kan være vigtigt <strong>for</strong> medarbejderne at kende aftalerne, så de hele tiden kan ændresog tilpasses virkeligheden.Mere tungt arbejdeNår der er tale om udgrænsning af arbejdsopgaver i <strong>for</strong>bindelse med ansættelserpå særlige vilkår, kan man nemt komme ud <strong>for</strong>, at de ordinært ansatte stårtilbage med alt det tunge arbejde. Det er dog sjældent, vi har hørt medarbejderneklage over det som et problem.På et plejecenter har kollegerne ikke noget mod at påtage sig mere fysisk belastendearbejde i <strong>for</strong>bindelse med fastholdelse i et fleksjob. Det drejer sig omterapien på et plejecenter, hvor to personer med fysiske skader deler et fleksjob.Problemet er imidlertid, at disse to personer ikke kan løfte eller påtage sigfysisk belastende arbejde. De kan bl.a. ikke følge klienterne på toilettet – detmå de ordinært ansatte gøre.“Vi fritager dem <strong>for</strong> de tunge opgaver. Dem er der ikke så mangeaf […] Vi skal tænke over, at der er ting, som de ikke kan.” (Kollega).Her har vi altså en situation, hvor kollegerne påtager sig mere fysisk hårdt arbejde,men de føler, de får mere igen på andre områder. Der<strong>for</strong> er de alt i alttilfredse med fleksjobordningen på deres afdeling.Større arbejdspresAnsættelse af en ekstra medarbejder på særlige vilkår kan godt betyde et størrearbejdspres. Det har vi set et eksempel på i en skole, hvor en kvinde med fysiskeog psykiske begrænsninger er ansat i fleksjob sammen med en kvinde i ordinæransættelse til at udføre rengøring og kantinearbejde. De udfører det sammearbejde. I <strong>for</strong>bindelse med ansættelse af personen på fleksjob, har de valgtat udvide kantineopgaven, dvs. de ekstra ressourcer er gået til at udvide kantinedriftentil glæde <strong>for</strong> lærere og elever på skolen.Årsagen til, at kollegaen på ordinære vilkår har fået udvidet sin arbejdsopgave,er, at der ikke kommer nogen vikar, når personen i fleksjob er syg eller fraværende,og det er hun (i perioder) ret tit. Hvis det omvendte er tilfældet, dvs. atden ordinært ansatte er syg, så bliver der derimod tilkaldt en vikar.Den ordinært ansatte er på den ene side glad <strong>for</strong>, at de har udvidet kantineopgaverne– det synes hun er mere spændende, end at gøre rent det meste af tiden.Men hun er utilfreds med, at der ikke kommer en vikar i tilfælde af sygdomhos fleksjobpersonen. Den øgede belastning skyldes altså ikke arbejdsdelingen,men den manglende stabilitet hos fleksjobpersonen.81
Ødelægger rotationsordningHvis der på en arbejdsplads eksisterer arbejdsrotationsordninger, så risikererdisse ordninger at blive ødelagt, når ansatte på særlige vilkår skal ansættes.Det har vi set i et institutionskøkken med en række arbejdsopgaver og en arbejdsdeling– nogen laver den varme mad, nogen vasker op, nogen ordnergrøntsager, og nogen står f.eks. ved disken og sælger varerne. Disse arbejdsopgaverer af <strong>for</strong>skellig sværhedsgrad og/eller <strong>for</strong>skellig belastning. Medarbejdernehar lavet en rotationsordning, der kan <strong>for</strong>dele de belastende og de interessanteopgaver, så alle bliver tilfredse.Det er imidlertid et problem med ansættelse af personer med begrænsningeri arbejdsevnen, f.eks. hvis de ikke må løfte tunge ting, eller der er andre skånehensyn.Personer på særlige vilkår vil i nogle tilfælde være nødt til kun at påtagesig de lette opgaver, så de lette opgaver glider ud af rotationssystemet.Det betyder, at de ordinært ansatte kun kan rotere mellem nogle få belastendearbejdsopgaver.“… hun skal ikke stå i grøntsagerne hele dagen, <strong>for</strong>di så er dernogle af os andre, der skal gå fra, og så mister vi den jobrotation,som vi gerne vil have. F.eks. hvis vi kun har det varme og cafeenat vælge imellem, så er ideen med jobrotationen gået fløjten. Depladser, der er lidt lettere, hvor vi puster lidt af en gang imellem,dem mister vi ved, at der kommer sådan en person ind […]Opvasken er nu ikke så let, men der står man <strong>for</strong> sig selv og kanselv bestemme farten, og grøntsagerne – det er begge funktioner,hvor jobtræningspersoner bliver sat ind.” (Sikkerhedsrepræsentant)Introduktion af ansatte på særlige vilkårI alle tilfælde, hvor ansatte på særlige vilkår kommer udefra, vil der være taleom, at de ordinært ansatte skal introducere og oplære de ansatte på særlige vilkår.I princippet sker det i <strong>for</strong>bindelse med alle nyansættelser. De ordinært ansattesarbejdsvilkår påvirkes i en begrænset periode – kortere eller længere.Det betragtes af mange som en nødvendig investering, som de får <strong>for</strong>rentetgodt.Der er imidlertid også eksempler på, at de ordinært ansatte føler det som enbelastning at oplære ansatte på særlige vilkår, f.eks. personer i jobtræning. Primært<strong>for</strong>di det er en ekstra opgave oven i det normale arbejde. Værst er det,hvis personen <strong>for</strong>svinder hurtigt igen.“De to sidste i jobtræning var meget tunge og kunne ikke gøre nogetselv. Det kræver lidt mere omsorg, og det kræver også nogleressourcer af os, altså de enkelte folk, der går med dem […]Vi har lige haft to rigtige “tumlige”, som egentlig ikke burde haveværet her, men på et beskyttet værksted. Det har man så ikke tagethøjde <strong>for</strong> fra rådhuset – man kastede dem ud i virkeligheden […]82
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)