Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

gange. Det er anderledes med e-mail korrespondancen, for her kan hun tage de gamle emails
ud af mappen og læse op på dem, inden hun sender en ny e-mail og på den måde
sikre sig, at hun ikke fortæller historier, som hun egentlig allerede har fortalt.
Handel på nettet
Karen har prøvet at købe billetter til en koncert i Tivolis koncertsal via nettet, men det
var ikke nogen succes. Hun har et bestemt sted, hvor hun gerne vil sidde – ud til midtergangen
– og på hjemmesiden kunne hun ikke se, hvilke numre pladserne havde:
”Jeg prøvede med en lup, men det… jeg kunne tælle mig til rækken, men jeg kunne
ikke huske, om det var ulige eller lige numre, så jeg [tænkte, red.] herregud, jeg har mit
kort, og jeg kan lige gå ind, og så får jeg billetterne i hånden i stedet for, at de skal sendes
og betales over nettet, og jeg ved ikke hvad.”
Det blev altså for besværligt at købe billetter gennem internettet, og desuden kan Karen
bedre lide den direkte kontakt, fortæller hun.
Generelt har Karen ikke helt tiltro til internettet, når det drejer sig om handel – først og
fremmest på grund af usikkerheden i forhold til hvad der kan ske, når man opgiver sit
kontonummer på nettet:
”Jeg har prøvet den der ISO og de forskellige ting (…) det er da meget sjovt at se, underholdende,
altså, hvad de byder og så videre, men så skal man også, og jeg vil ikke
give mit dankort… det bruger jeg kun i banken. Jeg vil ikke give mit dankort, for jeg
ved, det kan blive misbrugt, og det bryder jeg mig ikke om.”
Ganske vist tror Karen ikke, at et stort firma som ISO vil misbruge hendes kontonummer,
men man kan aldrig vide med ”de her berømte hackere, der kan komme ind og…
det bryder jeg mig ikke om.” Karen tvivler på, at hun ville købe ind fra et supermarked
via internettet, selv hvis der ikke var nogen trussel fra hackere, for som hun siger: ”Jeg
vil selv vælge mine varer.”
185