Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

”…der kiggede jeg godt nok i Den Blå Avis. Så kan man købe sådan en [motionscykel,
red.] billigt oppe i Aalborg. Men hvordan ser den ud, og hvad er den værd (…) det er
for kompliceret. Og det kan jo blive meget dyrere på den måde. Når man skal have den
hjem deroppefra, og er den så ikke, som den skal være, når man får den, så… Jeg synes,
man skal vide, hvad man køber. Ser du, det er jo brugte ting, der er til salg på den måde.
Det må man da formode.”
Ole søger ikke nye bekendtskaber på nettet, for det synes han, at han er blevet for gammel
til. Politiske debatter er heller ikke noget, Ole giver sig af med på nettet. Han og
hans hustru holder deres politiske holdninger for sig selv. Det er for indviklet at debattere
på nettet, for den ene dag er der nogle meninger, den næste nogle helt andre. Desuden
har de aldrig diskuteret deres mening offentligt via læserbreve og den slags: ”Vi har haft
nok i vores arbejde” siger Ole. Desuden, tilføjer hustruen, har der været hus og have at
holde.
Jo mindre Ole og hans kone har behøvet at have med det offentlige at gøre, jo bedre. Og
sådan har han det også med computeren. Ole mener ikke, at internettet har en klar afgrænsning
mellem den private og den offentlige sfære, og det frastøder ham. Ifølge den
selvstændige livsforms ideologi er privatsfærens afgrænsning og autonomi af afgørende
betydning, og ud fra denne logik vil det være både utænkeligt og unødvendigt at stille
sine holdninger til offentligt skue på internettet. Korrespondancen via e-mailen virker
derimod helt privat og afskærmet fra omverdenen – måske oven i købet mere privat end
postvæsnet – så den kan Ole godt lide.
Som tidligere nævnt er målet for alle livsformer at opretholde mulighedsbetingelserne
for at kunne vedblive med at udleve sin specifikke livsform. For bærere af den selvstændige
livsform gælder det således, at produktionsenheden – i dette tilfælde Oles
håndværkerfirma – skal kunne opretholdes. Det er dér al energien lægges. Derfor er det
ofte sådan, at bærere af den selvstændige livsform ikke blander sig i offentlige debatter,
medmindre debatten direkte berører de nødvendige mulighedsbetingelser.
210