Der er på arbejdspladsen en social anvarlighed over <strong>for</strong> egne medarbejdere,hvis der er behov <strong>for</strong> fastholdelse, men man mener ikke, at det er arbejdspladsensansvar at opstille mål <strong>for</strong> jobtræningspersoner eller at deltage i udslusningenaf dem.Den lukkede, passive rummelighedDenne type arbejdsplads har ingen politik på området, hverken <strong>for</strong>melt ellermere u<strong>for</strong>melt. Lederen er ikke specielt motiveret <strong>for</strong> rummelighed, og medarbejdernein<strong>for</strong>meres ikke om ansættelserne eller om de vilkår, der er knyttettil dem. Arbejdspladsen er ikke selv opsøgende over <strong>for</strong> særlige ansættelser oghar ingen visioner om at være rummelig.De særligt ansatte får ofte opgaver, som er ekstraordinære, eller de indgår isæri fleksjob i det ordinære arbejde. Der er interesse <strong>for</strong> at beskæftige personer ijobtræning af ressourcemæssige grunde, men der er ingen mål <strong>for</strong> denne beskæftigelse,og arbejdspladsen bidrager ikke til udslusningen.Barrierer <strong>for</strong> rummelighedI undersøgelsen er der fremkommet en række barrierer <strong>for</strong> <strong>arbejdspladser</strong>nesmuligheder <strong>for</strong> at blive mere rummelige.ØkonomienØkonomien er den største barriere <strong>for</strong> mere rummelighed på <strong>arbejdspladser</strong>ne.Hvis de særlige ansættelser skal betales ud af <strong>arbejdspladser</strong>nes egen lønsum,er der snævre grænser <strong>for</strong>, hvor rummelige de kan være. Undersøgelsen viser,at der på mange af <strong>arbejdspladser</strong>ne lægges en del både arbejdsmæssige og socialeressourcer i rummeligheden fra ledernes og de ordinært ansattes side. Derer også omkostninger ved rummeligheden udover løndelen og eventuelle løntillægtil nogle af de særligt ansatte, f.eks. øget brug af vikarer.Når de særligt ansatte indgår i normeringen, er det en gennemgående holdningpå <strong>arbejdspladser</strong>ne, at det er rimeligt at betale <strong>for</strong> den tid, der bliver arbejdet,men at det ikke er rimeligt, at lønbudgettet skal bruges til sociale udgifter.Man kan da stille det spørgsmål: Hvem skal betale <strong>for</strong> rummeligheden? Skaldet være kollegerne til f.eks. hjemmehjælpere, som er blevet nedslidt gennemmange års hårdt arbejde? Eller er det et offentligt ansvar at dække de socialeudgifter?Når der er tale om fastholdelse, er problemerne med økonomien tilsyneladendeikke så fremherskende, selv om den også her er med til at sætte grænser <strong>for</strong>rummeligheden. Men ved integration af nye kolleger på særlige ansættelser,er der en klar holdning på <strong>arbejdspladser</strong>ne om, at det ikke kan være den enkeltearbejdsplads, der har ansvaret.Kommunerne har med de afsatte puljer til oprettelse af f.eks. fleksjob erkendt,at det kan være vanskeligt <strong>for</strong> <strong>arbejdspladser</strong>ne at være rummelige uden øko-19
nomisk støtte. Men spørgsmålet er, om disse puljer er tilstrækkelige. Puljerneer desuden i høj grad set som et middel til at “løbe det rummelige arbejdsmarkedi gang”. Der<strong>for</strong> er tilskuddene fra flere af puljerne midlertidige, og <strong>arbejdspladser</strong>nemå senere selv dække omkostningerne. Dette kan resultere i,at nogle af de fleksjob, der er oprettet med hjælp fra puljen, nedlægges igen,og rummeligheden mindskes.Arbejdspladserne får dog også tilført en del ressourcer gennem jobtræningsansættelserne.Der er i undersøgelsen en vis sammenhæng mellem beskæring afnormeringerne og den store efterspørgsel efter jobtræningspersoner på <strong>arbejdspladser</strong>ne.Det kan man nærmest kalde en <strong>for</strong>trængningseffekt, selv om det ikkealle steder lykkes at få erstattet alle de ordinært ansatte med jobtræningspersoner.Kommunerne må have en rummelighedspolitikDe økonomiske barrierer fører over i, at det kan være hensigtsmæssigt, atkommunerne <strong>for</strong>mulerer en generel politik <strong>for</strong> rummelighed, og at denne politiktilpasses andre politikker på området, f.eks. sygdoms- og fastholdelsespolitiksamt <strong>for</strong>ebyggelsespolitik. En ud<strong>for</strong>mning af en egentlig rummelighedspolitikville måske øge opmærksomheden på omkostningerne ved rummelighed,og på hvilke midler der eventuelt spares andre steder i kommunens budgetter,f.eks. sygedagpengene.Samtidig kan en politisk udmelding fra kommunerne være et signal om opbakningtil de <strong>arbejdspladser</strong>, der arbejder på at blive mere rummelige.Manglende viden på <strong>arbejdspladser</strong>neEn anden barriere er, at der på <strong>arbejdspladser</strong>ne mangler viden om, hvordanman arbejder med rummelighed, både på det mere overordnede plan og konkreti <strong>for</strong>hold til oprettelse af job på særlige vilkår. Arbejdspladserne og specieltlederne har behov <strong>for</strong> hjælp fra kommunerne.Der eksisterer i dag en lang række muligheder <strong>for</strong> og redskaber til fastholdelse,<strong>for</strong>ebyggelse, integration og rummelighed, men <strong>arbejdspladser</strong>ne behøverhjælp til den konkrete implementering af hele dette beredskab.Denne hjælp og den nødvendige viden kunne eventuelt gives i sammenhængmed opkvalificering af en anden vigtig aktør på området, nemlig tillidsrepræsentanten.Tillidsrepræsentantens rolleTillidsrepræsentantens rolle er i centrum hos de centrale aktører, som <strong>for</strong>venter,at tillidsrepræsentanten påtager sig en lang række opgaver i <strong>for</strong>bindelsemed det rummelige arbejdsmarked. Undersøgelsen viser dog også, at tillidsrepræsentanterikke altid har samme <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> sin egen rolle i arbejdet. Ogdet må der<strong>for</strong> anses <strong>for</strong> at være en barriere <strong>for</strong> mere rummelighed, at der erdenne uoverensstemmelse mellem <strong>for</strong>ventninger til rollen. Desuden er det20
- Page 1 and 2: Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4: Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10: Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14: I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74:
OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76:
Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78:
fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80:
værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82:
6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84:
ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86:
Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88:
Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90:
hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92:
ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94:
7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96:
I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98:
giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100:
ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102:
at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104:
“Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106:
Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)