Endelig er der flere eksempler på, at arbejdsopgaverne over tid tilpasses dekonkrete personer i jobtilbud. Det afhænger bl.a. af deres kvalifikationer oginteresser, ligesom det er vigtigt at se på deres vilje og ansvarlighed. Efterhåndensom de ordinært ansatte får mere og mere tillid til jobtræningspersonerne,får disse også større mulig <strong>for</strong> at udføre andre opgaver, der er vigtige.Konsekvenser <strong>for</strong> de ordinært ansatteAnsættelse af personer på særlige vilkår har både positive og negative konsekvenser<strong>for</strong> de ordinært ansatte. Undersøgelsen viser dog flest eksempler påpositive konsekvenser.I <strong>for</strong>bindelse med fleksjob får de ordinært ansatte typisk mere fysisk belastendearbejde, <strong>for</strong>di personerne på fleksjob som regel har fysiske helbredsproblemer,der skal tages hensyn til. Men i de fleste tilfælde er de ordinært ansattealligevel tilfredse. Den ekstra belastning er ikke af et omfang, som skaber problemer<strong>for</strong> dem, og de ordinært ansatte kan samtidig ofte acceptere, at de særligtansatte ikke kan udføre fysisk tungt arbejde. Det er dog især denne problemstilling,som <strong>for</strong> de ordinært ansatte er med til at sætte grænserne <strong>for</strong>,hvor rummelig arbejdspladsen kan være.En anden negativ konsekvens af ansættelser på særlige vilkår, som indebærerskånehensyn er, at der bliver mindre fleksibilitet. Dette problem bliver især påpegetaf ledere og ikke så meget af de ordinært ansatte. Når enkelte ansatte ikkekan deltage i alle opgaver eller ikke kan møde på alle de nødvendige tider,giver det problemer med planlægningen af arbejdet og med arbejdsdelingenmellem de øvrige medarbejdere.Et eksempel på mindsket fleksibilitet er, at udgrænsning af lettere arbejde tilpersoner på særlige vilkår ødelagde en arbejdsrotationsordning. De skånsommearbejdsfunktioner – “pusterummene” – blev udført af personer på særligevilkår, hvorved disse funktioner gled ud af rotationsordningen, og tilbage blevalle de belastende funktioner.Nogle medarbejdere bliver mindre velvilligt indstillet over <strong>for</strong> de særligt ansatte,hvis disse især får de lette, de eftertragtede opgaver eller de gode arbejdstider.Undersøgelsen viser dog ikke mange eksempler på, at denne problemstillinger gennemgående på arbejdspladsen, men også dette er med til at sættegrænser <strong>for</strong> rummeligheden hos både ledere og medarbejdere.I langt de fleste tilfælde er de ordinært ansatte tilfredse med ansatte på særligevilkår, især når der er tale om ekstra ressourcer. Det betyder, at de bliver aflastet,og at de føler, de kan gøre deres arbejde bedre.Også i de tilfælde, hvor de ordinært ansatte ikke decideret bliver aflastet i deresarbejde, betyder de ekstra ressourcer, at arbejdssituationen bliver bedre,hvis f.eks. plejehjemsbeboerne eller børnene bliver gladere. Der bliver en bedreog mere positiv stemning, som <strong>for</strong>bedrer arbejdssituationen.11
Generelt er de særligt ansatte således en <strong>for</strong>del <strong>for</strong> de ordinært ansatte, som imange tilfælde bliver aflastet i deres arbejde. De hyppigste problemer medsærlige ansættelser opstår, <strong>for</strong>di de ordinært ansatte får større arbejdsbyrde, nårde ansatte på særlige vilkår ikke udfylder den opgave, de var tiltænkt. Det giverekstra arbejde til de ordinært ansatte, hvis de særligt ansatte indgår i normeringer,men er meget syge, og der ikke gives vikardækning. Og det vanskeliggørde ordinært ansattes arbejdstilrettelæggelse, hvis de særligt ansatte ermeget ustabile og sygemeldte.Sker der en <strong>for</strong>trængning af de ordinært ansatte til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> f.eks. jobtræningspersoner,dvs. overtager jobtræningspersonerne de ordinært ansattes arbejde?Til det må vi svare nej – ikke direkte. Det er ikke sådan, at man lige fyrernogle ordinært ansatte, <strong>for</strong> dagen efter at rekvirere nogle jobtræningspersonertil at udføre arbejdet. Der er derimod et længere tidsinterval imellem. Førstskal arbejdspladsen spare og rationalisere en række opgaver væk, men efternogen tid får de ofte nogle jobtræningspersoner, som kan varetage (nogle af)de bortrationaliserede opgaver.Kvaliteten af arbejdetMed hensyn til konsekvenserne <strong>for</strong> kvaliteten af arbejdet, som følge af ansattepå særlige vilkår, er resultaterne af undersøgelsen rimeligt klar, idet der stortset ikke har vist sig eksempler på kvalitets<strong>for</strong>ringelser af arbejdet. Dette kanskyldes, at hvis den ansatte person ikke fungerer, ophører ansættelsen, og situationenhuskes som mindre positiv og kvalitets<strong>for</strong>ringende i en periode, menikke som noget gennemgående. Derimod er der flere eksempler på kvalitets<strong>for</strong>bedringer,især som følge af, at der ofte bliver tilført ekstra ressourcer. Dettegiver mulighed <strong>for</strong> at have mere tid til at udføre arbejdet også <strong>for</strong> de ordinærtansatte, og det giver en bedre service over <strong>for</strong> borgere, klienter og børnosv.I de tilfælde, hvor der er tale om ekstra ressourcer, f.eks jobtræning og skånejob,er der entydigt positive konsekvenser <strong>for</strong> både de ordinært ansatte og deansatte på særlige vilkår. Bortset fra nogle enkelte uheldige eksempler, sommest handler om <strong>for</strong>kert visitering.I de tilfælde, hvor det koster <strong>arbejdspladser</strong>ne egne ressourcer at have ansattepå særlige vilkår, f.eks. ved fleksjob, er erfaringerne også relativt positive.Bortset fra et par enkelte negative eksempler har alle parter fået noget godt udaf at have ansatte på særlige vilkår. Selv i de tilfælde, hvor de ordinært ansattehar fået mere fysisk belastende arbejde, har de været positive over <strong>for</strong> at ydedette offer, når de har set, at det har betydet, at en kollega med problemer harkunnet fastholde sit job, eller en anden er glad <strong>for</strong> at have fået et arbejde.Det sociale miljøKonsekvenserne <strong>for</strong> det sociale miljø på <strong>arbejdspladser</strong>ne er væsentlig <strong>for</strong>skellig,alt efter om der er tale om fastholdelse og integration. Begge typer af sær-12
- Page 1 and 2: Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4: Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10: Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13: I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66:
Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68:
På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70:
5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72:
kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74:
OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76:
Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78:
fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80:
værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82:
6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84:
ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86:
Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88:
Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90:
hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92:
ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94:
7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96:
I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98:
giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100:
ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102:
at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104:
“Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106:
Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)