For at sikre et vellykket <strong>for</strong>løb og undgå, at den ansatte på særlige vilkår belastespå grund af manglende kendskab til vedkommendes helbred og/eller handicap,er det der<strong>for</strong> en <strong>for</strong>udsætning, at in<strong>for</strong>mationer om ansættelsesvilkår ogeventuelle skånehensyn videre<strong>for</strong>midles. Samtidig kan det ud fra et personalepolitiskhensyn være vigtigt, at medarbejderne har kendskab til fastholdelsesmulighedernepå arbejdspladsen.Opfølgning på ansættelserneVed fleksjobansættelser har kommunen en <strong>for</strong>pligtelse til jævnligt at følge oppå ansættelserne. Undersøgelsen viser imidlertid, at dette ikke sker regelmæssigteller i alle ansættelser. Samtidig peger undersøgelsen på, at medarbejdernei fleksjob ikke er klar over, hvad intentionerne med denne opfølgning er. Detteer særlig problematisk, <strong>for</strong>di fleksjob-personerne således ikke er klar over, atde har mulighed <strong>for</strong> at få justeret deres ansættelsesvilkår i <strong>for</strong>hold til ændringeri deres helbredssituation, og at de selv har mulighed <strong>for</strong> at tage et initiativ hertil.Arbejdets organiseringAnsættelser på særlige vilkår betyder i mange tilfælde, at man må omorganiserearbejdet på en arbejdsplads. Når man skal tage særlige hensyn til en ellerflere medarbejdere, kræver det en særlig organisering af arbejdet. På undersøgelsens<strong>arbejdspladser</strong> udgrænser man ofte bestemte arbejdsopgaver til de ansattepå særlige vilkår, f.eks. jobfunktioner som ikke kræver fysiske anstrengelsereller de enkle og overskuelige jobfunktioner.Spørgsmålet om, hvilke opgaver der udgrænses til de ansatte på særlige vilkår,er tilsyneladende mest bestemt af, hvilke problemer eller <strong>for</strong>udsætninger dissepersoner har. Det gælder helt udpræget i tilfælde med fastholdelse af medarbejdere,men også i tilfælde af integration af medarbejdere med helbredsproblemer.Der er i undersøgelsen sondret mellem tre <strong>for</strong>skellige situationer:1. De særligt ansatte udfører samme arbejdsopgaver som de ordinært ansatte.2. De særligt ansatte udfører udgrænsede arbejdsopgaver, dvs. nogle af de ordinærtansattes arbejdsopgaver bliver overladt til de særligt ansatte – oftesimple og rutinemæssige opgaver.3. De særligt ansatte udfører ekstraordinære arbejdsopgaver, dvs. opgaver somligger ud over de “nødvendige” opgaver, der er regnet ind i normeringen.De to første situationer er gennemgående på <strong>arbejdspladser</strong>ne. Den tredje situationmed ekstraordinære opgaver <strong>for</strong>ekommer sjældent rent. Der er desudenkun få eksempler på, at de ordinært ansatte samler de trivielle og ubehageligearbejdsopgaver til de ansatte på særlige vilkår, f.eks. i jobtræning. Som regeltænker de mere på, hvad der kan være attraktivt og hensigtsmæssigt <strong>for</strong> de ansattepå særlige vilkår.9
I nogle tilfælde får jobtræningspersonerne det arbejde, som ikke kræver særligekvalifikationer eller en særlig uddannelse. Men det skyldes primært, at jobtræningspersonerneer ikke-uddannede og hverken kan eller må udføre en delaf arbejdet, f.eks. undervisning eller personlig pleje af ældre.Når der er tale om jobtræningspersoner, er det desuden et krav i loven, at derskal være tale om merbeskæftigelse. Det betyder selvfølgelig, at mange af dearbejdsopgaver, de får overladt, er udgrænsede fra de ordinære opgaver. Mendet er ikke af den grund meningsløse opgaver.Undersøgelsen viser ingen eksempler på meningsløse arbejdsopgaver blandtansatte på særlige vilkår. Ofte er det endda nogle af de mest “populære” opgaver– “flødeskummet” – som udføres af jobtræningspersoner eller personer påsærlige vilkår, f.eks. at følge de ældre på plejecentret på indkøb i byen ellerbage kager til børnene i skolefritidsordningen. Det har de ordinært ansatte ikkelængere tid til.I en del tilfælde indgår de særligt ansatte, f.eks. i jobtræning eller puljejob, idet almindelige arbejde, som udføres af de ordinært ansatte. Der bliver stortset tale om en midlertidig udvidelse af arbejdspladsens normering eller ressourcer.På nogle <strong>arbejdspladser</strong> er det nærmest en bevidst politik, at de ansattepå særlige vilkår skal indgå i det almindelige arbejde så meget som muligt,så de ikke skal føle sig som en “underklasse”.At de særligt ansatte udfører samme arbejdsopgaver som de ordinært ansatte<strong>for</strong>ekommer både ved fastholdelse og integration. Når der er tale om f.eks.fleksjob, som indgår i normeringen, er der ikke noget særligt problem i det.Hvis der derimod er tale om ansatte, som ikke indgår i normeringen, er det måskemere problematisk. I disse tilfælde henter arbejdspladsen gratis arbejdskraftvia ansættelser på særlige vilkår, og dette øger risikoen <strong>for</strong>, at de ordinærtansatte bliver <strong>for</strong>trængt. Dette giver sig udtryk hos medarbejderne gennem u-tryghed og mistillid, især når der tidligere eller samtidig har været tale om besparelserpå normeringen.Den situation, hvor de særligt ansatte udfører udgrænsede arbejdsopgaver, er<strong>for</strong>holdsvis almindelig. Det gælder tilsyneladende mest ved integration, hvorjobtræningspersoner ofte er beskæftiget med udgrænsede opgaver af rutinemæssigkarakter. Ved arbejdsfastholdelse har fleksjob-personerne ofte de sammeopgaver som de ordinært ansatte, men som regel tillempet deres handicapeller problem.Situationen med ekstraordinære opgaver til de særligt ansatte <strong>for</strong>ekommersjældent i ren <strong>for</strong>m. Det er som regel en kombination af udgrænsede og ekstraordinæreopgaver, og det <strong>for</strong>ekommer næsten udelukkende blandt personer ijobtræning og skånejob.10
- Page 1 and 2: Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4: Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10: Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64:
På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66:
Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68:
På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70:
5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72:
kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74:
OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76:
Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78:
fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80:
værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82:
6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84:
ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86:
Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88:
Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90:
hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92:
ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94:
7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96:
I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98:
giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100:
ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102:
at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104:
“Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106:
Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)