Integreret i arbejdetSelvom der er blevet peget på problemer med jobtræningspersoner, var de flesteeksempler relativt positive i de situationer, hvor de udfører meningsfuldtarbejde og indgår positivt i det sociale liv på arbejdspladsen.“Jeg synes, at det er berigende – personligt. Også <strong>for</strong>di jeg synes,at de er en stor hjælp, og det kan jeg sige i de allerfleste tilfældeblandt dem, vi har haft ude. Der har været så få ulemper og såmange <strong>for</strong>dele.” (Leder)Som ovenstående citat <strong>for</strong>tæller, er der gennemgående flere <strong>for</strong>dele end ulemperved at have jobtræningspersoner. Man skal være klar over, at det som regeltager lidt tid at få dem sat ind i arbejdet og få dem oplært.“… det tager tid at få dem sat ind i arbejdet og få det til at køregodt. Men har han først været der et halvt år, så er han ved at væreder, hvor han kan afløse mig, så jeg kan tage fri et par dage. Så begynderdet at være en hjælp at have dem. Men så er de også ved atvære så gode, at de kan gå ud og tage et job. Det lykkes nogle gange– dem der fungerer godt får også en pæn udtalelse med, og derer mange, der får job herfra – typisk i bolig<strong>for</strong>eninger som viceværtog i det private og på statsskolen.” (Pedel)I visse tilfælde bliver jobtræningspersonerne så velintegrerede, at de helst vilblive på arbejdspladsen. Desværre har de færreste <strong>kommunale</strong> <strong>arbejdspladser</strong>mulighed <strong>for</strong> at ansætte jobtræningspersonerne efterfølgende på ordinære vilkår.I visse tilfælde har <strong>arbejdspladser</strong>ne svært ved at komme af med jobtræningspersonerneigen. De får nogle gange <strong>for</strong>længet deres jobtræning, <strong>for</strong>di kommunenikke ved, hvad de ellers skal stille op med dem.Vellykket social integrationUndersøgelsen viser, at der er en del vellykkede jobtrænings<strong>for</strong>løb. Det er desituationer, hvor jobtræningspersonerne <strong>for</strong>står at begå sig på arbejdspladsen,og hvor de opnår at blive velintegreret i arbejdet.Et af de klareste eksempler er fra en daginstitution, hvor en yngre kvinde meden anden etnisk baggrund er blevet socialt velintegreret på arbejdspladsen.“[Hun] har været en gevinst i personalegruppen. Vi har oplevet,at hun kan lave gas med tingene som os andre. Der er en særligsnak på en kvindearbejdsplads, med mænd, børn, menstruation osv.Det er hun også med i, bortset fra, at hun ikke snakker om sinmand. Det øvrige personale bliver nok mere tolerante af at arbejdesammen med en med indvandrerbaggrund. Børnene og <strong>for</strong>ældrenekan også godt lide hende.” (Mellemleder i daginstitution)101
Det kan være svært at pege på, hvor<strong>for</strong> nogle jobtrænings<strong>for</strong>løb bliver specieltvellykkede på det sociale plan. I ovenstående eksempel er der ingen tvivl om,at jobtræningspersonen er ret kvik og sympatisk, samtidig med at de ordinærtansatte er åbne og tolerante over <strong>for</strong> en person med anden etnisk baggrund.7.4 OpsummeringKonsekvenserne <strong>for</strong> det sociale miljø på <strong>arbejdspladser</strong>ne er væsentligt <strong>for</strong>skelligalt efter, om der er tale om fastholdelse og integration. Begge typer afsærlige ansættelser synes dog at drage <strong>for</strong>del af et socialt miljø, der i <strong>for</strong>vejener tæt og positivt.I <strong>for</strong>bindelse med fastholdelse er det vigtigt, hvordan det sociale miljø, somden fastholdte også tidligere har indgået i, er generelt. Der, hvor der før harværet gode sociale relationer, <strong>for</strong>tsætter disse relationer stort set uændret ellerbliver styrket, medmindre der i andre sammenhænge opstår problemer. Selvomder ved fastholdelse eventuelt skal tages særligt hensyn til kolleger i fleksellerskånejob, synes dette ikke at have en negativ effekt på det sociale miljøeller de kollegiale relationer. Hvis det sociale miljø ikke er velfungerende, kanen fastholdelse være vanskelig at gennemføre, og det kan påvirke miljøet negativt.Integration af udefrakommende i det sociale miljø påvirkes af arbejdet og arbejdsorganiseringen.Når der er tale om, at de særligt ansatte varetager stortset samme arbejde som de ordinært ansatte påvirkes det sociale miljø hovedsageligtpositivt. Både ved varige og midlertidige ansættelser ses den tendens til,at jo mere de arbejder som kolleger, des mere betragtes og behandles de somkolleger.Det sociale miljø kan blive påvirket negativt, hvis arbejdet er tilrettelagt, sådet giver problemer at udføre det, enten ved at personen i den særlige ansættelseikke kan magte det, eller hvis der opstår arbejdsmæssige konflikter. Beggetilfælde kan føre til negative vurderinger af den særligt ansatte og hindre enintegration i det sociale miljø.Integrationen i det sociale miljø afhænger også af følelsen af socialt ansvarblandt de ordinært ansatte. Personer på særlige vilkår har ofte behov <strong>for</strong> merekollegial støtte, specielt i den første tid på arbejdspladsen. Og hvis kollegerneføler et socialt ansvar, vil de i højere grad give denne støtte. Samtidig virkeren vellykket integrationsproces positivt ved at styrke lysten til at “tage imod”og tage et socialt ansvar.Det sociale miljø styrkes ligeledes, når en fastholdelse lykkes, eller når en varigtintegreret person får en synlig bedring af sin livskvalitet.102
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44:
Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46:
På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48:
dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50:
“Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52:
“Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)