§24. Kommunen skal med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedetsenest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage dennes<strong>for</strong>hold op til vurdering med henblik på, om der er behov <strong>for</strong> behandling, optræning,revalidering eller andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> bistand til den pågældende eller dennesfamilie. Dette skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals-og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationersamt arbejds<strong>for</strong>midlingen.Stk. 2. Kommunen skal før den første kontakt til den sikrede tage stilling til, omkarakteren af den sikredes sygdom eller den sikredes sygdomsfrekvens kræver,at den sikrede indkaldes til en personlig samtale. Samtidig skal der tagesstilling til, i hvilket omfang der skal ske inddragelse af læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner,virksomheder og de faglige organisationer samt arbejds<strong>for</strong>midlingen.Stk. 3. Kommunen skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsenaf en opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når dagpengemodtagerenhar været sygemeldt i 6 måneder inden <strong>for</strong> de sidste 12 måneder.Har kommunen <strong>for</strong>længet dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1,skal nødvendige afklarende aktiviteter <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> revalideringen være iværksatsenest 6 måneder efter <strong>for</strong>længelsen.Stk. 4. Kan den sikrede ikke blive erhvervsaktiv igen, skal kommunen, når betingelserneher<strong>for</strong> er opfyldt, rejse sag om en social pension.(Lov om sygedagpenge)To af de tre undersøgte kommuner har en særlig sygefraværspolitik, mens dentredje kommune er ved at <strong>for</strong>mulere en fælles sygdoms- og fastholdelsespolitik.Denne kommune har ellers haft et papir, som nærmest gjorde en dyd af ikkeat have en sygdomspolitik:“Sundkøbing Kommune har ingen sygdomspolitik – til gengæld erSundkøbing Kommune nærværende, når du er fraværende!Dette papir <strong>for</strong>holder sig mest på det moralske plan til sygefravær. Efter ophævelsenaf 120-dages reglen har kommunen fået mere behov <strong>for</strong> at have nogleretningslinier <strong>for</strong> håndtering af det længerevarende sygefravær. Nu arbejderen arbejdsgruppe med at <strong>for</strong>mulere en sygefraværspolitik.I Fjordkøbing Kommune har man <strong>for</strong>muleret en fælles sygdomspolitik, somgælder <strong>for</strong> alle <strong>kommunale</strong> <strong>arbejdspladser</strong>. Det er defineret som: et <strong>for</strong>maliseretsæt “spilleregler” <strong>for</strong>, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab ogi praksis <strong>for</strong>ebygger og håndterer konkrete sygdoms<strong>for</strong>løb på den enkelte arbejdsplads.Denne sygdomspolitik er vedtaget i <strong>for</strong>året 2001 og gælder <strong>for</strong> allekommunalt ansatte.109
Samtalestruktur i sygdomspolitikkenSenest i 2. uge:Senest i 4. uge:Inden 8. uge:Senest i 11. uge:Kontakt ved sygdom.Kontaktsamtale, om fraværets <strong>for</strong>ventede varighed ogevt. arbejdsmæssige konsekvenser søges afklaret.Opfølgningssamtale med sygedagpengekontoret, omafklaring af sygdommens arbejdsmæssige konsekvenserog evt. hjælpe<strong>for</strong>anstaltninger.Statussamtale, om afklaring af fraværets <strong>for</strong>ventedevarighed og om sygdommen har arbejdsmæssige konsekvenser.I <strong>for</strong>hold til Lov om sygedagpenge er sygdomspolitikken i Fjordkøbing Kommunemere vidtgående. Det gælder især ved, at arbejdspladsen skal tage kontakttil den sygemeldte senest i 2. uge, og at der skal være en kontaktsamtalesenest i 4. uge. Det vigtigste ved sygdomspolitikken er, at det bliver legalt atskabe kontakt mellem en kommunal arbejdsplads og en sygemeldt ansat i sygdomsperioden.Det særlige ved denne politik er naturligvis, at den ansatte ikke bliver overladttil sig selv, og at arbejdspladsen hurtigt kan danne sig et overblik over de arbejdsmæssigekonsekvenser, f.eks. om der skal skaffe vikar. En kommunal lederudtrykker det således:“Det vigtigste er, at sygedagpengesagerne ikke bliver så langvarige.Man skal helst hurtigt kunne afklare fremtiden <strong>for</strong> den syge,f.eks. et fleksjob. I den nye sygdomspolitik må man blande sig megetmere.” (Kommunal leder)Også fag<strong>for</strong>eningsrepræsentanter mener, at man tidligere har været alt <strong>for</strong> passive.“I nogle tilfælde hører vi først fra dem, når de har været syge i 8-9måneder. De kommer først, når de er helt derude, hvor det er sværtat samle dem op.” (Fag<strong>for</strong>eningsrepræsentant)“Vi mange gange oplevet, at man ikke tager fat i folk, før de hargået et år. Ved “svage” personer er man altså nødt til at tage fati dem meget tidligt, hvis man vil redde dem på arbejdsmarkedet …Det er tit sygedagpengekontoret, der er <strong>for</strong> længe om at komme igang med en handleplan.” (Fag<strong>for</strong>eningsrepræsentant)Det problematiske er måske, at den sygemeldte i visse tilfælde kan føle sig jagetog stresset af sin arbejdsgiver. En fag<strong>for</strong>eningsrepræsentant, som i det store110
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44:
Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46:
På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48:
dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50:
“Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52:
“Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54:
“Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56:
“Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58:
“Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60:
Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)