Rummelighed på kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

arbejdsgivere, som sandsynligvis også er dem, der ved mindst om regler ogmuligheder i det rummelige arbejdsmarked.8.5 OpsummeringKommunernes forhold til det rummelige arbejdsmarked vedrører både deresrolle som myndighed og arbejdsgiver.Som myndighed skal kommunerne efterleve lovgivningen om aktiv socialpolitikog sygedagpenge og bl.a. forsøge at skaffe sine arbejdsløse borgere et ordinærtjob eller en støttet beskæftigelse – især de arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere.Til løsning af den opgave har alle de tre kommuner i vores undersøgelseetableret særlige arbejdsmarkedskontorer og jobkonsulenter. Deres opgaveer at oplyse og “reklamere” for at ansætte arbejdsløse i forskellige arbejdsmarkedspolitiskeordninger. Desuden har de direkte kontakt med private ogoffentlige arbejdsgivere. Man kan sige, at de tre undersøgte kommuner i hovedtrækhar grebet problemet om at bringe arbejdsløse i arbejde ret ens an.I rollen som arbejdsgiver skal de kommunale arbejdspladser fastholde deresansatte og integrere de arbejdsløse. Et middel til fastholdelse af medarbejderekan være formulerede politikker – personalepolitikker eller sygefraværspolitikker.Det viser sig, at to af de tre kommuner har en fælles personalepolitik for allede ansatte i kommunen, mens den tredje kommune ikke har nogen fælles politik.Men selv om der ikke er en formuleret fælles personalepolitik, kan de enkeltekommunale arbejdspladser have deres egen personalepolitik – og det erogså tilfældet med flere af arbejdspladserne.Noget af det vigtigste i forbindelse med fastholdelse er en sygdoms- eller sygefraværspolitik.To af de tre undersøgte kommuner har en sygefraværspolitik,mens den tredje kommune er ved at formulere en. Det vigtige ved en sygefraværspolitiker, at den syge medarbejder ikke bare overlades til sig selv. Derimodtager arbejdspladsen hurtigt kontakt, så man kan finde ud af, hvad manskal gøre, mens medarbejderen er syg, og hvad der skal ske, når vedkommendevender tilbage.Selv om alle parter tilsyneladende er enige om, at det er fornuftigt med en sygdomspolitik,så er der enkelte, som advarer mod at gå i den anden grøft, såman ikke har lov til at være helt “almindeligt”syg længere.Vores undersøgelse viser, at selv om kommunerne har eller er ved at få en sygdomspolitik,så er der ingen af dem, der har fået formuleret en fælles politikfor fastholdelse og integration på de kommunale arbejdspladser. Der er ingenfælles målsætninger om antal ansatte på særlige vilkår og deres art.119