“Vi har så lavet en central pulje – “million-kroner-puljen”, somgør, at vi kan oprette fleksjob uden <strong>for</strong> normeringen, og vi betalerfuld pris. Vi får vores statsrefusion, og så betaler kommunen selvresten, og vedkommende får stadig fuld løn og alt det der. Det erkun på offentlige <strong>arbejdspladser</strong>.Det er slet ikke tænkt ind i det rummelige arbejdsmarked. Når viengang går over til lønsumsstyring, så kan det være, at vi kan gøredet, men lige nu kan vi ikke.” (Leder af jobteam)Puljen er rettet mod etablering af job på særlige vilkår på det <strong>kommunale</strong> område,særligt på daginstitutionsområdet og på ældreområdet, <strong>for</strong>di det er to områder,der dårligt kan undvære personale.I Fjordkøbing har de oplevet det særlige, at lederne på kommunens daginstitutionerhar taget “sagen i egen hånd.” De har opstillet det mål, at inden 31/12-2001 har 50% af institutionerne enten ansat personer i fleksjob, skånejob ellerservicejob, og pr. 31/12-2002 har alle institutioner ansat nogen. Midlerne tildaginstitutionernes egen pulje er skabt ved, at alle institutionerne har afgivetnoget af deres budget til puljen. Da daginstitutionerne i Fjordkøbing har lønsumsstyringog budgetautonomi, har det altså ikke kostet kommunen en enestekrone.Vi kan altså konstatere, at særlige puljer har spillet en afgørende rolle <strong>for</strong> etableringaf en række job på særlige vilkår – især når det har drejet sig om integrationaf personer, der ikke tidligere har været på arbejdspladsen. De <strong>kommunale</strong><strong>arbejdspladser</strong> er derved blevet holdt økonomisk skadesløse, og det harværet den vigtigste motivation <strong>for</strong> dem.Man kan endda <strong>for</strong>mulere det endnu skarpere: Uden puljer var der næppe blevetoprettet ret mange fleks- og skånejob som integration på <strong>kommunale</strong> <strong>arbejdspladser</strong>.8.3 SamarbejdsaftalerI overenskomsten på det <strong>kommunale</strong> område mellem KL og KTO findes enrammeaftale om socialt kapitel. I denne rammeaftale lægges der op til, at derindgås lokale samarbejdsaftaler mellem fag<strong>for</strong>eningerne og kommunerne. Disseaftaler skal regulere løn- og arbejdsvilkår <strong>for</strong> personer i job på særlige vilkår.Nogle steder kaldes disse lokale aftaler <strong>for</strong> rammeaftaler, f.eks. i Fjordkøbing,men i denne rapport vil vi kalde dem samarbejdsaftaler, <strong>for</strong> ikke at <strong>for</strong>veksledem med rammeaftalen i overenskomsten.Fjordkøbing Kommune er en af de kommuner, der har indgået samarbejdsaftaleromkring det rummelige arbejdsmarked med LO på Fjordkøbing-egnen. Detbestår af en aftale vedr. Lov om sygedagpenge og Lov om aktiv socialpolitik,samt en række administrationsaftaler omkring de enkelte ordninger, f.eks.115
skånejob, fleksjob og jobtræning. Samarbejdsaftalen er meget <strong>for</strong>mel og beskæftigersig med de overordnede <strong>for</strong>hold, mens administrationsaftalerne ermeget specifikke og konkrete. Samarbejdsaftalen blev underskrevet i november1999.Det var fag<strong>for</strong>eningerne, der ønskede samarbejdsaftalerne, men det har væreten vanskelig proces.“Vi syntes, at der pludselig kom så mange skåne- og fleksjob, oghavde på <strong>for</strong>nemmelsen, at vi ikke havde overblik over det.”(Fag<strong>for</strong>eningsrepræsentant)Gennem LO rettede FOA en henvendelse til kommunen om at få lavet en rammeaftale.De har fået en aftale, som de er meget stolte af, og som dækker LO-Fjordkøbing-egnen (Fjordkøbing og nogle andre mindre kommuner).Samarbejdsaftalen er resultatet af to års arbejde og en masse møder og papir.Der blev afholdt 22 møder, og det er blevet beregnet, at der i gennemsnit harværet 11 mennesker til møderne. Møderne blev i øvrigt ledet af en neutral “opmand”,som er ansat i et projekt om det rummelige arbejdsmarked, men udenat være part i sagen.Der er lavet en samarbejdsaftale med LO, som fylder to sider. Desuden er derlavet administrationsaftaler, som styrer jobkonsulenternes samarbejde med tillidsrepræsentanterne.Aftalerne kan altid afviges, hvis man bliver enige omdet. Men der er nogle minimums<strong>for</strong>hold, som man skal lave aftaler om.Der er både tale om et resultat og en proces. “Opmanden” vurderer processensom meget vigtig.“Det er naturligvis fint at nå et resultat i <strong>for</strong>m af en aftale mellemparterne, men det er faktisk processen, som er den allervigtigste.Det rummelige arbejdsmarked kræver nogle nye samarbejds<strong>for</strong>mer.Det kræver, at parterne opgiver deres traditionelle interesser,<strong>for</strong> at skabe rum og plads til nogle særtilfælde.” (Konsulenti projekt om det rummelige arbejdsmarked)Der er nu nedsat en følgegruppe med to <strong>kommunale</strong> repræsentanter og to LOrepræsentanter,som skal følge op på aftalerne og videreudvikle tingene. Demødes fast hvert halve år. Indtil nu har LO kun fået aftalen med FjordkøbingKommune – det kniber lidt i de små omegnskommuner.I Sundkøbing har man indgået samarbejdsaftaler mellem kommunen og enrække lokale fag<strong>for</strong>eninger, herunder FOA. Selvom de <strong>for</strong>skellige aftaler ermeget enslydende, så er der ikke tale om en fællesaftale, sådan som det er tilfældeti Fjordkøbing.116
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44:
Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46:
På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48:
dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50:
“Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52:
“Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54:
“Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56:
“Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58:
“Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60:
Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62:
Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64:
På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66:
Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)