Rummelighed på kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

“Vi får altid fra AF og tager aldrig nogen fra kontanthjælpen. Depersoner, som vi har på kontanthjælp i øjeblikket, er ikke “så gode”,så vi kunne tage dem ind. Dem vi har tilbage på kontanthjælp,de er ikke til job her og nu.” (Medarbejder)En arbejdsplads har, som beskrevet tidligere, den praksis, at de kun ansætterpersoner i jobtræning, hvor der er lavet en handlingsplan, og hvor der såledeser et mere langsigtet perspektiv med jobtræningen på deres arbejdsplads.Andre arbejdspladser har ingen specifikke krav til medarbejdere på særlige vilkår,men forsøger at passe dem ind i arbejdet og på arbejdspladsen, hvor dermåtte være plads og brug for den enkeltes særlige kvalifikationer og kompetencer.På disse arbejdspladser handler kravene og forventninger ikke om kvalifikationer,men mere om, at de er motiverede for arbejdet, og at man som nymedarbejder kan følge nogle arbejdsmæssige normer.“Det er utrolig vigtigt, at de kan møde kl. 7.00 sammen med allede andre – om de så går kl. 12.00 eller 14.00, det er fløjtende ligegyldigt.Men det om morgenen, det er det, som kollegerne læggermærke til.” (Leder)Særligt i forbindelse med skånejobansættelser stiller arbejdspladserne ingenspecifikke krav, men forsøger at finde jobåbninger eller arbejdsområder, hvorder er rum til, at de kan indgå.De særligt ansattes krav og forventninger til ansættelsenFor de særligt ansatte er der i mange tilfælde god overensstemmelse mellemforventninger og krav. Der bliver normalt lavet skriftlige aftaler om arbejdsvilkårog skånehensyn. Imidlertid er der i undersøgelsen eksempler på, at forventningerog krav ikke har været klare og overensstemmende, hvilket har givetsig udslag i frustrationer og konflikter.Et eksempel handler om en medarbejder, der for nogle år siden blev ramt afen livstruende sygdom. I begyndelsen var hun sygemeldt, men arbejdspladsenetablerede et fleksjob til hende efter en periode. Arbejdspladsen skulle betaleen del af udgiften til hendes løn og kunne derfor stille krav om en vis arbejdsindsatsfra hendes side. Hun havde dårlig samvittighed, fordi hun havde en delsygefravær og dermed havde svært ved at udfylde sit fleksjob. Hendes kollegervar også lidt irriterede, fordi de heller ikke syntes, at hun levede op til fleksjobbet,samtidig med at de havde dårlig samvittighed over at presse hende. Detendte med, at medarbejderen fik førtidspension og kom i et skånejob på arbejdspladsen,og dermed havde arbejdspladsen ikke lønudgifter til hende. Alleparter var på undersøgelsestidspunktet tilfredse. Skånejobberen behøver ikkeføle dårlig samvittighed, hvis hun er fraværende, og kollegerne har færre kravtil hendes arbejdsindsats.54