Rummelighed på kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

de den holdning, at de “måske ikke ville stille op på samme måde” og tage desamme hensyn til en person, som de havde vanskeligt ved at omgås eller samarbejdemed. De mente heller ikke, at de ville yde samme indsats over for personer,som kom udefra og ikke var en tidligere kendt kollega.“Det er klart, at ens hjerte ikke kan være så stort for en, som ligekommer ind ad døren. Men måske et halvt eller et år efter kan detudvikle sig. Men der vil være forskel.” (Kollega)Skånehensyn og eventuelle sygdomme kan være belastende for det sociale miljø.Og grænsen for, hvor meget miljøet kan belastes, eller hvor langt kollegernessolidaritet og tolerance strækker sig, synes at have en sammenhæng medom inddragelsen i arbejdet fungerer på et eller andet niveau. Det kan dreje sigom en ganske lille arbejdsindsats, nogle gange få timer om dagen, fra den særligtansatte, men hvis personen virker glad for sit arbejde og sine arbejdsbetingelser,og hvis kollegerne oplever, at arbejdsindsatsen bidrager med noget i detdaglige arbejde, er de positive over for fastholdelsen.Fastholdelse involverer kollegerne følelsesmæssigt i større eller mindre grad,f.eks. gennem bekymringer om og omsorg for en kollega, som har mistet endel af sin arbejdsevne. På den anden side giver det også de ordinært ansatte envis tryghed i dagligdagen, at fastholdelsen viser, at der bliver draget omsorgfor medarbejderne på arbejdspladsen. Mange forklarer det med, at “det kunnevære en selv, der fik brug for det engang”.Når fastholdelse lykkes, styrker det sammenholdet og det sociale miljø, og detgiver kollegerne en følelse af at bidrage til, at en kollega får en bedre livskvalitet.Når den ikke lykkes, kan det være vanskeligt at erkende det på arbejdspladsenog handle på grundlag af denne erkendelse. Fastholdelsen kan f.eks.mislykkes, fordi kollegaen alligevel ikke kunne klare det job, som var blevetsammensat specielt til hende eller ham, eller fordi vedkommende efterhåndenfår forringet sin arbejdsevne endnu mere og ikke længere kan klare det.Dette kan påvirke de kollegiale relationer, hvis det giver yderligere grundlagfor bekymring for kollegaen, og især hvis det samtidig påvirker arbejdet i negativretning, f.eks. med ustabilt fremmøde eller en for ringe arbejdsindsats.Det kan være vanskeligt at tage disse problemer op i de sociale sammenhænge,men det indvirker på kollegernes holdning, både til den særligt ansatte og tilsærlige ansættelser generelt.På en arbejdsplads er en tidligere kollega ansat i fleksjob få timer om dagen.Der blev brugt megen energi på at etablere fastholdelsen, men det lykkes aldrighelt at integrere hende i arbejdet. Hun er ofte fraværende og melder sigsom regel først syg med ganske kort varsel. Dette har ført til, at kollegerne erholdt op med at indregne hende i arbejdstilrettelæggelsen, selvom hun egentligindgår i normeringen. Problemerne med dette har haft en afsmittende effekt pådet sociale miljø, dels ved at de heller ikke længere indregner hende i de kolle-93