6.4 Grænser <strong>for</strong> rummelighedenDer er en generel velvilje blandt de ordinært ansatte over <strong>for</strong> ansatte på særligevilkår, og medarbejderne synes, at deres arbejdsplads skal være rummelig.Men der er også en del, som mener, at der er en grænse <strong>for</strong> rummeligheden.Disse grænser er påvirket af antallet af personer på særlige vilkår, økonomien,travlhed på arbejdet og de særligt ansattes skavanker eller problemer.Nogle mener, at der er grænser <strong>for</strong>, hvor mange de ordinært ansatte kan tagesig af.“Jeg tror godt, vi kunne klare en til, men så heller ikke flere. Såville det blive <strong>for</strong> meget. Der ville blive <strong>for</strong> mange mennesker, manskulle have omsorg over<strong>for</strong>, <strong>for</strong>di du skal hele tiden have et øje på,hvad de laver – om de laver <strong>for</strong> meget. Hvis de skal have hjælp tilet eller andet. Det ville blive <strong>for</strong> mange at holde øje med.”(Gruppeleder)“Vores skole kan vist ikke rumme flere. Der er nok en grænse <strong>for</strong>,hvor mange der er plads til på hver arbejdsplads.” (Kolleger)Nogle mener, at det især er økonomien, som sætter grænser <strong>for</strong> rummeligheden.Der kan være mere eller mindre snævre økonomiske grænser.“Økonomien er nok den vigtigste barriere <strong>for</strong> det rummelige arbejdsmarked.En leder bliver først og fremmest målt på, om hankan styre økonomien.” (Leder)Det betyder også noget, hvilken slags problemer de ansatte på særlige vilkårhar. Det er ofte et mindre problem med fysiske handicap end psykiske problemer.En jobkonsulent har bl.a. nævnt, at det er specielt svært at få “afsat” klientermed psykiske problemer til <strong>arbejdspladser</strong>ne.“… det kommer an på, hvorvidt det er fysiske eller psykiske problemstillinger.Hvis det er fysiske problemer, er der ikke noget problem,men hvis det er psykisk, og vi skal tage meget hensyn, så betyderdet meget <strong>for</strong> os, <strong>for</strong>di det kan vi ikke rumme. Vi kan ikkerumme i en presset hverdag, at der er alt <strong>for</strong> meget af det. Det ersvært at have overskud til at give andre, hvis man selv er megetpresset rent arbejdsmæssigt.” (Tillidsrepræsentant)Nogle lægger meget vægt på, om de kan få det sociale til at fungere. I densammenhæng kommer det meget an på, om “kemien” passer mellem de ordinærtansatte og de særligt ansatte.“Den sidste, der kom her, var meget anderledes og havde ikke nogenkontoruddannelse. Og på kontoret må man ikke være så ander-87
ledes. “Kemien” var nok alt <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellig. HK-området er en specielkultur.” (Leder)Der er ofte en grænse <strong>for</strong> rummeligheden, hvor den almindelige drift ikke længerekan fungere. Der skal være en basis <strong>for</strong> driften, som ikke må <strong>for</strong>styrres<strong>for</strong> meget.“<strong>Rummelighed</strong>en må være begrænset af, at det ikke må gå ud overden daglige drift. Må ikke betyde, at de kun har mennesker ansati småbitte stillinger, <strong>for</strong> der skal være sammenhæng i børneneshverdag.” (Leder)Hvis man skal bruge en masse kræfter og tid på at tage hensyn til de ansattepå særlige vilkår, så kan det ikke hænge sammen længere.6.5 OpsummeringAnsættelse af personer på særlige vilkår har naturligvis nogle både positive ognegative konsekvenser <strong>for</strong> de ordinært ansatte. Men i vores undersøgelse kanvi klart sige, at vi mest har hørt om positive konsekvenser. De ordinært ansatteføler sig i mange tilfælde aflastet eller kan se, at der bliver gjort nogle ting,som ellers ikke ville blive gjort.Der er dog også peget på nogle problemer ved at have ansatte på særlige vilkår.Et af problemerne ved fleksjob kan være, at de ordinært ansatte typisk fårmere fysisk belastende arbejde, <strong>for</strong>di personerne på fleksjob som regel har fysiskehelbredsproblemer, som der skal tages hensyn til. Men i de fleste tilfældehar de ordinært ansatte alligevel været tilfredse. Den ekstra belastning har ikkeværet af et omfang, som har skabt problemer <strong>for</strong> dem. I de fleste tilfælde kande ordinært ansatte samtidig se det <strong>for</strong>nuftige og meningsfulde i, at de særligtansatte ikke kan udføre fysisk tungt arbejde.En anden negativ konsekvens af ansatte på særlige vilkår, der skal skånes i deresarbejde er, at der bliver mindre fleksibilitet. Dette problem har vi især fåetpåpeget af nogle ledere og ikke så meget af de ordinært ansatte. Problemet beståri, at man på folkeskoler har ansatte på særlige vilkår, som primært har specialundervisningeller nogle andre særlige fag, som tager hensyn til deres problemer.Men derved skaber de mindre fleksibilitet og måske problemer <strong>for</strong>skemalæggerne. Det kan selvfølgelig også betyde, at kollegerne bliver sureover, at de aldrig kan få den ret eftertragtede specialundervisning, <strong>for</strong>di denkonstant er optaget af ansatte på særlige vilkår. Vi har dog ikke hørt til denneutilfredshed i vores undersøgelse – tværtimod har lærerkollegerne været <strong>for</strong>ståendeog hensynsfulde. I hvert fald hvis det kun er en eller to ansatte på særligevilkår, det drejer sig om.88
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89: hjælper det, og så går du hen og
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)