Rummelighed pÃ¥ kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

More documents

Recommendations

Info

Kommunernes rolleEn væsentlig problemstilling er, hvordan kommunerne som centrale myndighederog arbejdsgivere indgår i forhold til arbejdspladsernes arbejde med atblive mere rummelige. Det er vigtigt at se på, om kommunernes politik ogpraksis på området støtter arbejdspladserne, eller om der på centralt plan skabesbarrierer i forhold til rummeligheden.Fagforeningernes og tillidsrepræsentantens rolleI henhold til de sociale kapitler har fagforeningerne og tillidsrepræsentanternevigtige roller, og en problemstilling er at se på, hvordan disse roller udfyldes.Samarbejdet på arbejdspladserne og med kommunerne om rammer for detrummelige arbejdsmarked og om etablering af konkrete job på særlige vilkårer derfor også væsentlige elementer i undersøgelsen.1.3 Sammenfatning af undersøgelsens resultaterUndersøgelsen af det rummelige arbejdsmarked på det kommunale område erbaseret på interview på ni kommunale arbejdspladser i tre kommuner samt interviewmed centrale aktører i kommunerne og i de faglige organisationer. Ommetoden i undersøgelsen henvises i øvrigt til beskrivelsen i bilag 1.Rummeligheden har i undersøgelsen fokus på særlige ansættelser – at give rumtil personer med nedsat arbejdsevne eller personer, som af andre grunde harvanskeligt ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er mindre fokuspå den fastholdelse, der foregår på arbejdspladserne, hvor der ikkeanvendes job på særlige vilkår eller i øvrigt sker ændringer i ansættelsesvilkårene.Undersøgelsen fokuserer desuden især på, hvad der sker på arbejdspladserne.Derfor er kommunale og regionale politikker og initiativer i forbindelse meddet rummelige arbejdsmarked kun medtaget i det omfang, de har direkte betydningfor de kommunale arbejdspladser.Selv om arbejdspladserne var udvalgt efter, at de skulle have personer ansatpå særlige vilkår, er deres erfaringer meget forskellige med hensyn til det rummeligearbejdsmarked og med ansættelser på særlige vilkår. Alle arbejdspladsernehar dog erfaring med at beskæftige jobtræningspersoner. Dette er en indarbejdetpraksis på arbejdspladserne gennem mange år.Med hensyn til ansættelser af personer med nedsat arbejdsevne har nogle arbejdspladserisær erfaring med fastholdelse af tidligere ordinært ansatte medarbejdere,mens andre især har ansat personer udefra i fleks- og skånejob.Denne forskel i erfaringer har betydning for, hvordan rummelighed opfattes,og for, hvilke holdninger ledere og medarbejdere har til en rummelig arbejdsplads.Det har derfor i analysen været væsentligt løbende at skelne mellem7
fastholdelse og integration, hvor integrationen enten kan være i varige job, typiskfleks- eller skånejob, eller i tidsmæssigt begrænsede stillinger, typisk jobtræning.Aktiv eller passiv i forhold til etablering af særlige ansættelserI undersøgelsen er der set på, hvordan de særlige ansættelser kommer i stand.Overordnet kan arbejdspladserne karakteriseres ved, om de er aktive eller merepassive i forhold til det indledende initiativ.Alle arbejdspladserne er forholdsvis aktive, når det gælder etablering af jobtræningspladser,og der er ofte et løbende samarbejde med AF eller kommunenom ansættelser af jobtræningspersoner.Med hensyn til varige ansættelser af personer med nedsat arbejdsevne er derklare forskelle mellem arbejdspladserne. Nogle arbejdspladser tager selv initiativettil ansættelserne, både når det drejer sig om fastholdelse og integration.Tillidsrepræsentanterne og medarbejderne inddrages fra starten i beslutningerog planer.Andre arbejdspladser er mere afventende og overlader initiativet til andre instanser.De er dog generelt positive over for henvendelser om muligheder foransættelser på særlige vilkår. Endelig er nogle arbejdspladser mere lukkede ogpassive, og de viser ingen specifik interesse for særlige ansættelser. På de sidsteto typer af arbejdspladser inddrages tillidsrepræsentanterne og medarbejdernesjældent eller mere sporadisk i beslutningerne.Information til medarbejderne er vigtigMedarbejderne efterspørger mere og bedre information i forbindelse med ansættelserpå særlige vilkår. De ønsker information om, hvad ansættelsen indebærer,både for kollegaen, som er ansat på særlige vilkår, og for arbejdspladseni forhold til f.eks. tid og økonomi.Undersøgelsen viser, at de også har behov for informationer om den enkeltesskånebehov eller de særlige hensyn, der er nødvendige at tage. Denne informationvil give dem bedre muligheder for at få klarhed over, hvad de kan forventeaf en ny medarbejder arbejdsmæssigt, og hvordan de som kolleger skal tagehensyn, være tolerante eller blot opmærksomme på den nye medarbejders situationog behov.Der kan naturligvis være grænser for, hvilke oplysninger og informationermedarbejderne har krav på, men undersøgelsen synes at pege på, at medarbejderneer interesseret i at kunne tage imod kolleger på særlige vilkår på en ordentligmåde. De har derfor behov for at være forberedte på, hvilke nye medarbejderede skal møde og arbejde sammen med, og hvilke krav de kan tilladesig at stille til den enkelte. Dette gælder særligt, når det handler om udefrakommendemedarbejdere, som ingen på forhånd har kendskab til.8
Page 1 and 2: Rummelighed på kommunalearbejdspla
Page 3 and 4: Rummelighed på kommunale arbejdspl
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
Page 9: Endelig kan man forestille sig, at
Page 13 and 14: I nogle tilfælde får jobtrænings
Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
Page 61 and 62:
Hovedparten af arbejdspladserne har
Page 63 and 64:
På en arbejdsplads bliver ansætte
Page 65 and 66:
Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
Page 67 and 68:
På en arbejdsplads fortæller en m
Page 69 and 70:
5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
Page 71 and 72:
kvenser for nogle af de øvrige med
Page 73 and 74:
OpsummeringDet er tilsyneladende re
Page 75 and 76:
Der er ingen af vores eksempler, hv
Page 77 and 78:
fleks- og skånejob, så lægger de
Page 79 and 80:
værft og kunne svejse. Vi har tilf
Page 81 and 82:
6 Konsekvenser for ansatteI det for
Page 83 and 84:
ved ikke rigtig, om hun er der elle
Page 85 and 86:
Ødelægger rotationsordningHvis de
Page 87 and 88:
Fortrængning af ordinært ansatteS
Page 89 and 90:
hjælper det, og så går du hen og
Page 91 and 92:
ledes. “Kemien” var nok alt for
Page 93 and 94:
7 Det sociale miljø på arbejdspla
Page 95 and 96:
I det følgende ser vi først på,
Page 97 and 98:
giale relationer, dels ved at de ha
Page 99 and 100:
ingen, bliver der i høj grad fra k
Page 101 and 102:
at hvis vi ikke er der, så går he
Page 103 and 104:
“Vi har været uheldige. De forri
Page 105 and 106:
Det kan være svært at pege på, h
Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)
show all

Rummelighed pÃ¥ kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?