nen i samarbejde med kommunens øvrige daginstitutioner opstillet en rækkemålsætninger, blandt andet en pulje til ansættelse af personer i fleksjob.Denne arbejdsplads har <strong>for</strong>skellige kernearbejdsområder afhængigt af, om deter børnehaven, specialbørnehaven, pedelområdet eller køkkenet. I (special)børnehavernebestår den overvejende del af arbejdet i aktivering, udvikling ogpasning af børnene. På pedelområdet udgør pasning af både de indendørs ogudendørs arealer den primære del af arbejdet. I køkkenet laves mad til børnene.<strong>Rummelighed</strong>shistorieArbejdspladsen har erfaringer med både fastholdelse af ordinært ansatte medarbejdereog integration af nye medarbejdere både i ikke-tidsbegrænsede ogi midlertidige ansættelser.Institutionen har ikke <strong>for</strong>mulerede politikker, hverken i <strong>for</strong>hold til fastholdelseeller integration. Derimod diskuterer man fra sag til sag, og antallet af midlertidigeansættelser i <strong>for</strong>m af jobtræningspersoner er bestemt af medarbejderne.Institutionen har erfaringer med hele spektret af ordninger, hvilket i denne undersøgelseer lidt eksemplarisk.På undersøgelsestidspunktet havde institutionen to fastholdelseseksempler. Enkvinde er ansat i et skånejob efter en kortere periode i en fleksjobansættelse.Hun er <strong>for</strong>tsat i sit hidtidige arbejdsområde, børnehaven, som pædagog, blotpå færre timer og har desuden timer i køkkenet. En anden medarbejder er ansati virksomhedsrevalidering, men har skiftet arbejdsområde, idet hun er flyttetfra specialbørnehaveområdet til børnehaven.Derudover er der tre integrationseksempler, hvor den ene ansættelse er varig,og de to øvrige er midlertidige. En er ansat i et fleksjob på pedelområdet sompedelmedhjælper. To er ansat i jobtræning, begge i børnehaven.Disse personer har tidligere været i praktik eller jobtræning på institutionen.De kendte altså arbejdspladsen, og arbejdspladsen kendte også dem. Men ellerser det andre, som har taget initiativet til ansættelserne eller været <strong>for</strong>midlere.2.4 ÆldreinstitutionerneI undersøgelsen indgår tre ældreinstitutioner, en fra hver af de besøgte kommuner.Den ene er et decideret plejehjem, den anden et plejecenter, og dentredje ældreinstitution består af hele ældreserviceområdet i kommunen.Plejehjemmet har ca. 70 ansatte, <strong>for</strong>delt på følgende faggrupper: social- ogsundhedshjælpere (den største faggruppe), social- og sundhedsassistenter, sy-31
geplejersker, sygehjælpere, hus- og køkkenassistenter, pedeller, sekretær, fysioterapeutog ikke-faglærte medarbejdere.Plejehjemmet er opdelt i to plejeafdelinger, en terapiafdeling, et køkken og enpedelservice enhed.De to plejeafdelinger har hver ca. 27 beboere på afdelingen, og der er ca. 6-7medarbejdere i dagvagten. Hver afdeling er delt op i to små grupper, både beboer-og personalemæssigt. Beboerne er “tung pleje”, både fysisk og psykisk,demente og folk med hjerneblødninger. Arbejdet på afdelingerne er karakteriseretved pleje- og omsorgsarbejde, almindelig morgen- og aftentoilette, serveringaf mad, medicinuddeling, hospitals- eller lægebesøg.Terapien, som består af henholdsvis et ergoterapiafsnit og et fysioterapiafsnit,har hidtil fungeret som en selvstændig enhed med egen leder. Terapiafdelingendelte leder med de øvrige terapiafdelinger i kommunen. I fysioterapien bliverde ældre beboere trænet og behandlet <strong>for</strong> skavanker. I ergoterapien aktiveresde ældre, der bliver læst avis, spillet kort, malet, gået ture. Brugerne af terapiener henholdsvis beboere på plejehjemmet og daggæster udefra. Terapien åbnerkl. 8.30 og lukker igen kl. 15.00.På pedelområdet kører den ene pedel især med beboere og daggæster, mensden anden laver diverse reparationer og tager sig af haven. I køkkenet lavesmad til husets beboere.Plejehjemmet var tidligere en selvejende institution, men overgik <strong>for</strong> nogle årsiden til at være en kommunal institution. Samtidig med denne omstruktureringopsagde den tidligere leder sammen med bestyrelsen deres arbejde. Deter samtidig besluttet, at plejehjemmet nedlægges til næste år, og beboerne samtpersonale skal i <strong>for</strong>skellige tempi overflyttes til andre ældrecentre i kommunen.Eftersom der har været udskiftninger i ledelsen – er der ikke nogen i dag,der har deltaget i ansættelsen af medarbejdere på særlige vilkår – bortset fraén.<strong>Rummelighed</strong>shistorieArbejdspladsen er vant til at have folk på særlige vilkår ansat, dog primært ikortere perioder i <strong>for</strong>m af jobtræning eller arbejdsprøvning. Der har tidligereværet jobtræningspersoner både i terapien, en del i køkkenet og et par stykkerpå pedelområdet.På undersøgelsestidspunktet havde plejehjemmet to ansat i fleksjob. En medarbejderer fastholdt i et fleksjob, hvor vedkommende imidlertid har måttet skiftearbejdsområde fra plejeafdeling til terapi. En anden er integreret på arbejdspladseni samme arbejdsområde som den anden fleksjobber, via et fleksjob.Herudover var en medarbejder i arbejdsprøvning som led i et fastholdelses<strong>for</strong>løb.32
- Page 1 and 2: Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4: Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10: Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14: I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33: Den lille daginstitution er en inte
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86:
Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88:
Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90:
hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92:
ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94:
7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96:
I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98:
giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100:
ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102:
at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104:
“Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106:
Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)