Rummelighed pÃ¥ kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

More documents

Recommendations

Info

4.3 OpsummeringPå alle arbejdspladserne efterspørger medarbejderne mere og bedre informationi forbindelse med ansættelser på særlige vilkår. Det handler om informationom blandt andet ansættelsestypen. Hvorfor er en kollega ansat på særlige vilkår,og hvad indebærer ansættelsen for arbejdspladsen både normeringsmæssigtog i forhold til løsning af arbejdsopgaver.Det handler om informationer om den enkeltes skånebehov eller de særligehensyn, det er nødvendigt at tage i forhold til den enkelte på særlige vilkår.Hvad kan medarbejderne forvente af en ny kollega arbejdsmæssigt, ressourcemæssigtog hvor skal de som medarbejdere tage hensyn, være tolerante ellerblot opmærksomme på medarbejderens situation og behov.Der kan naturligvis være grænser for, hvilke oplysninger og informationermedarbejderne har krav på, men undersøgelsen synes at pege på, at medarbejderneer interesseret i at kunne tage imod medarbejdere på særlige vilkår påen ordentlig måde. De har derfor behov for at være forberedte på, hvilke medarbejderede skal møde og arbejde sammen med, og hvilke krav de kan tilladesig at stille til den enkelte i forskellige arbejdssituationer. Når medarbejdernehar den viden, er det også nemmere at indtænke dem i arbejdet, men også atacceptere, at der er arbejdsopgaver, som de ikke magter, eller tidspunkter deikke kan arbejde på.I fastholdelsessagerne kender medarbejderne som oftest den kollega, der overgårtil ansættelse på særlige vilkår, og der er på mange arbejdspladser en interessei at beholde og gøre noget for en kendt kollega. Derfor er behovet for informationom ansættelsesvilkår og hensyn umiddelbart mindre, fordi medarbejdernegerne vil hjælpe. Det er dog en forudsætning for både den enkelte påsærlige vilkår og for medarbejderne, at informationer om ansættelsesvilkår ogeventuelle skånehensyn videreformidles for hermed at sikre et vellykket forløbog undgå, at den enkelte på særlige vilkår belastes på grund af manglendekendskab til den enkeltes helbred og/eller handicap. Samtidig kan det ud fraet personalepolitisk hensyn være vigtigt, at medarbejderne er vidende om fastholdelsesmulighedernepå arbejdspladsen.65
5 Arbejdets organiseringEt vigtigt element i denne undersøgelse er at se nærmere på, hvordan det rummeligearbejdsmarked fungerer i praksis på de enkelte arbejdspladser. Spørgsmåleter bl.a., om man i forbindelse med ansættelse af personer på særlige vilkår,ændrer arbejdets organisering. Hvordan bruger man de særligt ansatte?Lader man dem udføre de såkaldte kerneopgaver, eller er der tale om udgrænsedeopgaver specielt til de ansatte på særlige vilkår?Til besvarelse af disse spørgsmål er det relevant at opdele de særligt ansattei tre kategorier: Arbejdsfastholdelse, dvs. ansættelse i fleksjob o.l. på tidligere arbejdsplads. Ikke tidsbegrænset integration, dvs. fleks-/skånejob på ny arbejdsplads ellerjobtræning/puljejob uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænset integration, dvs. virksomhedsrevalidering og jobtræning o.l.,der er tidsbegrænset.Disse tre kategorier er forenklinger af forholdene, men kan være hensigtsmæssigetil en nærmere analyse af forholdene, fordi der på forhånd er vigtige forskelle.I tilfælde af fastholdelse er medarbejderen allerede bekendt med en ellerflere arbejdsopgaver, og ledelsen kender medarbejderen forholdsvis godtog ved, hvad vedkommende kan og ikke kan. I tilfælde af, at det er en helt nymedarbejder, skal alle parter derimod først finde sig til rette, før de ved, hvadvedkommende kan. Desuden kan det være vigtigt, om det er en tidsbegrænsetansættelse, idet man eksempelvis næppe vil ofre store oplæringskræfter på enperson, som højst skal være der i seks måneder.5.1 ArbejdsfastholdelseNår vi taler om arbejdsfastholdelse, kan vi skelne mellem to principielt forskelligetyper af fastholdelse. Personen fortsætter i sit tidligere job, men med et lavere timetal. Personen flyttes til andre arbejdsopgaver, som passer til de særlige hensyn,man skal tage. Det kan enten være på den samme afdeling, som personenhele tiden har været på, eller forflyttelse til en anden afdeling, hvor arbejdeter mere skånsomt.I det følgende skal vi se på forskellige måder, hvorpå man har inddraget de ansattepå særlige vilkår på de enkelte arbejdspladser.66
Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
Page 67: På en arbejdsplads fortæller en m
Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)
show all

Rummelighed pÃ¥ kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?