og hele er enig i Fjordkøbing Kommunes nye fælles sygdomspolitik, mener,at man måske nok er ved at gå <strong>for</strong> meget i den anden grøft:“Man har snart ikke lov til at være syg længere, uden at de strakskommer rendende fra arbejdspladsen – både ledere og tillidsfolk.Der er altså <strong>for</strong>skel på sygdomme. Hvis det er en i øvrigt almindeligmedarbejder, som f.eks. får en almindelig influenza, som varer1-2 uger, så skal man altså ikke komme rendende allerede på tredjedagen.”(Fag<strong>for</strong>enings<strong>for</strong>mand)I Forstaden har man ligeledes en fælles sygefraværspolitik, som i efteråret2001 er til diskussion med henblik på en eventuel revidering. Diskussionen erafledt af nogle ledelsesmæssige holdningsændringer, ligesom en undersøgelseaf sygefraværet inden <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige områder viser, at kommunen har et relativthøjt sygefravær.Fastholdelses- og integrationspolitikI <strong>for</strong>længelse af kommunernes sygdomspolitik er det også relevant at se på, omkommunerne som arbejdsgiver har en særlig politik <strong>for</strong> at fastholde sine medarbejdereog/eller integrere nye medarbejdere på særlige vilkår.I de tre kommuner, vi har undersøgt, har ingen af kommunerne haft en fællespolitik <strong>for</strong> fastholdelse af syge medarbejdere og integration af nye medarbejderepå særlige vilkår. I det omfang der findes sådanne politikker, er det som regelnoget de enkelte <strong>kommunale</strong> <strong>arbejdspladser</strong> selv har opstillet.En kommunal personalechef <strong>for</strong>tæller, at der er bred enighed om, at netop enfastholdelsespolitik er noget, som de skal gøre noget ved og få ud<strong>for</strong>met.“Efter min opfattelse skal vi have en politik, der siger noget om,hvordan vi som arbejdsgivere vil håndtere spørgsmålet om detrummelige arbejdsmarked og spørgsmålet om integration. Men vihar ikke den politik, og vi er ikke afklaret om, hvad det er, vi vilsom arbejdsgivere, og hvordan vi vil det.” (Personalechef)En anden kommunal personaleleder giver udtryk <strong>for</strong>, at de enkelte <strong>arbejdspladser</strong>har brug <strong>for</strong> vejledning i <strong>for</strong>bindelse med længerevarende sygefravær.“… tit kommer der en sygemelding som en reaktion på andre ting– f.eks. arbejdsmiljø eller samarbejdsproblemer eller personligeproblemer. Der føler lederne ofte en magtesløshed. De oplever, atde skal tage ansvaret <strong>for</strong> hele medarbejderens liv og reaktionerne,der består i at sygemelde sig. Lederne synes ikke, de har noget redskabtil at komme igennem og etablere en dialog … Vi giver demofte et råd om at ringe medarbejderen op. Måske er det et problem,de kan klare. Måske kan de prøve at klarlægge, hvad fraværet skyldes,og hvis det er et samarbejdsproblem – få sat ord på fra begge111
sider. Før kunne folk sende den ene lægeerklæring efter den andenog tage de 120 dage “før sparket”.” (Personalechef)Det virker helt klart som om, der mange steder mangler en fastholdelsespolitik– både centralt i kommunen og decentralt på de enkelte <strong>kommunale</strong> <strong>arbejdspladser</strong>.Desuden er der en mangel på viden om, hvordan man fastholder medarbejderne,og hvilke regler og muligheder der eksisterer.“… de skulle sætte jobteamet ind en halv dag i det kursus om <strong>for</strong>valtningsret,der er <strong>for</strong> alle ledere i kommunen. Det handler ikkebare om, hvordan man ansætter og fyrer folk, men også om, hvordanvi fastholder dem … Jobteamet skulle også deltage i temadagepå de offentlige <strong>arbejdspladser</strong> omkring det rummelige arbejdsmarked,<strong>for</strong>di det overrasker hende, hvor lidt man ved ude på <strong>arbejdspladser</strong>ne.”(Leder af jobteam)Et andet aspekt af en fastholdelsespolitik er, at flere interviewpersoner har påpeget,at der i fremtiden sikkert vil blive mangel på medarbejdere. Man er altsånødt til at fastholde de nuværende medarbejdere, <strong>for</strong> om få år vil man kommetil at mangle kvalificeret arbejdskraft. Denne problemstilling er måske mestudpræget inden <strong>for</strong> pleje/omsorg, undervisning og børnepasning – især de uddannede.Disse problemer er allerede begyndt at melde sig i nogle kommuner.Et led i at konkretisere og omsætte ideerne om en rekrutterings- og fastholdelsespolitikmener en kommunal personalechef:“… at få samarbejdet mellem kommunen som arbejdsgiver og kommunensom myndighed – dvs. social- og sundheds<strong>for</strong>valtningen ogerhvervsafdelingen m.fl. til at fungere. At vi personalemæssigt i højeregrad har overblik over de muligheder, som den gældende lovgivninggiver i <strong>for</strong>hold til at ansætte folk på alternativ vis. Og atsocial- og sundheds<strong>for</strong>valtningen og erhvervsafdelingen i højeregrad er opmærksom på, hvordan kommunen som arbejdsgiver kangå ind og påtage sig det ansvar i praksis.” (Personalechef)Indtrykket fra vores undersøgelse i tre kommuner er, at der stort set ikke eretableret nogen fastholdelsespolitikker på kommunalt plan. Man er flere stederopmærksom på behovet nu eller i fremtiden, men der er endnu ikke sket noget.Det er samtidig klart, at det er på det administrative og ledelsesmæssige plan,man taler om fastholdelses- og integrationspolitikker i kommunerne. Men pådet politiske plan er det slet ikke nået endnu. Kommunalpolitikerne beskæftigersig mest med emnet det rummelige arbejdsmarked, <strong>for</strong>di embedsfolkenenogle gange får inddraget dem i sagerne. Men vi har ingen eksempler på, atkommunalbestyrelsen selv har opstillet mål, strategier eller visioner <strong>for</strong> detrummelige arbejdsmarked i deres kommune. Det nærmeste er etablering afpuljer til det rummelige arbejdsmarked på det <strong>kommunale</strong> områder.112
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44:
Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46:
På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48:
dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50:
“Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52:
“Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54:
“Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56:
“Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58:
“Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60:
Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62:
Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)