Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

for, at arbejdsopgaverne var forståelige og gennemskuelige, mener Karen. Da det nu
ikke blev sådan, valgte Karen i stedet at sige farvel til kontorjobbet for at gå på efterløn.
Karen understreger, at hun syntes it er en udvikling, som er så omsiggribende, at den er
svær at komme udenom. Ind til videre har Karen dog ikke ment, at det var tvingende
nødvendigt for hende at investere i en pc.
Knud
(ældre informant – lønarbejderlivsformen)
Knud er udlært metalarbejder og har arbejdet i maskinværkstedet på den samme fabrik i
24 år, indtil han gik på efterløn for syv år siden. På fabrikken herskede der en traditionel
hierarkisk arbejdsdeling mellem arbejdsmænd, maskinmestre – folkene “på gulvet” med
Knuds ord – og funktionærerne og ledelsen. Arbejdet i sig selv bestod mest af, hvad
Knud beskriver som “rutinearbejde” dvs. småreperationer af fabrikkens mange produktionsmaskiner
ofte under larmende og beskidte forhold.
Men når Knud fortæller om sit arbejde på fabrikken, er det alligevel med glæde i stemmen.
For kammeratskabet kollegerne imellem var der ikke noget at udsætte på –
tværtimod. Knud beskriver, hvordan samværet med kollegerne strakte sig til også at
gælde i fritiden, hvor de mødtes i skydeklubben og på skovture med koner og børn. På
Knuds arbejdsplads kunne man tale med hinanden om glæder og sorger, stort og småt.
Sådan skal det være, hvis man skal have det godt på sit arbejde, mener Knud.
For Knud lå arbejdsglæden hovedsageligt i den gode tone og kammeratskabet med de
andre maskinarbejdere. Omgangen med mestrene og den øvrige ledelse foregik også
under afslappede former, hvilket bidrog yderligere til den gode stemning. Således beskriver
Knud den administrerende direktør som en helt igennem behagelig mand, der
insisterede på, at alle skulle være dus og ikke var for fin til at “spise håndmadder” ved
siden af Knud og hans kolleger i kantinen.
65