Rummelighed på kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

ne og fortæller dem om ordningerne. Det er et projekt. Bagefterhar vi undersøgt, om der kom noget ud af besøgene. Vi skal kontrollere,at pengene bliver brugt ordentligt – der bruges 1,4 mill.om året.” (Medlem af koordinationsudvalg)I en anden kommune har man især brugt tiden og ressourcerne på at informerevirksomhederne om det rummelige arbejdsmarked og mulighederne for at oprettejob på særlige vilkår. Desuden har udvalget arrangeret “gå-hjem-møder”for både private og offentlige arbejdsgivere samt udgivet en informationsavis.Det er indtrykket fra de tre kommuner, som vi har undersøgt, at informationsvirksomhedenover for arbejdsgiverne har haft højeste prioritet. Det skyldesisær, at mange arbejdsgivere ikke har haft kendskab til reglerne og mulighedernei det rummelige arbejdsmarked.I den ene kommune har flere interviewpersoner haft et lidt negativt indtryk afkoordinationsudvalgets virksomhed. En kommunal leder af et arbejdsmarkedskontorudtrykker følgende:“Det sociale koordinationsråd “hænger” lidt. De sidder bare ogventer på, at der skal komme nogle initiativer fra AF, fagforeningerog kommunen. De efterspørger projekter. Jeg kunne godt tænkemig at høre, hvordan det sociale koordinationsråd ser sagen ogproblemerne. Hvilke strategier synes I, vi skal bruge? Vi har brugfor den debat, og nu må tiden være moden efter en indkøringsperiode.Jeg savner noget sparring med koordinationsudvalget.”(Leder af arbejdsmarkedskontor)En fagforeningsformand i samme kommune er utilfreds med, at koordinationsudvalgetkun beskæftiger sig med det private arbejdsmarked og næsten aldrigdrøfter offentlige arbejdspladser. Andre interview bekræfter denne koncentrationaf indsatsen omkring de private arbejdsgivere. Det er måske et resultat af,at der visse steder er en uvilje mod de offentlige arbejdspladsers brug af ansattepå særlige vilkår.“De offentlige arbejdsgivere er ikke så flinke som de private. Mangeoffentlige institutioner udnytter jobtræningen. Vi har haft eksemplerpå, at offentlige arbejdsgivere har haft folk i jobtræning i3 år, hvorefter de har skaffet sig af med dem og bedt AF om noglenye jobtræningspersoner. Der er meget kassetænkning hos de offentligearbejdsgivere. Ikke fordi de er onde, men fordi de ikke kanfå tingene til at løbe rundt ellers.” (Medlem af koordinationsudvalg)Indtrykket fra vores undersøgelse er altså, at de sociale koordinationsudvalger ved at fungere efter en forsigtig start. Man har koncentreret sig om at informereom det rummelige arbejdsmarked, og det er især sket over for de private118