de fleksibilitet, belastninger og arbejdspres. I det følgende nævnes nogle af devigtigste problemer.Manglende fleksibilitetVi har tidligere omtalt, at ansættelser på særlige vilkår kan føre til manglendefleksibilitet på en arbejdsplads. Hvis der skal tages særlige hensyn til noglemedarbejdere, så kan man ikke tage tilsvarende hensyn til de øvrige medarbejdere.Derved bliver der mindre fleksibilitet på arbejdspladsen.“Selvom MH udfylder en almindelig lærerstilling, så er han alligevelmindre fleksibel end andre. Der en del ting, han ikke kan klare,og man kan f.eks. ikke sende ham ind i en 1. klasse.” (Mellemleder)Manglende fleksibilitet kan imidlertid også <strong>for</strong>ekomme i den konkrete hverdag,f.eks. i <strong>for</strong>hold til arbejdstiden og arbejdstilrettelæggelsen. Det <strong>for</strong>ekommerf.eks. på en plejeafdeling, hvor problemet er, at fleksjobberen er ufleksibeli <strong>for</strong>hold til arbejdstiden. Af <strong>for</strong>skellige grunde kan hun kun arbejde på noglebestemte tidspunkter, men kollegerne mener, de kan få mere ud af hendes arbejdsindsatspå andre tidspunkter.“Der er også et andet irritationsmoment i ansættelsen. Det er, athun ikke har været fleksibel i den tid, hun har været her. Vi har haftnogle meget urolige beboere – demente – hvor lederen har spurgt,om hun ikke kunne komme to timer om aftenen i stedet <strong>for</strong> om dagen– og så være hos den pågældende, men det kunne hun ikke.Den fleksibilitet, som vi som medarbejdere skal yde – det kan hunikke yde pga. sygdommen.” (Kolleger)Det er altså ikke nok at have ressourcerne, hvis man ikke kan anvende dem påde tidspunkter, hvor der er mest brug <strong>for</strong> dem.Manglende stabilitet og sygdomEt andet problem kan være, at en ansat på særlige vilkår er meget ustabil,f.eks. <strong>for</strong>di vedkommende lider af en sygdom eller har andre helbredsproblemer.På en af de <strong>arbejdspladser</strong> vi undersøgte, var der en person på fleksjob, somofte var sygemeldt, og som regel fik de først sygemeldingen meget sent i <strong>for</strong>holdtil arbejdstilrettelæggelsen. Konsekvensen er nu, at kollegerne efterhåndenikke indtænker hende i arbejdstilrettelæggelsen. Hvis hun kommer, er detfint, men det er ikke noget, de regner med. Hun betragtes derved som en ekstraressource, selvom hun faktisk indgår i normeringen.“Et andet irriterende moment er, at hvis vi får en sygemelding enmorgen – så tænker lederen ikke på at kalde nogen anden ind, <strong>for</strong>dihun regner med, at hun lige kan tage den pukkel. Men så ringer Xkl. 10.30 og melder sig syg. Så står vi med håret i postkassen. Vi79
ved ikke rigtig, om hun er der eller ikke. Man kan ikke regne medhende.” (Kolleger til fleksjobber)På en arbejdsplads arbejder en ordinært ansat og en fleksjobber tæt sammenog udfører stort set det samme arbejde, men fleksjobberen har meget sygefravær,og det irriterer kollegaen.“Hun har meget sygefravær, og jeg kan ikke altid regne med hende.Siden sommerferien har hun haft 8 fraværsdage. Hun er tit syg,og jeg tror altså ikke, at hun fejler noget. Det kan jo være psykiske,og det er det nok også […] Jeg har ikke selv noget sygefravær – aldrig.Der er heller ikke meget fravær blandt de øvrige rengøringsassistenter.”(Kollega)På en skole giver lederen udtryk <strong>for</strong>, at det er meget irriterende, hvis en lærerer ustabil. Så skal der skaffes vikar, og det er ofte svært. På en skole kan manbedre klare en situation, hvor en lærer går ned i tid, men samtidig er stabil, enden situation, hvor læreren har fuld tid, men er ustabil. Det handler om planlægning.Færre ressourcerAnsættelser på særlige vilkår er meget sjældent <strong>for</strong>bundet med færre ressourcertil arbejdspladsen – tværtimod er der ofte tale om ekstra ressourcer. Når vitaler om fastholdelse via fleksjob, så er der normalt ikke ændret nævneværdigtved normeringerne. Der er som oftest tale om uændrede normeringer medsamme samlede timetal.Vi er imidlertid stødt på et enkelt eksempel på, at der er blevet skåret i detsamlede timetal i <strong>for</strong>bindelse med etableringen af et fleksjob. Her er der blevetaftalt et fleksjob på 10 timer pr. uge, men i virkeligheden yder vedkommendekun 6 timer pr. uge. Kollegerne er først <strong>for</strong> nylig blevet klar over dette mis<strong>for</strong>hold,og det er de ret utilfredse med.“Vi får ikke noget <strong>for</strong> de sidste 4 timer. Vi giver dem faktisk væk …Vi har lige fået ny sparringsrunde i sidste uge, og vi skal finde nogletimer, og det har vi meget svært ved. Så er det yderligere svært,når vi spilder nogle timer, som vi kunne have brugt godt på nogetandet. Vi kunne have brugt timerne på rengøring. Vores rengøringsassistenter nemlig lige gået på efterløn, og så hapsede de ligehendes timer – det betyder, at vi ikke får nogen ny ind – så vi lederefter timer <strong>for</strong> at få det til at hænge sammen. Nu skal vi selv overtagerengøringen […] Jo mere det snærper sammen, jo mere ser manpå, hvor meget man får <strong>for</strong> en time, og man bliver også lidt mereirritabel, når vi spilder nogle timer.” (Kolleger til fleksjobber)Der er grund til at tro, at man vil få korrigeret timetallet, således at de ordinærtansatte får de ressourcer, som de har krav på. Men tilfældet illustrerer, at det80
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)