Når <strong>arbejdspladser</strong>ne fastholder en kollega på særlige vilkår, synes den gennemgåendebegrundelse at være, at <strong>arbejdspladser</strong>ne ønsker at beholde enkendt kollega og gøre noget <strong>for</strong> vedkommende.“Vores overordnede interesse var, at hun kunne blive her.”(Tillidsrepræsentant)“Det var en mulighed <strong>for</strong> at fastholde pågældende, og da vi kunnese, at den pågældende fint ville kunne varetage almindeligt arbejdeher, men i begrænset omfang på de vilkår, der nu er gældende <strong>for</strong>fleksjob, var det <strong>for</strong> os helt oplagt at gøre det.” (Leder)Nogle medarbejdere giver udtryk <strong>for</strong> – at udover interessen i at kunne beholdeen god kollega på arbejdspladsen – handler deres interesse og motivation <strong>for</strong>fastholdelse om, at de selv kunne komme i samme situation.“En dag kunne vi risikere, at det var os selv, der stod i den situation.Og jeg ville da være utrolig ked af at komme på en arbejdsplads,hvor folk var negative.” (Kollega)Dette er et argument, der ligeledes gør sig gældende i <strong>for</strong>hold til interessen iat tage nye medarbejdere ind på særlige vilkår.Manglende fastholdelseserfaringerPå de <strong>arbejdspladser</strong>, der i dag primært har erfaringer med integration, er der<strong>for</strong>skellige grunde til, at der ikke er praktiske erfaringer med fastholdelse afmedarbejdere på særlige vilkår.På en arbejdsplads er der tradition <strong>for</strong>, at medarbejderne går ned i tid, hvis dehar behov <strong>for</strong> pusterum i hverdagen eller aflastning. Efter at arbejdspladsenhar integreret en medarbejder i fleksjob, har tillidsrepræsentanten talt med kolleger,der kunne have behov <strong>for</strong> en fleksjobansættelse eller en anden løsningpå et helbreds- eller nedslidningsproblem. Det er imidlertid tillidsrepræsentantensoplevelse, at disse kolleger <strong>for</strong>etrækker en deltidsansættelse, <strong>for</strong>di det er“sådan man gør” på arbejdspladsen.På andre <strong>arbejdspladser</strong> handler det primært om, at der ikke er mange aflastningsfunktionerpå arbejdspladsen til medarbejdere, der er nedslidte eller harfået helbredsmæssige problemer. Arbejdet er præget af fysisk, tungt arbejde,og det kan der<strong>for</strong> være svært at finde arbejdsopgaver, der passer til medarbejdernesskåne- og/eller aflastningsbehov. Når arbejdet i <strong>for</strong>vejen er hårdt, liggerder ligeledes den afvejningsproblematik i <strong>for</strong>hold til at <strong>for</strong>ebygge, at de ordinærtansatte medarbejdere belastes yderligere.På en arbejdsplads har man tidligere <strong>for</strong>søgt at etablere et fleksjob til en kollega,men det lod sig ikke gøre, <strong>for</strong>di kommunen var meget lidt vidende om fastholdelsesmulighederne.41
På de <strong>arbejdspladser</strong>, hvor der ikke er fastholdelseseksempler via etableringaf job på særlige vilkår, er det imidlertid erfaringen blandt ledelsen og medarbejderne,at man generelt på <strong>arbejdspladser</strong>ne er meget opmærksomme og hensynsfuldei <strong>for</strong>hold til kolleger, der ikke fungerer 100%.“Jeg synes, at man alle steder i huset tager meget – man kan ikkesige hensyn, men hvis der er nogle problemer, så er man meget sådanomsorgsfulde over <strong>for</strong> hinanden.” (Leder)På disse <strong>arbejdspladser</strong> refereres der til medarbejdere, der er langtidssyge, menhvor man holder deres arbejdsplads fri til de kommer tilbage. Samtidig er dereksempler på, at der <strong>for</strong> ordinært ansatte medarbejdere er lavet §28 aftaler medkommunen. På den måde kan der på disse <strong>arbejdspladser</strong> være tale om fastholdelseseksempleruden anvendelse af job på særlige vilkår og hermed ændredeansættelsesvilkår. Det kan kaldes god personalepleje, eller at gode kolleger tagerhensyn til hinanden.IntegrationspraksisPraksis eller <strong>arbejdspladser</strong>nes rutiner i <strong>for</strong>bindelse med integration af udefrakommendemedarbejdere varierer afhængig af, hvorvidt der er tale om integrationi varige eller midlertidige stillinger.Varige stillingerPå nogle <strong>arbejdspladser</strong> er det holdningen, særligt hos ledelsen, men ogsåblandt medarbejdere og tillidsvalgte, at de som arbejdsplads har en (moralsk)<strong>for</strong>pligtelse til at give rum til, at folk kan blive integreret på arbejdspladsen.“Jeg synes, at vi har en moralsk <strong>for</strong>pligtelse til at være med, der<strong>for</strong>siger jeg ja, som tillidsmand. Så lad os se, hvad det er <strong>for</strong> noget, oghvad det kan udarte sig til.“ (Tillidsrepræsentant)Som i fastholdelsessager gælder den praksis, at integrationen af medarbejderei tidsubegrænsede stillinger vurderes fra sag til sag, hvor skånebehov i <strong>for</strong>holdarbejdsopgaver afvejes.“At ansætte en fleksjobber udefra giver anledning til nogle overvejelser.Der vil altid være fokus på effektiviteten. Større er solidaritetenikke, hvis der ikke også er arbejdskraft i det. Det er også i ordensynes jeg – vi prøver også over <strong>for</strong> de øvrige medarbejdere atfastholde en høj arbejdsmoral.” (Leder)Belastningen på lønbudgettet spiller således væsentligt ind <strong>for</strong> praksis på områdetog interessen i at integrere nye medarbejdere på arbejdspladsen.Arbejdspladserne er ikke altid udfarende i <strong>for</strong>hold til udmeldinger om jobåbninger,men flere har snarere den praksis, at hvis arbejdspladsen bliver bedtom at tage nogen på særlige vilkår, så tager de dem. Det handler i den sam-42
- Page 1 and 2: Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4: Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10: Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14: I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96:
I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98:
giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100:
ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102:
at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104:
“Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106:
Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)