At påtage sig et socialt ansvarDet opleves som positivt på det sociale miljø, når der gennem den særlige ansættelseudleves et socialt ansvar, der lykkes. Det beriger miljøet med velfungerende“skæve eksistenser”, som ellers ville have vanskeligt at finde en pladspå arbejdsmarkedet. Og samtidig synes de positive erfaringer at øge interessen<strong>for</strong> at gøre <strong>arbejdspladser</strong>ne mere rummelige.En leder siger, at det er hans opgave at sammenkæde det sociale ansvar medmulighederne på arbejdspladsen.“Der er opgaver, som jeg menneskeligt set er lidt stolt af, at vorespersonale er med på og går ind i, f.eks. [to skånejob], som vi har.Jeg synes, det er rart, at man kan medvirke på den måde. Der<strong>for</strong>er det vigtigt at have antennerne ude, så det ikke bare er min romantiske<strong>for</strong>estilling om, at det her er en god samfundsopgave, menat der også er realiteter i den.” (Leder)En mellemleder på samme arbejdsplads tog især imod opgaven om integrationaf en retarderet ung mand i skånejob, <strong>for</strong>di lederen havde en positiv holdningtil, at det burde kunne lade sig gøre.“Jeg gik modvilligt med til at ville prøve, og [lederen] hælder tilden side, at der skal være ekstra <strong>for</strong>anstaltninger – det kan hangodt lide … men jeg var ikke glad <strong>for</strong> det, <strong>for</strong> jeg vidste godt, at detvar ekstra arbejde til mig selv. Og det har det været langt hen advejen.” (Mellemleder)Efter en periode med oplæring, hvor mellemlederen og den unge mand lærtehinanden bedre at kende, er integrationen blevet meget vellykket:“Men nu kører han selv – så nu kan jeg også få noget ud af ham …Og der er også en glæde ved at have ham. Når man snakker medhans far, der kan <strong>for</strong>tælle, at han er simpelthen så glad nu. Hanhar så meget at <strong>for</strong>tælle, når han kommer hjem. Det er også en tilfredsstillelse,når man ved, hvordan det har været før … Det er ensocial ting, at han er her. Han fungerer godt og hører til her. Deter hans plads her. Det mener alle – som den han nu er. Han gårrigtig og hygger sig, og vi fungerer godt socialt.” (Mellemleder)Når ansættelsen letter arbejdetDet opleves også som positivt, når ansættelsen kan lette arbejdet <strong>for</strong> de ordinærtansatte. Som nævnt under fastholdelse, kan selv et lille bidrag til det dagligearbejde være positivt, når det opleves som meningsfuldt <strong>for</strong> den særligtansatte.Denne faktor skal dog ses i sammenhæng med om den særligt ansattes stillingeller timer indgår i normeringen. I de tilfælde, hvor timerne er en del af norme-95
ingen, bliver der i høj grad fra kollegernes side set på, om den særligt ansattebidrager med det arbejde, der betales <strong>for</strong>. I sammenligning med fastholdelseer der her noget mindre velvilje til at se igennem fingre med, om personen kanklare arbejdet og opfylde de <strong>for</strong>ventninger, der blev stillet ved ansættelsen.Dette skal ses i sammenhæng med, at hvis den særligt ansatte ikke kan udføresine opgaver tilfredsstillende, bliver arbejdet mere stressende <strong>for</strong> de øvrige, ogdisse er ikke nødvendigvis parate til at yde dette ekstra. En tillidsrepræsentant<strong>for</strong>tæller om ansættelsen af en ung mand i fleksjob:“Det kom frem, at han skulle have 12 timer betalt fra (arbejdspladsen),og der kunne jeg mærke, at jeg tænkte, at det kunne ikke værerigtigt, at vi skulle – <strong>for</strong> at sige det groft – bruge 12 timer på ham,<strong>for</strong> så skulle han i hvert fald levere en anden vare.” (Tillidsrepræsentant)Da det gik op <strong>for</strong> hende, at de først senere skulle betale noget, accepterede hundet i højere grad. Tillidsrepræsentanten <strong>for</strong>tæller videre, at hun efterhånden harfået øjnene op <strong>for</strong>, at der er nogle ting, han kan bidrage med. Men hun følerikke, at hendes tolerance er lige så stor, som hvis det havde været en kollega,hun holdt meget af. Og hun synes, at med de stramme budgetter de har,“… skal vi også have noget <strong>for</strong> pengene. Vi har et stramt vikarbudget,og de timer kunne måske være vigtigere til vikarer.” (Tillidsrepræsentant)Hvis den særligt ansatte ikke indgår i normeringen, er medarbejderne stort setpositive over <strong>for</strong> et hvilket som helst bidrag til arbejdsindsatsen, hvis der ikkei øvrigt er andre problemer i <strong>for</strong>hold til den særligt ansatte. En leder svarer påspørgsmålet, om der har været problemer i <strong>for</strong>hold til samarbejdet:“Man er meget glade <strong>for</strong> dem. Det er vel også, <strong>for</strong>di man ved, atdet netop er, som vi snakker om – flødeskummet. Selvfølgelig er derproblemer indimellem med enkeltpersoner, men det er der ogsåmed de andre, så det har ikke noget med det at gøre. Man kan ikkesige, at der er problemer med dem, der er i specialjob frem <strong>for</strong>dem, der er i ordinære job. Slet ikke.” (Leder)In<strong>for</strong>mation er vigtigVed indslusningen er det vigtigt, at personalet, der kommer i kontakt med densærligt ansatte, får den relevante viden om, hvor<strong>for</strong> vedkommende har behov<strong>for</strong> en særlig ansættelse. Udover at mangel på in<strong>for</strong>mationer kan give problemeri arbejdet, kan det også påvirke holdningen til den nyansatte i negativ retning.Tillidsrepræsentanten fra det tidligere nævnte eksempel med den ungemand i fleksjob siger:“Jeg syntes i starten, at han havde en underlig adfærd, som jeg ikke<strong>for</strong>stod. Men den har jeg nu lært at <strong>for</strong>stå – han er en lille dreng96
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44:
Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46:
På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)