Ældre og Informationsteknologi - Instituttet for Fremtidsforskning

landt deres jævnaldrende venner og bekendte. Så derfor ”…laver vi sådan små recepti-
oner, for det andet er lidt uoverkommeligt, føler vi”, forklarer hun. Man kan sige, at
bæreren af baglandslivsformen nu reproducerer sin praksis i lidt mindre portioner, således
at den æstetiske, kulturelle og sociale konsumtion vedligeholdes i overensstemmelse
med livsformen til trods for, at man i princippet ikke ”behøver” at leve op til fortidens
roller.
Færre og mindre middagsselskaber
I takt med at Esther er gået på pension, er hendes middagsselskaber ikke alene blevet
væsentlig færre og mindre, de er også blevet betydeligt mindre omstændelige. Nu giver
Esther sig selv lov til ”at lægge mindre vægt på, at alt er perfekt”, som hun udtrykker
det. I deres vennekreds er der opstået en stiltiende overenskomst om, at man gør alting i
lidt mindre målestok i dag, fornemmer Esther. Det er på en måde en befrielse, at forventningerne
til Esther og hendes mand ikke længere er så store – at de ikke længere
bliver målt og vejet af omgivelserne og ikke mindst af sig selv. Men det er samtidig et
tab, fordi kravene og præstationerne var strukturerende og meningsskabende for tilværelsen.
Esther hælder dog mest til, at hun i dag nyder den nyvundne valgfrihed, der er forbundet
med selv at kunne vælge, hvornår, hvordan, hvor mange og hvem der skal inviteres til
deres sammenkomster. Hun slapper nok mere af under pensionisttilværelsens omstændigheder,
hvor hun ikke ”er på arbejde” ved sociale begivenheder. Men nu, hvor det
ikke er ”arbejde”, er selskaberne imidlertid heller ikke så vigtige. Også i pensionisttilværelsen
formår bæreren af baglandslivsformen imidlertid at bibeholde en snert af tidligere
tiders professionalisme, nemlig i forbindelse med selskabelighed: Det er gamle
kolleger, der inviteres, og fælles – altså professionelle – interesser, der diskuteres. Etiketten
er også i store træk den samme, men måske ikke helt så stram. Nu laver Esther
for eksempel selv sine invitationer på computeren, mens de før i tiden blev trykt hos en
fagmand.
154