Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

Da klubben gik over til at bruge pc’ere, valgte Rikke at trække sig fra arbejdet, og i dag
er hun blot menigt, men aktivt medlem af klubben. Hun mente, det ville være lidt for
omstændeligt at skulle lære alt det nye.
Selvom Rikke kun har arbejdet på deltid, betyder det ikke, at hun har manglet arbejde.
Hun har tværtimod påtaget sig en lang række opgaver, som i væsentlig grad har været
defineret af hendes mands karriereforløb. Det gjaldt helt basale ting som at passe deres
to børn, hente dem i daginstitutioner og tage sig af madlavningen og de daglige indkøb.
Men hun tog sig også af opgaver af mere repræsentativ karakter såsom afholdelse af
forretningsmiddage og planlægning af rejser og udflugter.
Bæreren af baglandslivsformen sørger for det repræsentative hjem, den repræsentative
ægtefælle og varetager samtidig alle de praktiske gøremål vedrørende børn, flytninger
og sociale aktiviteter – og det gør hun alt sammen med en veludviklet sans for takt og
tone. De mange uformelle pligter har været udtryk for de uskrevne regler, der strukturer
livet for en bærer af baglandslivsformen. Frem for alt har hendes praksis været, at hun
har været sin mands støtte og styrke – ikke bare som sparringspartner, men også som
den uundværlige formgiver af ”scenografien” omkring ægtefællen og hans karriere.
Rikke har haft mulighed for at afpasse sit eget arbejdsliv i forhold til, hvor meget der
var behov for hende i og omkring hjemmet. Derfor har hun ikke bemærket nogen væsentlig
forandring ved at blive pensionist. Nok anvender hun i dag mindre tid på formelt
arbejde, men hun er stadig engageret i et væld af sociale og kulturelle opgaver. Opgaver,
der alle ligger i direkte forlængelse af, hvad hun tidligere har lavet.
Den største forandring kom ikke med hendes egen, men med hendes mands pensionering.
Det har betydet, at der er færre forpligtigelser og mere tid til at nyde fælles interesser.
Rikke har set frem til den tid, hvor hun og hendes mand så at sige kunne hvile på
laurbærrene. Det har der ikke været tid til tidligere, for en karriere kommer man sjældent
sovende til – hverken som bærer af karriere- eller af baglandslivsform.
159