etale noget. Der er dog enkelte eksempler på integration, som en del af normeringeneller arbejdspladsens lønbudget.Der er tilfælde, hvor der ikke sker nogen ændringer i arbejdsdelingen, når deransættes en person i fleksjob. Det gælder f.eks. på en folkeskole, hvor man haransat en fysisk handicappet lærer. Han har færre timer end normalt, men udfylderfuldt ud et lærerjob. Det påvirker hverken arbejdsdelingen på skolen ellerhans kolleger. Han har sit eget skema, ligesom hans ikke-handicappede kolleger.Det kan imidlertid også <strong>for</strong>ekomme, at man i <strong>for</strong>bindelse med integration afansatte på særlige vilkår, udgrænser nogle arbejdsopgaver, som bliver overladttil en person i fleks- eller skånejob.Vi har et eksempel med en mandlig pedelmedhjælper i fleksjob, som får overladten række mindre, enkle og overskuelige arbejdsopgaver, f.eks. rengøringaf en bus og renholdelse af udendørsarealer. Disse opgaver skulle udføres underalle omstændigheder, men de er enkle og overskuelige og passer netop tilden pågældende fleksjobpersons evner og <strong>for</strong>måen.“P skal gøre bussen ren hver mandag (institutionens bus). Det erdet eneste helt faste. Ellers laver han mange <strong>for</strong>skellige ting, bl.a.holder han rent uden<strong>for</strong>. Hvis der ligger træ eller søm, fjerner handet, så børnene ikke træder på det. Han har også kørt sand og maletlidt. Vi skriver i pedelbogen, hvad der skal laves. Hvis der skalskiftes noget eller have fat i noget.” (Leder).Arbejdspladsen betaler 15 timer af hans løn om ugen, men han arbejder i virkeligheden37 timer. Hans effektivitet er imidlertid ret lav og svarer rimeligtgodt til 15 timer <strong>for</strong> en medarbejder med “normal” effektivitet.På et plejecenter har man afgrænset hele receptionen til beskyttet arbejde ogde tre ansatte er alle på fleks- eller skånejob. De tilrettelægger i vidt omfangselv arbejdet og er ansvarlige <strong>for</strong>, at receptionen fungerer tilfredsstillende. Depåvirker således ikke andre ansatte på arbejdspladsen eller deres arbejdsdeling.I vores undersøgelse har vi altså både eksempler på, at man indpasser fleksjobberei den almindelige normering, og at man udgrænser særlige arbejdsopgaver.Skillelinien går i disse tilfælde mellem graden af effektivitet og faglig kompetence.Når det drejer sig om skolelæreren, er hans handicap relativt lille i <strong>for</strong>holdtil at være folkeskolelærer, og han har der<strong>for</strong> næsten ingen problemermed at udføre det samme arbejde som andre lærere. Pedelmedhjælperen og receptionsdamernehar derimod mere alvorlige handicap og en mindre effektivitet,som betyder, at de får overladt særligt udgrænsede opgaver.71
Der er ingen af vores eksempler, hvor personer i fleksjob (inden <strong>for</strong> normeringen)laver ekstraordinært arbejde. Hvis ikke de udførte deres arbejdsfunktioner,skulle andre udføre dem. Derimod er der klare eksempler på udgrænsedearbejdsopgaver, hvor fleksjobberne udfører særlige funktioner, f.eks. de enkleog overskuelige opgaver.“Gratis” <strong>for</strong> arbejdspladsenDen anden del af de ikke-tidsbegrænsede job er dem, der ikke koster <strong>arbejdspladser</strong>nepenge eller ikke indgår i normeringen. Det kan både være fleks- ogskånejob, som finansieres af en kommunal pulje, samt personer i jobtræning/puljejob, der er 55 år eller derover. Disse er ansat på særlige vilkår uden tidsbegrænsning– i princippet indtil de skal på efterløn. I vores undersøgelse harvi en del eksempler på dette. Nogle udfører samme arbejdsopgaver som de ordinærtansatte, andre udfører udgrænsede opgaver, mens endnu andre udførerekstraordinære opgaver.Når vi siger gratis, er det dog ikke hele sandheden. Det betyder kun, at arbejdspladsenikke har direkte lønudgifter til den ansatte på særlige vilkår. Derimoder der en række indirekte personaleudgifter, som arbejdspladsen skal afholde,ligesom det også koster personaleressourcer at oplære en ny medarbejder.Samme arbejde som en ordinært ansatPå en folkeskole arbejder en kvinde ansat i fleksjob sammen med en ordinærtansat. Pengene til fleksjobbet kommer fra en kommunal pulje. De udfører desamme opgaver med rengøring og kantinedrift, men fleksjobberen arbejder lidtfærre timer.“Da N kom, deltes vi om det hele (kantine og rengøring) – hun erher 6 timer hver dag … Fordelingen af opgaverne går sådan automatisk… Det er mig, der bestemmer.” (Kollega – ordinært ansat).De laver det samme, men ansættelserne er <strong>for</strong>skellige. Fleksjobbet har givetekstra ressourcer, som har betydet, at de har kunnet udvide kantinedriften. Dehar valgt at lave næsten det samme arbejde i stedet <strong>for</strong> en arbejdsdeling, hvorde lavede noget <strong>for</strong>skelligt.Udgrænsede opgaverVi har også eksempler på, at fleksjobpersoner udfører udgrænsede arbejdsopgaver,dvs. opgaver som de ordinært ansatte tidligere udførte, men som nu erudskilt og udføres af en ansat på særlige vilkår.På et administrativt kontor udfører to kvindelige fleksjobbere lettere kontorarbejde,f.eks. fotokopiering. De er finansieret af en kommunal pulje. De to ansattepå særlige vilkår har egne arbejdsopgaver. Da de ikke er uddannede ikommunal administration, er der opgaver, de har vanskeligt ved at varetage,72
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)