• De ansatte på særlige vilkår udfører samme arbejdsopgaver som de ordinærtansatte.• De ansatte på særlige vilkår udfører udgrænsede arbejdsopgaver, dvs. nogleaf de ordinært ansattes arbejdsopgaver bliver overladt til de ansatte på særligevilkår (ofte simple og rutinemæssige opgaver).• De ansatte på særlige vilkår udfører ekstraordinære arbejdsopgaver, dvs. opgaversom ligger ud over de “nødvendige” opgaver, som de ordinært ansatteskal udføre, og som er regnet ind i normeringen.Der er klare eksempler på de to første situationer i vores eksempelmateriale.Den tredje situation med ekstraordinære opgaver <strong>for</strong>ekommer sjældent rent.Den første situation, hvor de ansatte på særlige vilkår udfører samme arbejdsopgaversom de ordinært ansatte, <strong>for</strong>ekommer i en række eksempler, både nårder er tale om fastholdelse og integration. Når der er tale om fleksjob, skånejobo.l., som indgår i normeringen, er der ikke noget særligt problem i det.Hvis der derimod er tale om ansatte, som ikke indgår i normeringen, er det måskemere problematisk. I disse tilfælde henter arbejdspladsen gratis arbejdskraftvia ansatte på særlige vilkår og risikerer at <strong>for</strong>trænge ordinært ansatte. Påen arbejdsplads har man nærmest et princip om, at jobtræningspersoner så vidtmuligt skal indgå på linje med ordinært ansatte – ikke <strong>for</strong> at <strong>for</strong>trænge ordinærtansatte, men <strong>for</strong>di de synes, det er det mest værdige <strong>for</strong> alle parter.Den anden situation, hvor de ansatte på særlige vilkår udfører udgrænsede arbejdsopgaver,er <strong>for</strong>holdsvis almindelig. Det gælder mest omkring integrationseksemplerne,men sjældent når der er tale om fastholdelse. Ved arbejdsfastholdelsefår fleksjobpersonerne ofte kerneopgaver, men som regel tillempetderes handicap eller problem. Derimod har vi flere eksempler på, at jobtræningspersonerer beskæftiget med udgrænsede opgaver af rutinemæssig karakter.Den tredje situation med ekstraordinære opgaver <strong>for</strong>ekommer sjældent i ren<strong>for</strong>m. Det er som regel en kombination af udgrænsede og ekstraordinære opgaver,og det <strong>for</strong>ekommer næsten udelukkende blandt personer i jobtræning ogskånejob.Endelig skal vi nævne, at vi har set flere eksempler på, at arbejdsopgaverne tilpassesde konkrete personer i jobtilbud, efterhånden som tiden går. Det afhængerbl.a. af deres kvalifikationer og interesser, ligesom det er vigtigt at se påderes vilje og ansvarlighed. Efterhånden som de ordinært ansatte får mere ogmere tillid til jobtræningspersonerne, får de også større mulighed <strong>for</strong> at udføreandre opgaver, der er vigtige.77
6 Konsekvenser <strong>for</strong> ansatteI det <strong>for</strong>egående kapitel har vi behandlet spørgsmålet om arbejdets organisering,når der kommer ansatte på særlige vilkår på en arbejdsplads. En andenside af denne problemstilling er, at de ordinært ansatte vil blive påvirket i deresarbejdssituation, enten positivt eller negativt. Hvis de ansatte på særligevilkår fungerer som en ekstra ressource, kan de være med til at <strong>for</strong>bedre kvalitetenaf arbejdet eller gøre arbejdet mindre belastende <strong>for</strong> de ordinært ansatte.Så er det positivt. Hvis de ansatte på særlige vilkår derimod er en ekstra belastning,som giver dem ekstra arbejde, så er det negativt.I dette kapitel vil vi give en række eksempler på negative og positive konsekvenser<strong>for</strong> de ansatte, som vi er stødt på i vores undersøgelse af ni <strong>kommunale</strong><strong>arbejdspladser</strong>, der alle har erfaringer med ansatte på særlige vilkår.Udover at se på, om de ordinært ansatte bliver påvirket i deres arbejde, vil viogså se på, om der sker noget med arbejdets kvalitet, når man ansætter folk påsærlige vilkår.6.1 AflastningAnsættelse af personer på særlige vilkår er gennemgående en <strong>for</strong>del <strong>for</strong> de ordinærtansatte i deres daglige arbejdssituation. Det er den gennemgående melding.vi har fået i denne undersøgelse.I en stor del af de tilfælde, vi har stiftet bekendtskab med, har de ordinært ansattegivet udtryk <strong>for</strong>, at de er blevet aflastet i deres arbejde. Det er eksempelvissket ved, at de særligt ansatte har overtaget nogle af de opgaver, som de ordinærtansatte ikke finder særligt interessante, f.eks. fotokopiering. Derved aflastesde ordinært ansatte, så de får flere ressourcer til deres kerneopgaver.Der er også mange eksempler på, at de ordinært ansatte udfører nogle opgaver,som de ordinært ansatte ikke har tilstrækkelig tid til. Det er opgaver, som liggeri “udkanten” af deres jobbeskrivelser, og som er ved at blive sparet væk.Et godt eksempel findes på et plejehjem, hvor jobtræningspersonerne går ærinder<strong>for</strong> beboerne eller tager beboerne med en tur i byen eller læser højt af avisenosv. Det er en lang række ting, som giver plejehjemsbeboerne større livskvalitet.Det letter i virkeligheden arbejdet <strong>for</strong> de ordinært ansatte, som kankoncentrere sig om kerneopgaverne med personlig pleje af beboerne.6.2 ProblemerSelvom vi er stødt på en del tilfælde, hvor de ansatte føler sig aflastet i deresarbejde af personer på særlige vilkår, så er vi også stødt på en række problemer.Der er tale om en bred vifte af problemer, som bl.a. handler om manglen-78
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)