inden i. Den <strong>for</strong>ståelse havde jeg ikke, <strong>for</strong> ingen havde <strong>for</strong>talt migdet. Og den [adfærden] var jeg måske lidt uheldig at ramle på.”(Tillidsrepræsentant)På denne arbejdsplads blev der dog taget fat i problemet, og integrationen måher karakteriseres som vellykket.Den særligt ansattes adfærdOgså i andre tilfælde har den særligt ansatte ved sin væremåde gjort det vanskeligt<strong>for</strong> de øvrige medarbejdere at åbne <strong>for</strong> integration til det sociale miljø,f.eks. en person i skånejob som fremkaldte ubehag hos kollegerne ved sin personligeopførsel. En leder <strong>for</strong>tæller om en ansat i skånejob:“Han havde tillagt sig nogle uheldige vaner på et tidspunkt. Hangik og tiggede cigaretter osv., og der kunne jeg mærke en irritationi personalegruppen. Der må jeg prøve at <strong>for</strong>holde mig til, om denirritation er af et omfang og en størrelse, så det er ved at være problematiskat have ham i huset, eller om vi kan køre videre. Kunnevi prøve at tale med ham om det? Og der bad jeg så …, om at prøveat tale med ham – og det blev bedre. Og så har vi kunnet <strong>for</strong>tsættemed ham.” (Leder)Muligheder <strong>for</strong> kontakter i arbejdetPå de <strong>arbejdspladser</strong>, hvor arbejdsorganiseringen udskiller de særligt ansatteeller samler dem i særlige funktioner, hvor de kun arbejder sammen med andresærligt ansatte, er der en tendens til, at også integrationen i det sociale miljøer ringere. Denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> arbejdsorganisering giver mindre mulighed <strong>for</strong> integrationi et arbejdsfællesskab med andre ansatte. Desuden synes det at signalerebåde til de ordinært ansatte og de særligt ansatte, at de ikke har samme værdi<strong>for</strong> arbejdspladsen som andre medarbejdere.Der er flere eksempler i undersøgelsen på, at især de særligt ansatte opleveren opdeling af miljøet i “dem og os”, hvor de selv er udgrænset fra de ordinærtansattes miljø. I <strong>for</strong>hold til arbejdsorganiseringen er det typisk i situationer,hvor de særligt ansatte har deres egne, udskilte arbejdsopgaver, som ikke harsamarbejdsflader med andre, eller i situationer, hvor det mest rutinemæssigearbejde er udskilt i særligt “lette” job, og hvor det tydeligt markeres, at det erdet arbejde, som de ordinært ansatte (hellere end) gerne giver fra sig.Et eksempel på, hvordan udskillelse i en særlig arbejdsfunktion kan mindskemuligheden <strong>for</strong> integration, er på en arbejdsplads, hvor receptionsarbejdet erafsat til beskyttet arbejde. Der arbejder to i fleksjob og en i skånejob. Den enemedarbejder i receptionen <strong>for</strong>tæller:“Man har hele tiden følelsen af, at man ikke er en vigtig brik i dettehus, <strong>for</strong>di du ikke er ansat i plejen. Men det viser sig gang på gang,97
at hvis vi ikke er der, så går hele lortet i stå. Så vi er jo et eller andetsted vigtige.” (Fleksjobber)Alligevel er hun meget glad <strong>for</strong> sit arbejde og <strong>for</strong> arbejdspladsen.Et eksempel på, hvordan opfattelsen af placeringen i det sociale miljø kan påvirkesaf, at de særligt ansatte arbejder med udskilte rutineopgaver, er hentetfra det <strong>kommunale</strong> <strong>for</strong>valtningskontor. I sekretariatet, hvor der arbejder en ordinærtansat, en i fleksjob og en i jobtræning, siger den ene særligt ansatte:“De er søde, måske synes de, jeg er <strong>for</strong> venlig eller <strong>for</strong> nem. Nårman er i jobtræning, er man nederst i hierarkiet, men det skal jegikke tænke. Det er mit eget valg, at jeg bliver her. Og jeg får mangegode oplevelser.” (Jobtræningsansat)Den anden særligt ansatte oplever i højere grad, at hendes position i det socialemiljø er bestemt af, at hun er i fleksjob, og at personer i fleksjob ifølge holdningenhos medarbejderne ikke kan bidrage meget til arbejdet:“Nogen tænker: “Hun er der kun på fleksjob, hun kan ikke så meget!”… Folk har rejst sig op [ved personalemøderne] og sagt “derer også grænser <strong>for</strong>, hvor mange vi kan have, og hvor skal de være”og “der skal nærmest være to til at udfylde en normal personsarbejde.” Der har været meget tale om, at der skal ansættes flerei fleksjob – der har ikke været tale om mig, men man føler sig jotruffet.” (Fleksjobber)Socialt miljø i små grupperSmå grupper af medarbejdere er generelt særligt sårbare over <strong>for</strong> nye ansættelser,<strong>for</strong>di det er væsentligt, at de to eller tre personer, der er i gruppen, skalkunne arbejde sammen, og et vellykket samarbejde <strong>for</strong>drer som regel også, atman kan fungere socialt sammen. Nogle gange kan omstændighederne ved densærlige ansættelse være med til at skabe barrierer <strong>for</strong> samarbejde. I en lille enhedpå en arbejdsplads, hvor der kun arbejder en ordinært ansat og en i fleksjob,er der problemer med, at arbejdsopgaverne er blevet udvidet, <strong>for</strong>di fleksjobbetblev oprettet.Da fleksjobberen ofte er fraværende, betyder det en ekstra belastning <strong>for</strong> kollegaenat skulle udføre de ekstra opgaver. Samtidig får hun mindre i løn og harlængere arbejdstid. Det har således en negativ indvirkning på det sociale miljøog på samarbejdet, at den, der skal tage hensyn til den anden i det daglige arbejdehar dårligere løn- og ansættelsesbetingelser end den, der skal tages hensyntil, og “som bare kan blive væk”.98
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44:
Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46:
På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48:
dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)