vedkommendes problemer, f.eks. at der ikke skal udføres så meget fysisk belastendearbejde.Eksempelvis er der på plejecentre ofte <strong>for</strong>skel på afdelingerne. På plejeafdelingerer arbejdet som regel fysisk hårdt med mange løft, men i terapien er arbejdettypisk ikke fysisk hårdt. Her skal beboerne højst hjælpes på toilettet engang imellem, og det kan kræve nogle kræfter af medarbejderen.I vores undersøgelse er vi netop stødt på et sådant eksempel på overflytningaf en medarbejder med dårlig ryg fra en plejeafdeling til en terapiafdeling somled i en arbejdsfastholdelse. I denne terapiafdeling har man nu ansat to personerpå fleksjob, som ikke kan udføre fysisk tungt arbejde. De kan imidlertidgodt klare de fleste andre arbejdsopgaver i terapien. Der er der<strong>for</strong> sket udgrænsningaf det fysiske arbejde, som de ordinært ansatte må påtage sig.“B er der fast ved middagsbordet og hjælper til der, mens D går ogrydder op – eller hvad hun nu kan. Men i øvrigt indgår både B ogD i det daglige arbejde … Vi ved godt, hvilke hensyn der bl.a. skaltages til B og D – altså at de ikke må løfte tunge ting, og at D kanblive svimmel.” (Kollega)Et andet eksempel på flytning til en anden afdeling med andre arbejdsopgaverer en pædagog i virksomhedsrevalidering, som ikke kan tåle fysiske belastninger.Hun er blevet flyttet fra en specialbørnehave-afdeling til en afdeling <strong>for</strong>“almindelige” børn, som er mindre fysisk belastende. Det har dog ikke medførten ændret arbejdsdeling blandt medarbejderne.“Vi har aftalt, at M ikke må <strong>for</strong>etage nogen løft, men hun kan alligevelikke helt lade være. Men ellers glider hun ind i det dagligearbejde – omsorg omkring børnene. M <strong>for</strong>etager også iagttagelseraf børn, og det er hun god til.” (Kollegaer)Et andet aspekt af dette eksempel er imidlertid, at lederen har bedt hende udførenogle specialopgaver, som tager hensyn til hendes sygdom og helbredsproblemer.Eftersom lederen (og hendes kolleger) anser hende <strong>for</strong> fagligt og teoretiskmeget dygtig, er hun blevet bedt om at arrangere faglige kurser <strong>for</strong> sinekolleger om metoder til at iagttage børn.I dette tilfælde er der tale om en mindre udgrænsning af fysisk krævende opgaver,som tager hensyn til hendes helbredsproblemer. Derudover er der tale omnogle ekstraordinære opgaver, som de ikke normalt udfører. Nu har man såvalgt at benytte lejligheden, hvor man ønsker at fastholde en fagligt dygtig pædagogmed helbredsproblemer, til at få gjort noget mere ved efteruddannelseaf medarbejderne.69
OpsummeringDet er tilsyneladende ret <strong>for</strong>skelligt, hvad der sker med arbejdsorganiseringen,når man fastholder medarbejdere på en arbejdsplads. Vi har både eksemplerpå, at medarbejderne på særlige vilkår <strong>for</strong>tsætter i deres tidligere job, blot pålavere timetal. Men vi har også eksempler på etablering af skåneopgaver tilpersoner i fleksjob, som betyder en ændret arbejdsdeling på arbejdspladsen.I de fastholdelseseksempler, vi har mødt, har der kun været tale om små ændringeri arbejdsdelingen. Det er typisk de ordinært ansatte, som må udføre lidtmere fysisk hårdt arbejde. Det er imidlertid af mindre omfang, og vi har ikkeoplevet, at de ordinært ansatte har været utilfredse med ændringerne. Det generelleindtryk er, at kollegerne har en vis vilje til at fastholde syge og nedslidtemedarbejdere. De har ikke <strong>for</strong>søgt at give dem de dårligste arbejdsopgaver,men at finde noget, som passer til deres helbredsproblemer og arbejdsevner.Endelig har vi set et eksempel på, at man <strong>for</strong>søger at udnytte en ansats godekvalifikationer til at løse nogle opgaver, som ellers ikke ville blive udført.5.2 Integration – ikke tidsbegrænsetNår vi taler om integration i ansættelser på særlige vilkår, som ikke er tidsbegrænset,kan vi opdele dem i to <strong>for</strong>skellige grupper, som afhænger af, om arbejdspladsenskal betale <strong>for</strong> ansættelsen med deres normering/lønsum, eller deti praksis er gratis arbejdskraft.• Arbejdspladsen skal betale <strong>for</strong> jobbet via deres normering og lønsum. Detdrejer sig især om fleks- og skånejob.• Gratis <strong>for</strong> arbejdspladsen. Det drejer sig især om jobtræning/puljejob blandtpersoner på 55 år og derover. Desuden har kommunerne etableret puljer,der finansierer fleks- og skånejob på <strong>kommunale</strong> <strong>arbejdspladser</strong>.Grunden til, at vi opdeler i disse to grupper, er, at man kan have en hypoteseom, at hvis arbejdspladsen selv skal betale en del af lønnen, så vil de brugefleksjobpersonerne til at udføre “nødvendige” opgaver, som man ellers kunneansætte ordinært ansatte til. Hvis det derimod er gratis <strong>for</strong> arbejdspladsen, vilde sætte dem til at udføre udgrænsede opgaver eller ekstraordinære opgaver.I det følgende vil vi undersøge, om der er sket ændringer i arbejdsdelingen ide <strong>for</strong>skellige situationer med integration af ansatte på særlige vilkår.En del af normeringenDet er <strong>for</strong>holdsvis sjældent, at vi har set eksempler på integration via fleks- ogskånejob, som arbejdspladsen selv bidrager økonomisk til. I de fleste tilfældehar <strong>arbejdspladser</strong>ne fået penge fra en kommunal pulje, så de ikke selv skal70
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)