7.3 Socialt miljø og integration af midlertidigemedarbejdere på jobtræningDe fleste <strong>arbejdspladser</strong> har flere års erfaring med jobtræning i stort set alle typeraf arbejdsfunktioner.Der er både positive og negative erfaringer. Og på <strong>arbejdspladser</strong>ne er der entendens til, at erfaringernes kvalitet udelukkende afhænger af jobtræningspersonerne– om de er motiverede <strong>for</strong> arbejdet, om de har evnen til at indgå på enarbejdsplads og i et socialt miljø, og hvilket perspektiv de har med jobtræningi <strong>for</strong>hold til senere beskæftigelse, om de f.eks. er interesserede i at lære nogeteller bare opfatter det som en opbevaringsperiode eller tvangsaktivering.Også her kan der være <strong>for</strong>skel på vurderingen af, om integrationen er vellykketset fra ledernes, de ordinære medarbejderes og jobtræningspersonernes side.At bruge det sociale miljø bevidst til at skabe bedre arbejdeOgså i <strong>for</strong>hold til jobtræning er der en tæt sammenhæng mellem integration iarbejdet og det sociale miljø. De ordinært ansatte og lederne kan selv bruge integrationi det sociale som middel til at <strong>for</strong>bedre jobtræningspersonernes indsats.“De [jobtræningspersonerne] skal bare være med. Kom og sæt digned og tag en kop kaffe. Hvor<strong>for</strong> fiser du så meget rundt, skal duikke have en pause, og ja, kunne du ikke lige gå ned i byen med denog den? Det kan de, og så er de med de næste gange, og så behøverman ikke at sige det. Næste gang, der kommer et opslag op omjulefesten, så melder de sig selv på, og hvor mange børn de har,der skal have godteposer og sådan noget.” (Mellemleder)Det kan godt lade sig gøre at skabe en god spiral mellem arbejdet og det socialefællesskab – påstår flere ledere og medarbejdere. Hvis jobtræningspersonernebliver godt socialt integreret, så bliver de også mere motiverede <strong>for</strong> arbejdet,hvilket giver bedre kvalitet i arbejdet. På den måde kan man bruge det socialemiljø – mere eller mindre bevidst.De skal selv vise, at de er motiverede og stabileDet er imidlertid ikke altid, det kan lykkes at skabe en god integration af jobtræningspersoneri det sociale miljø på arbejdspladsen. Det afhænger selvfølgeligogså af jobtræningspersonernes egen vilje og indstilling. Det er eksempelvislettere at integrere dem i det sociale miljø, hvis de selv viser vilje til ogønsker at indgå på lige fod med de ordinært ansatte.I undersøgelsen <strong>for</strong>tælles om en række eksempler på uheldige <strong>for</strong>løb med jobtræningspersoner.En del af dem ligger lidt tilbage i tiden, men de huskes oftelænge af de ordinært ansatte.99
“Vi har været uheldige. De <strong>for</strong>rige to vi havde, det var ikke sjovt.Det var personligt, de så negativt på det hele. Det var nogle søllemennesker, de havde ikke nogen ballast i deres rygsæk. Det er nokikke et sted <strong>for</strong> sådan nogle mennesker, <strong>for</strong>di de kan få et knæk.”(Kollega)“… jobtræningsperson nr. 2 påvirkede nok det sociale miljø negativtog kunne godt ødelægge samarbejdet. Hun var helt ubeskrivelig.Hun gik imod vores holdninger og regler. Hun gjorde, som det passedehende uden at spørge. Der var lettelse blandt medarbejderne,da hun stoppede.” (Kollega)Ovenstående citater viser eksempler på, at samarbejdet og det sociale miljø kanødelægges af personer, som ikke vil eller kan indordne sig under de herskenderegler. Men det kan også være irriterende <strong>for</strong> det faste personale, hvis jobtræningspersonerneer ustabile.“… i starten var det jo også 30 timer om ugen, men det endte jo medat være 4 timer om dagen, når det var, hun havde lyst til at komme,og hun skulle bare sige besked i <strong>for</strong>vejen. Det var jo pisseirriterendeikke at vide, om hun kom eller ej. Hvis hun så lige ringede dagenfør og sagde, jeg kommer ikke i morgen, så kunne jeg måske <strong>for</strong>beredeaftenvagterne på det.” (Mellemleder)Selvom jobtræningspersoner som regel udfører såkaldt ekstraordinært arbejde,er de alligevel del af et arbejdsfællesskab i de fleste tilfælde. Det betyder, atkollegerne bliver påvirket af den manglende stabilitet, idet de så skal lave ompå deres arbejdsopgaver.Endelig kan det være et problem, hvis jobtræningspersonerne har personligeproblemer, som de “læsser af” på de ordinært ansatte. Det kan ske, hvis det erdårligt fungerende personer, der bliver sendt i jobtræning, eller <strong>for</strong>di noglemennesker har den egenskab, at de bebyrder andre med deres problemer. Detkan være anstrengende <strong>for</strong> kollegerne at høre på i længden og ødelægge et godtsocialt miljø på en arbejdsplads.“Hvis de har nogle problemer, så tager man sig ligesom af det. Mender, hvor grænsen er, det er, hvis vi skal bruge frygtelig meget tidpå, altså der er ligesom en periode, hvor man kan bruge meget tid,men hvis det er evigt, så kan man ikke.” (Leder)Arbejdspladserne og det sociale miljø er således ofte meget påvirkelige over<strong>for</strong> jobtræningspersoner, som ikke opfører sig normalt og hensigtsmæssigt, dvs.motiverede, stabile og med normal adfærd. Flere ledere og ansatte siger, at desagtens kan acceptere, at jobtræningspersonerne er lidt anderledes – det kannogle gange være oplivende. Men der er en grænse <strong>for</strong> deres “opførsel”, somikke må overskrides, og denne grænse er <strong>for</strong>skellig fra arbejdsplads til arbejdsplads.100
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44:
Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46:
På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48:
dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50:
“Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)