Rummelighed pÃ¥ kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

More documents

Recommendations

Info

“Det eneste, man kan gøre, er at sætte mere fokus på området. Vihar forsøgt i afdelingen, men det er svært at trække folk op af stolene.Vi har holdt temamøder og alt muligt.” (Faglig sekretær)Et andet spørgsmål er, hvem der skal påtage sig ansvaret for opkvalificeringen.Fagforeningerne ser det som deres ansvar, selvom det er en omfattende opgave.“Der har vi det problem, at vi er alt for store. Vi har 487 sikkerhedsrepræsentanterog næsten 400 tillidsrepræsentanter i voresfagforening. Så det er en informations- og instruktionsopgave, derslår luften ud af lungerne på os … Men der er også andre temaer,som vi også må bruge konferencetiden til.” (Faglig sekretær)Men måske ville det være en fordel, hvis kommunerne ligeledes påtog sig endel af ansvaret. En kommune har således afholdt et kursus, hvor en leder ogen tillidsrepræsentant deltog sammen, og dette var et vigtigt grundlag for arbejdspladsensvidere arbejde med rummelighed.9.5 OpsummeringFagforeningerne samarbejder alle med kommunerne, men på meget forskelligtniveau. I en kommune har fagforeningerne gennem LO indgået en fælles samarbejdsaftale,i en anden kommune har fagforeningerne enkeltvis indgået aftaler,og i den sidste kommune er der kun samarbejdsaftaler med enkelte fagforeninger.I denne kommune er der særlige problemer med den geografiske afstandtil nogle fagforeningers afdelinger, og der er desuden for en fagforeningproblemer med aftaler om tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår, og derfor hardenne fagforening ingen tillidsrepræsentanter på de kommunale arbejdspladser.Selvom lovgivningen om det rummelige arbejdsmarked især vægter fagforeningensrolle i forbindelse med forhandlinger af løn, viser undersøgelsen, atder er en række andre temaer for samarbejde med kommunerne, både i forholdtil de konkrete sager og mere generelt om rammerne for rummelighed. Det karakteristiskefor disse temaer er, at de i højere grad bygger på dialog mellemparterne end på den mere traditionelle forhandlingsform.Undersøgelsen viser ligeledes, at dialogen er lettere at etablere, hvis der i forvejener tradition for et samarbejde på andre områder. Desuden er det væsentligtfor dialogen, at der er mulighed for at have kontakt. Dette kan f.eks. væregennem etableringen af et fast forum, en kontaktgruppe eller lignende. Ellerdet kan som minimum kræve en vis geografisk nærhed mellem parterne.I forbindelse med etablering af fleks- og skånejob eller andre særlige ansættelserindgår fagforeningerne især i den indledende fase og især ved integration131
på virksomhederne. I disse situationer har de en rolle både som forhandlere ogsom bisiddere for de personer, som skal ansættes. I fastholdelsessager spillerde mest en rolle som støtte for tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne.Tillidsrepræsentantens rolle på det rummelige arbejdsmarked er karakteriseretved, at der fra de centrale aktørers side er mangesidede forventninger til, hvilkeopgaver tillidsrepræsentanten skal varetage, mens disse enten ikke selv mener,at opgaverne er deres ansvar eller ikke har overvejet dette. Nogle tillidsrepræsentanterindgår i fastholdelsesarbejdet og ved ansættelser på særlige vilkårog mener klart, det er deres opgaver. Men andre mener, at deres rolle især skalses i forbindelse med kontrol af, om aftaler om løn og normeringer overholdes.Sikkerhedsrepræsentanterne, som er centrale for arbejdsmiljøarbejdet og forebyggelsepå arbejdspladserne, har tilsyneladende ikke nogen stor rolle på detrummelige arbejdsmarked. Hverken de centrale aktører, ledere på arbejdspladserneeller de interviewede sikkerhedsrepræsentanter selv giver nogen bud på,hvordan de kan inddrages i arbejdet.Tillidsrepræsentanterne er for de flestes vedkommende heller ikke blevet opkvalificerettil arbejdet med de forskellige opgaver på det rummelige arbejdsmarked.Dette opkvalificeringsarbejde er dog begyndt forskellige steder i defaglige organisationer.132
Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
Page 43 and 44:
Selvom arbejdspladserne ikke har ne
Page 45 and 46:
På de arbejdspladser, hvor der ikk
Page 47 and 48:
dem, men det har vi af økonomiske
Page 49 and 50:
“Fagforeningen har fået forhandl
Page 51 and 52:
“Et ansættelsesforløb foregår
Page 53 and 54:
“Det kræver nemlig noget ekstra
Page 55 and 56:
“Jeg er blevet præsenteret for,
Page 57 and 58:
“Vi får altid fra AF og tager al
Page 59 and 60:
Det er alene kommunen, der har ansv
Page 61 and 62:
Hovedparten af arbejdspladserne har
Page 63 and 64:
På en arbejdsplads bliver ansætte
Page 65 and 66:
Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
Page 67 and 68:
På en arbejdsplads fortæller en m
Page 69 and 70:
5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
Page 71 and 72:
kvenser for nogle af de øvrige med
Page 73 and 74:
OpsummeringDet er tilsyneladende re
Page 75 and 76:
Der er ingen af vores eksempler, hv
Page 77 and 78:
fleks- og skånejob, så lægger de
Page 79 and 80:
værft og kunne svejse. Vi har tilf
Page 81 and 82:
6 Konsekvenser for ansatteI det for
Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
Page 133: e klædt på omkring det rummelige
Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)
show all

Rummelighed pÃ¥ kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?