• De ansatte på særlige vilkår betyder større arbejdsbyrde <strong>for</strong> de ordinært ansatte.En positiv påvirkning af kvaliteten kan skyldes:• Der tilføres flere ressourcer eller andre typer af ressourcer.• De ordinært ansatte bliver aflastet i deres arbejde.• Man får mulighed <strong>for</strong> at udføre flere opgaver.• Der bliver bedre tid til at udføre opgaverne.I det følgende vil vi se nærmere på nogle eksempler på både kvalitets<strong>for</strong>ringelserog kvalitets<strong>for</strong>bedringer. Men <strong>for</strong>inden skal det konstateres, at langt hovedpartenaf vore eksempler viser kvalitets<strong>for</strong>bedringer, mens kun nogle enkelteer eksempler på kvalitets<strong>for</strong>ringelser.De mange positive erfaringer skyldes naturligvis, at der sker en naturlig selektionaf eksempler. De tilfælde, hvor de særlige ansættelser ikke går godt, bliveri mange tilfælde afbrudt. Desuden er der sandsynligvis en tendens til, at vi ivores undersøgelse er blevet henvist til nogle af de mere succesfulde ansættelserpå særlige vilkår. Der er imidlertid flere steder, hvor man har kunnet henvisetil, at man tidligere haft negative erfaringer med f.eks. jobtræningspersoner.Kvalitets<strong>for</strong>ringelserSom nævnt er vi kun stødt på få tilfælde af kvalitets<strong>for</strong>ringelser i arbejdet i <strong>for</strong>bindelsemed ansatte på særlige vilkår.I en daginstitution har en dygtig pædagog, som har været ansat i mange år, fåetet fleksjob på nedsat arbejdstid. Hendes kollega giver udtryk <strong>for</strong>, at erstatningen(en ikke uddannet medhjælper) ikke har samme faglige niveau, som hendeder er gået ned i tid. Det kan måske betyde <strong>for</strong>ringet kvalitet i pasningen afvuggestuebørnene.“Såsom pædagog-dækket – er vuggestuen meget skrøbelig, hvorden førhen har været mere dækket. Så den pædagog, der nu er der,kan godt føle sig isoleret nogen gange … Det er nok det størsteproblem, at den fuldtidsansatte pædagog ikke har helt den sammesparring, <strong>for</strong>di A ikke er der hele tiden.” (Kollega)Et andet eksempel er fra en arbejdsplads, hvor de indimellem oplever jobtræningspersoner,som er meget “tunge” og dårlige. Samtidig har arbejdspladsenet princip om, at jobtræningspersoner så vidt muligt skal indgå i arbejdet pålige fod med de ordinært ansatte. I visse situationer sker det, at arbejdet ikkebliver udført tilstrækkeligt godt, eller at de ordinært ansatte bliver nødt til atgøre arbejdet om.“… det kan man så ikke være tjent med, <strong>for</strong> når du går og viserhvordan og vender tilbage igen, og underviser igen, men lige meget85
hjælper det, og så går du hen og laver hele skidtet om, <strong>for</strong>di detkan du ikke bruge til noget alligevel.” (Arbejdsleder)Kvalitets<strong>for</strong>bedringerVi kan nævne en række eksempler på kvalitets<strong>for</strong>bedringer, som følge af ansættelserpå særlige vilkår. Vi kan opdele disse <strong>for</strong>bedringer i nogle grupper.• “Ekstra hænder” betyder mere tid til børnene/beboerne.• “Ekstra hænder” betyder, vi kan gøre flere ting <strong>for</strong> beboerne.• “Ekstra hænder” betyder, vi kan gøre vores arbejde bedre.På en SFO på en skole har man tre ansatte på særlige vilkår (to i jobtræningog én i skånejob). Det har betydet, at der bliver serveret lidt mad til børnene,og der bliver bagt kage. Der bliver også ryddet bedre op, der bliver holdt bedreorden, og endelig er der også flere til at tage sig af børnene.På et plejecenter er der ansat flere i jobtræning/puljejob og fleksjob. Det betyder,at der bliver bedre omsorg <strong>for</strong> beboerne. Uden de ansatte på særlige vilkårville der ikke blive læst op <strong>for</strong> beboerne, de ville ikke komme en tur i byen,der ville ikke blive gået ærinder <strong>for</strong> dem, og der ville ikke blive snakket så megetmed dem. På plejecentret kalder man det <strong>for</strong> “flødeskummet”.“Hvis vi tager alle dem uden <strong>for</strong> køkkenet og uden <strong>for</strong> receptionen,altså dem, der har direkte <strong>for</strong>bindelse med beboerne, jamen de [=jobtræningspersoner m.v.] tager sig jo af det, som der ikke nødvendigvisskal faglært arbejde til. Altså det vil sige, køkkenarbejdet påafdelingerne, servere mad <strong>for</strong> beboerne, køre en tur med beboerne,ja, og snakke med dem selvfølgelig, altså hygger omkring beboerneog henter mad i det store køkken og hjælper med omkring spisetiderog sådan noget og serverer kaffe … Det er sådan lidt “flødeskum”på kagen.” (Leder)I en børnehave er der en person ansat i jobtræning, som indgår fint i arbejdet.Hendes indsats betyder, at der bliver mere tid til at tage sig af børnene.“Der er ingen tvivl om, at kvaliteten i vores børnehaveklasser erøget i og med, at vi har en jobtræningsperson knyttet til klassen …Den jobtræningsperson, der er på det pædagogiske værksted er såfagligt dygtig, at tingene nu bliver lavet bedre.” (Leder)På et administrativt kontor betyder ansatte på særlige vilkår, at de ordinært ansattekan gøre deres “kernearbejde” bedre, når de særligt ansatte aflaster dem.Det betyder også bedre kundebetjening.Endelig kan vi nævne et eksempel fra en skole, hvor pedellen <strong>for</strong>søger at “udnytte”jobtræningspersoner til noget af det, de er gode til. Det kan skabe noglekvalitets<strong>for</strong>bedringer i arbejdet.86
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)