Enkelte ansættelser adskiller sig fra det typiske <strong>for</strong>løb ved integrationsansættelser.I et tilfælde var det medarbejderen selv, der tog initiativet til og var ildsjæli sit eget ansættelses<strong>for</strong>løb i et fleksjob. Denne person er handicappet ogvidste, at det kunne blive vanskeligt at få en ordinær fuldtidsstilling, der<strong>for</strong>skrev han en jobansøgning til en konsulent i en af kommunens <strong>for</strong>valtninger,hvor han søgte job i en af kommunens institutioner. Da det ikke gav resultat,kontaktede han sin uddannelsesinstitution, og herigennem og via sin fagligeorganisation fik han et job i en relevant institution i kommunen. Ansættelsesvilkårenestod den faglige organisation <strong>for</strong> i samarbejde med kommunen ogarbejdspladsens leder.I en anden integrationssag blev en kvindes jobtræningsansættelse <strong>for</strong>længetflere gange. Da sidste jobtræningsperiode var ved at være slut, blev hun af ledelsenspurgt, om hun var interesseret i at blive integreret på arbejdspladseni en varig stilling i et fleksjob. Samtidig fik hun at vide, at arbejdspladsen ikkehavde mulighed <strong>for</strong> at beholde hende, hvis hun ikke var interesseret i et fleksjob.Da hun var glad <strong>for</strong> ansættelsen og arbejdspladsen, sagde hun ja, menegentlig uden at vide, hvor<strong>for</strong> det skulle være i et fleksjob. Hun overvejede,om det kunne begrundes i, at hun lige var fyldt 50 år, men mente ikke, at detreelt havde nogen betydning.Proceduren adskiller sig ved, at det i denne sag er arbejdspladsen, der tagerinitiativet, og at ingen øvrige instanser synes at have været involveret i ansættelsen.Arbejdspladsen arbejder i dette tilfælde selv med det rummelige arbejdsmarkedog kan selv bevilge bl.a. fleksjob.Integration – midlertidige ansættelserEn lang række <strong>arbejdspladser</strong> har beskrevet og defineret et antal jobtræningspladserpå arbejdspladsen både til AF og til kommunens beskæftigelsesafdeling.Procedurerne i etableringen og besættelsen af jobtræningspladser adskillersig ikke fra ansættelsesprocedurerne ved ansættelser i eksempelvis fleksogskånejob. Dog synes <strong>arbejdspladser</strong>ne i <strong>for</strong>bindelse med jobtræningsansættelseri mange tilfælde at være den udfarende part, og mange af jobtræningsjobbeneer på <strong>for</strong>hånd defineret.Kutymen i <strong>for</strong>bindelse med besættelse af jobbene er, at arbejdspladsen selvhenvender sig til AF eller beskæftigelsesafdelingen <strong>for</strong> at <strong>for</strong>høre sig om muligheden<strong>for</strong> at få en jobtræningsplads besat.“Jeg ringer <strong>for</strong> at høre, om vi kan få en jobtræningsperson, og såudfylder vi papirer omkring jobbet. Så er sagsbehandleren god tilat finde nogle gode piger.” (Leder)Omvendt sker det også, at AF eller beskæftigelsesafdelingen kontakter arbejdspladsenom en person, der skal i jobtræning.47
“Et ansættelses<strong>for</strong>løb <strong>for</strong>egår normalt via AF – på deres initiativ– eller på initiativ af os selv, hvor vi retter henvendelse <strong>for</strong> at høre,om de har nogen til jobtræning. Så er proceduren normalt, at AFafholder en samtale med en eller flere mulige jobtræningspersoner,hvis det er os, der tager initiativet. Hvis det er dem, så sidder de iet <strong>for</strong>løb med en person, som de gerne vil have ud i jobtræning. Såmodtager vi et brev, hvorefter vi afholder en samtale med personen.”(Leder)Det er sjældent, at <strong>arbejdspladser</strong>ne siger nej til de personer, som de får tilbudt,hvilket der er flere <strong>for</strong>klaringer på. På en arbejdsplads er det holdningen,at det er vanskeligt ved en samtale at vurdere, hvorvidt personen passer tilarbejdspladsen. Der<strong>for</strong> er proceduren, at personen ofte ansættes efter førstesamtale, og derefter er der i <strong>for</strong>løbet indlagt flere samtaler, således at der heletiden kan følges op på ansættelsen.På andre <strong>arbejdspladser</strong> er det erfaringen, at det er vanskeligt at få jobtræningspladsernebesat, og “lidt hjælp er bedre end ingen hjælp”, så bådeledelse og medarbejdere er mindre kritiske i <strong>for</strong>hold til jobtræningspersonerneskvalifikationer og interesse i jobbet. I en kommune prioriterer AF ikkeoffentlig jobtræning særligt højt som et arbejdsmarkedspolitisk redskab, idetdet er vurderingen, at effekten <strong>for</strong> de ledige er meget ringe. Der<strong>for</strong> kan det <strong>for</strong>de <strong>kommunale</strong> <strong>arbejdspladser</strong> være vanskeligt at få besat ledige jobtræningspladser.En tredje <strong>for</strong>klaring kan være, at kommunerne og/eller AF-systemet igennemsamarbejdet med <strong>arbejdspladser</strong>ne er blevet gode til at finde de rigtige folk tilden enkelte arbejdsplads. Og omvendt er <strong>arbejdspladser</strong>ne gennem samarbejdetmed AF og/eller kommunerne blevet bedre til at præcisere og beskrive depersoner og kvalifikationer, de har behov <strong>for</strong>. Flere <strong>arbejdspladser</strong> <strong>for</strong>etrækkerjobtræningspersoner fra AF-systemet, idet disse vurderes som umiddelbart merearbejdsmarkedsparate.3.3 BeslutningstagereDet er ledelsen, der træffer beslutningen om, hvorvidt og hvornår der ansættesmedarbejdere på særlige vilkår. Ledelsen er i den sammenhæng enten denøverste ledelse <strong>for</strong> hele arbejdspladsen eller den enkelte leder <strong>for</strong> det berørtearbejdsområde. Spørgsmålet er, i hvilket omfang medarbejderne er inddrageti beslutningen eller er blevet hørt.FastholdelseI samtlige fastholdelsessager i denne undersøgelse har arbejdspladsens ledelsetruffet den endelige beslutning og i de fleste tilfælde uden, at de nærmestemedarbejdere har været direkte involveret i beslutningerne.48
- Page 1 and 2: Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4: Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10: Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14: I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102:
at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104:
“Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106:
Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)