• Ingen ændringer i arbejdsdelingen.• Ansat på samme afdeling, men med ændrede arbejdsopgaver.• Flyttet til et andet arbejde.Samme job, men færre timerDet er sjældent, at personer fastholdes i samme job og jobfunktion, som førvedkommende blev syg eller kom til skade. I vores undersøgelse har vi kun toeksempler på det.I det ene eksempel er det en pædagog i fleksjob med et sansemæssigt handicap,som har fået reduceret sin arbejdstid til 25 timer pr. uge. Hun laver imidlertidstort set det samme, som hun hele tiden har gjort.“Hendes ansættelse har betydet, at vi har måttet omorganisere arbejdetnoget, <strong>for</strong>di vi manglede 8 timer. Det har vi dækket ind veden fast vikar, som fast tager timerne … Vi kunne ikke pille to timerud hver dag, <strong>for</strong>di det ville vi ikke kunne dække ind rent praktisk.Vi kunne ikke få en vikar 2 timer hver dag. Der<strong>for</strong> har hun en heldag fri samt en kortere dag. Det har ikke kostet arbejdspladsen noget,<strong>for</strong>di vi har beholdt de 33 timer i huset.” (Kollega)Når man var nødt til at justere arbejdsopgaverne, var det især, <strong>for</strong>di man ikkekunne dække de manglende daglige timer ind med vikar. Men personen påfleksjob udfører stort set de samme arbejdsopgaver som før.Det andet eksempel er en pædagogmedhjælper med en alvorlig og livstruendesygdom, som via et fleksjob nu har fået et skånejob. Hun arbejder nu ca. 3 timerom dagen det samme sted, som hun hele tiden har arbejdet. Den vigtigste<strong>for</strong>skel, fra før hun blev syg, er, at hun ikke er med til hverken at åbne ellerlukke institutionen, <strong>for</strong>di hun lægger sine arbejdstimer midt på dagen, hvor derer størst behov.“L har ikke nogen faste arbejdsopgaver. Hun går nærmest ind ogdækker nogle “huller” i det daglige arbejde, f.eks. står hun ogsåi køkkenet. Hun er der ca. 3 timer om dagen, men hun har lagt demmidt på dagen, hvor der er størst behov. Det betyder lidt mere tidog overskud til at tage sig mere af børnene <strong>for</strong> alle ansatte. Børnenefår mere omsorg, og de ansatte får mere overskud.” (Kollega)Der er ikke ændret så meget i pædagogmedhjælperens arbejdsopgaver i <strong>for</strong>holdtil, før hun blev syg, og kollegaerne har heller ikke ændret deres arbejdsdeling.Det er et skånejob og der er tale om en ekstra ressource, som arbejdspladsenikke betaler <strong>for</strong>.Ændrede opgaver, men samme arbejdsstedEn anden mulighed <strong>for</strong> at fastholde en medarbejder på en arbejdsplads kan væreat ændre vedkommendes arbejde og arbejdsfunktioner – evt. med konse-67
kvenser <strong>for</strong> nogle af de øvrige medarbejderes arbejde. I vores undersøgelse harvi set et par eksempler på det.Det ene eksempel er en folkeskolelærer, som har fået en kronisk og invaliderendesygdom. Tidligere underviste hun især i idræt og håndarbejde, men pågrund af hendes sygdom har hun svært ved at undervise i disse fag. Hun harimidlertid været <strong>for</strong>udseende og har ret tidligt gennemført en efteruddannelse,som har gjort hende i stand til at have specialundervisning, som passer godttil hendes helbredsproblemer. Desuden varetager hun lidt lektiehjælp.“Vi har fået fastlagt Ts arbejdsdag/-uge, så hun nu er på 50-60% af etalmindeligt fuldtidslærerarbejde. Via den snørklede aftale, der er på lærerområdet,så giver det 15 undervisningstimer. De timer ligger dels somspecialundervisning og dels som lektiehjælp og bliver som udgangspunktbare lagt som en pulje på 15 timer, som hun selv præciserer i <strong>for</strong>hold tilskemaet … T deltager i møder i fuldt omfang, så hendes tilknytning tilarbejdsstedet og samarbejdet bliver så normalt som muligt. Det har viprioriteret højt – og tildelt lige så meget tid til samarbejde til T, som vigør til de øvrige kolleger.” (Skoleleder).Disse ændringer har ikke haft umiddelbare konsekvenser <strong>for</strong> nogen af hendeskolleger eller arbejdsorganiseringen i det hele taget. Det eneste problem kanvære, at denne lærers fleksibilitet er blevet reduceret, dvs. hun kan ikke tageså mange <strong>for</strong>skellige fag. Desuden “blokerer” hun <strong>for</strong>, at nogen af hendes kollegerkan få timer i specialundervisning.Det andet eksempel på fastholdelse på samme arbejdsplads er en medarbejderpå en plejeafdeling, som har fået et fleksjob på samme afdeling, hvor hun ogsåarbejdede, før hun blev syg. Hun har fået dårlig ryg og skal undgå fysiske arbejdsbelastninger.“Vi vurderede, hvornår hun kunne komme, og det blev til fra kl. 11-13, og det har hun gjort siden hun startede. Det er det tidspunkt,hvor beboerne er oppe, og hvor der ikke er noget hårdt fysisk arbejde– hvor det er mere noget med at gå til hånde og hjælpe undermiddagen. Det er det, som vi har vurderet, at hun kan holde til.”(Kollegaer)I hendes nuværende fleksjob varetager hun altså de fysisk lette opgaver, f.eks.at gå til hånde og hjælpe under spisningen. I dette tilfælde er der altså sket enudgrænsning af de fysisk lette arbejdsopgaver, hvilket betyder, at hendes kollegerskal tage noget mere af det fysisk hårde arbejde omkring pleje af beboerne.Flyttet til en anden afdelingEn anden måde at opnå arbejdsfastholdelse på er at overflytte medarbejderentil en anden afdeling, hvor man udfører en type arbejde, der passer bedre til68
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)