3.5 Forventninger og kravEn væsentlig <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong>, at det skal lykkes med særligt ansatte på en <strong>arbejdspladser</strong>, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem <strong>for</strong>ventningerog krav. Det drejer sig dels om ledelsens og de ordinært ansattes krav og <strong>for</strong>ventningertil arbejdets udførelse og deltagelse i det sociale og arbejdsmæssigefællesskab, dels om de særligt ansattes <strong>for</strong>ventninger til egen deltagelse i arbejdetog krav til arbejdspladsen.I den sammenhæng kan man sige, at <strong>for</strong>ventninger kan være mere eller mindreklare og tydeliggjorte, hvorimod krav ofte er mere specificerede i <strong>for</strong>hold tilkvalifikationer og motivation.Arbejdspladsernes krav og <strong>for</strong>ventninger til de særligt ansatteDet er meget <strong>for</strong>skelligt, hvilke krav og <strong>for</strong>ventninger <strong>arbejdspladser</strong>ne har tilde særligt ansatte, hvilket i høj grad synes at være bestemt af <strong>arbejdspladser</strong>nesindstilling til det at ansætte medarbejdere på særlige vilkår.I <strong>for</strong>bindelse med fastholdelse af kendte kolleger er der ofte ingen specifikkekrav til de særligt ansatte eller til ansættelsen. Det kan hænge sammen med,at man kender dem og ved, hvordan de arbejder og er motiveret <strong>for</strong> at indgåi det arbejdsmæssige fællesskab. Samtidig kan en <strong>for</strong>klaring være, at det kuner de kolleger, som kan yde en indsats, der fastholdes.På en arbejdsplads gav uklare krav og <strong>for</strong>ventninger i <strong>for</strong>bindelse med en fastholdelseimidlertid visse problemer <strong>for</strong> den ansatte på særlige vilkår. Det handlerom en medarbejder, der fik et længerevarende helbredsproblem. Medarbejderenfastholdes på sin hidtidige arbejdsplads gennem en ansættelse, hvor arbejdspladsenbetaler en del af lønnen. Lederen på arbejdspladsen betragtermedarbejderen som fagligt dygtig og vil gerne gøre brug af hendes kvalifikationertil blandt andet at være med til at arrangere og tilrettelægge noget efteruddannelse<strong>for</strong> arbejdspladsens øvrige medarbejdere, hvilket der tales om ved ansættelsen.Det viser sig dog, at medarbejderen har svært ved at klare det fysiskog har problemer med at planlægge frem i tiden. Medarbejderen har samtidigsvært ved at sige fra over <strong>for</strong> lederen, hvilket betyder, at hun er meget frustreretog har det skidt.Billedet ser anderledes ud, når det handler om integration – både i varige ogmere midlertidige ansættelser. I den sammenhæng er der <strong>arbejdspladser</strong>, somstiller ganske særlige krav, idet de særligt ansatte indtænkes i arbejdsdelingen.Arbejdspladserne har således defineret specifikke arbejdsopgaver, som kræversærlige kvalifikationer eller kompetencer. Disse krav handler primært om, atmedarbejderne gerne må være uddannede eller have erfaring på området, værerimeligt socialt velfungerende og være motiveret <strong>for</strong> at gå ind i arbejdet. Afsamme grund rekrutterer disse <strong>arbejdspladser</strong> især medarbejdere på særligevilkår fra AF-systemet.53
“Vi får altid fra AF og tager aldrig nogen fra kontanthjælpen. Depersoner, som vi har på kontanthjælp i øjeblikket, er ikke “så gode”,så vi kunne tage dem ind. Dem vi har tilbage på kontanthjælp,de er ikke til job her og nu.” (Medarbejder)En arbejdsplads har, som beskrevet tidligere, den praksis, at de kun ansætterpersoner i jobtræning, hvor der er lavet en handlingsplan, og hvor der såledeser et mere langsigtet perspektiv med jobtræningen på deres arbejdsplads.Andre <strong>arbejdspladser</strong> har ingen specifikke krav til medarbejdere på særlige vilkår,men <strong>for</strong>søger at passe dem ind i arbejdet og på arbejdspladsen, hvor dermåtte være plads og brug <strong>for</strong> den enkeltes særlige kvalifikationer og kompetencer.På disse <strong>arbejdspladser</strong> handler kravene og <strong>for</strong>ventninger ikke om kvalifikationer,men mere om, at de er motiverede <strong>for</strong> arbejdet, og at man som nymedarbejder kan følge nogle arbejdsmæssige normer.“Det er utrolig vigtigt, at de kan møde kl. 7.00 sammen med allede andre – om de så går kl. 12.00 eller 14.00, det er fløjtende ligegyldigt.Men det om morgenen, det er det, som kollegerne læggermærke til.” (Leder)Særligt i <strong>for</strong>bindelse med skånejobansættelser stiller <strong>arbejdspladser</strong>ne ingenspecifikke krav, men <strong>for</strong>søger at finde jobåbninger eller arbejdsområder, hvorder er rum til, at de kan indgå.De særligt ansattes krav og <strong>for</strong>ventninger til ansættelsenFor de særligt ansatte er der i mange tilfælde god overensstemmelse mellem<strong>for</strong>ventninger og krav. Der bliver normalt lavet skriftlige aftaler om arbejdsvilkårog skånehensyn. Imidlertid er der i undersøgelsen eksempler på, at <strong>for</strong>ventningerog krav ikke har været klare og overensstemmende, hvilket har givetsig udslag i frustrationer og konflikter.Et eksempel handler om en medarbejder, der <strong>for</strong> nogle år siden blev ramt afen livstruende sygdom. I begyndelsen var hun sygemeldt, men arbejdspladsenetablerede et fleksjob til hende efter en periode. Arbejdspladsen skulle betaleen del af udgiften til hendes løn og kunne der<strong>for</strong> stille krav om en vis arbejdsindsatsfra hendes side. Hun havde dårlig samvittighed, <strong>for</strong>di hun havde en delsygefravær og dermed havde svært ved at udfylde sit fleksjob. Hendes kollegervar også lidt irriterede, <strong>for</strong>di de heller ikke syntes, at hun levede op til fleksjobbet,samtidig med at de havde dårlig samvittighed over at presse hende. Detendte med, at medarbejderen fik førtidspension og kom i et skånejob på arbejdspladsen,og dermed havde arbejdspladsen ikke lønudgifter til hende. Alleparter var på undersøgelsestidspunktet tilfredse. Skånejobberen behøver ikkeføle dårlig samvittighed, hvis hun er fraværende, og kollegerne har færre kravtil hendes arbejdsindsats.54
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10: Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14: I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)