På en anden arbejdsplads fik en kvinde ansat i et fleksjob en skriftlig arbejdsbeskrivelse,da hun tiltrådte jobbet <strong>for</strong> nogle år siden, men den har ændret sigmeget.“Jeg har en meget fin arbejdsbeskrivelse, og den har jeg fremmeen gang imellem, og så er jeg ved at dø af grin. Ingenting passermere, bortset fra at jeg stadig sælger billetter til mad og tager telefon.I mine papirer står desuden, at jeg skulle skrive referater, skrivemadplan og tage imod regninger. I dag knokler vi bare det heleigennem.” (Fleksjobber)Dette er et eksempel på, at aftalerne nemt skrider, især hvis medarbejderne påsærlige vilkår ikke kan sige fra over <strong>for</strong> en leder eller andre ansatte.“Sekretæren synes, at vi tit sad og lavede ikke noget og spurgte, omvi kunne lave noget mere. Det synes jeg var helt i orden, men så synesjeg, at der skal noget løn på bordet. Det kunne ikke umiddelbartlade sig gøre, men jeg laver ikke et arbejde, hvor andre får løn<strong>for</strong> det. Så lederen fik trumfet noget igennem, <strong>for</strong>di vi er meget fleksible.Jeg har fået ca. 2 kr. ekstra i timen. Det er ret uhørt i sådannesystemer.” (Fleksjobber)Det lykkedes altså at få lidt ekstra i løn, men skånehensynet er tilsyneladendeflyttet i baggrunden, <strong>for</strong>di arbejdspladsens umiddelbare behov havde <strong>for</strong>rang.Det kan dog også tænkes, at fleksjobberen ikke ønsker at sige fra, <strong>for</strong>di det oplevessom positivt, at jobbet udvikler sig, og så gør det dem ikke så meget, atopgaverne ikke svarer til aftalen.Når de gensidige <strong>for</strong>ventninger og krav ikke er afstemt og klarlagt, bliver detvanskeligt at sikre hensynet til medarbejdere på særlige vilkår. Prisen her<strong>for</strong>betales primært af de ansatte på særlige vilkår, men det kan også påvirke bådedet arbejdsmæssige og sociale miljø på arbejdspladsen.3.6 Opfølgning på job på særlige vilkårDet er vigtigt, at der følges op på de særlige ansættelser, blandt andet <strong>for</strong> atimødekomme uoverensstemmelser mellem parternes <strong>for</strong>ventninger og krav.Ved fleksjobansættelser har kommunerne pligt til at følge op senest seks månederefter etableringen og efterfølgende en gang om året. Formålet med opfølgningener at sikre, at fleksjobberens arbejdsevne stemmer overens medløntilskuddet, og at den indgåede aftale om arbejdsopgaver og arbejdstid overholdesog passer både arbejdspladsen og den enkelte fleksjobber. Opfølgningenkan dog også ske på <strong>for</strong>anledning af medarbejderen i fleksjob.55
Det er alene kommunen, der har ansvaret <strong>for</strong> opfølgningen. De faglige organisationeranbefaler dog, at tillidsrepræsentanten er inddraget i opfølgningssamtalernesom den særligt ansattes bisidder.Undersøgelsen peger på, at det er meget <strong>for</strong>skelligt, hvorvidt der følges op, oghvordan det i givet fald sker.“Jo, jeg fik et stykke papir, som jeg skulle udfylde, og det fik lederenogså. Det var kommunen, der sendte papirerne.” (Fleksjobber)På en arbejdsplads har en fleksjobber samtaler med lederen af arbejdspladsen,hvor denne spørger til, hvordan det går.“Det tager 5 minutter. [Lederen] spørger: “Synes du, at det går?”og når jeg siger ja, så er det færdigt. Han siger, at det skal vi gøre.”(Fleksjobber)Denne medarbejder mener selv, at hvis hun havde problemer, kunne hun tagedet op med sin leder, men hun føler ikke, at der har været behov <strong>for</strong> det. Enanden fleksjobber <strong>for</strong>tæller om opfølgning:“Da jeg fik fleksjobbet, <strong>for</strong>talte min fag<strong>for</strong>ening mig, at om et halvtår ville det blive taget op og så igen efter et år. Og der er altså ikkeblevet taget noget. Men jeg har kontaktet fag<strong>for</strong>eningen og kommunen<strong>for</strong> at høre, om jeg skulle gøre noget, <strong>for</strong>di nu er det et år siden,men jeg skal bare lade det køre som [hidtil], hvis jeg ikke harnoget at tilføje, og det har jeg ikke.”Andre fleksjobbere mindes ikke, at de er blevet kontaktet af kommunen somled i en opfølgning. En medarbejder fik at vide, at hun kunne kontakte sinsagsbehandler, hvis hun på et tidspunkt følte, at jobbet blev <strong>for</strong> hårdt eller lignende.Medarbejdere ansat i fleksjob er ikke alle klar over <strong>for</strong>målet med opfølgningssamtalerne.Det er problematisk, idet de dermed ikke er klar over, at de faktiskhar mulighed <strong>for</strong> at få diskuteret eventuelle justeringer i deres ansættelsesvilkår,uden at de nødvendigvis bør frygte afskedigelse.Heller ikke blandt tillidsrepræsentanterne synes der at være opmærksomhedpå opfølgningssamtaler <strong>for</strong> fleksjobbere. Ingen blandt de interviewede tillidsrepræsentanterhavde været involveret i opfølgningssamtaler.I de faglige organisationer i de tre kommuner er der usikkerhed om, hvorvidtkommunerne følger op på de oprettede job.“Kommunerne har koncentreret sig meget om at oprette fleksjob,men jeg tror, at opfølgningen hænger.” (Fag<strong>for</strong>eningsrepræsentant)56
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10: Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14: I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)