Blandt medarbejderne er der stor <strong>for</strong>skel på, hvorvidt de ser på detsom en hjælpende hånd eller en byrde og belastning i dagligdagen.”(Tillidsrepræsentant)De sænker tempoetI de fleste tilfælde er jobtræningspersoner en arbejdsmæssig <strong>for</strong>del, <strong>for</strong>di debidrager positivt til arbejdets udførelse. Men i nogle tilfælde betragtes det nærmestsom en ulempe, <strong>for</strong>di jobtræningspersonen fungerer meget dårligt.Der er eksempler på, at de ordinært ansatte må lave tingene om, <strong>for</strong>di de særligtansatte ikke har udført opgaven ordentligt. I andre tilfælde bliver arbejdstempoetsat ned, hvis de ordinært ansatte skal arbejde sammen med særligt ansatte,som er meget langsomme eller dårlige til at udføre deres opgaver. Detgår ud over effektiviteten.“F.eks. ham den anden vi havde, det var et mareridt. Det var ligemeget, hvad man sagde til ham, så gjorde han det måske – men dettog jo hundrede år <strong>for</strong> at flytte en bunke, <strong>for</strong>di han ikke selv kunnefinde ud af, at hvis nu bunken var der, og bilen holdt der, og såskulle han have læsset hele den bunke derop, så gik han med enskovl de der 40 meter i stedet <strong>for</strong> at bakke bilen derhen. Og så hvisman sagde noget, så blev han meget <strong>for</strong>nærmet. Så han var lidtspeciel at arbejde med.” (Arbejdsleder)Det er imidlertid relativt få tilfælde, hvor vi har fået at vide, at de særligt ansattedirekte sænker tempoet eller direkte sænker arbejdstempoet. I de flesteaf disse tilfælde <strong>for</strong>mår man at skille sig af med personerne, eller de holderselv op.Ingen ændringerDet er ikke alle ansættelser på særlige vilkår, der belaster de ordinært ansatte.Vi har således et eksempel på en handicappet folkeskolelærer. Han fungererimidlertid lige som alle andre lærere, blot har han færre timer. Der er imidlertiden del skolelærere, som er på nedsat tid, og der<strong>for</strong> afviger han ikke nævneværdigtfra mange af de andre kolleger.Der er også andre tilfælde, hvor et fleksjob ikke påvirker de ordinært ansattesarbejdsbetingelser og arbejdsbelastninger. Det gælder bl.a. i de tilfælde, hvorpersonen i fleksjob skal udføre udgrænsede opgaver, som ikke er integreret ikollegernes arbejde. Det kan ske ved, at man samler nogle bestemte lette funktionertil et fleksjob, f.eks. en pedelmedhjælper, som udelukkende skal slågræs, gøre en bus rent og rydde op på legepladsen – typisk arbejdsopgaver,som passer til fleksjobberens evner og begrænsninger.83
Fortrængning af ordinært ansatteSpørgsmålet om, hvorvidt jobtræningspersoner og puljejobbere <strong>for</strong>trænger ordinærtansatte, har været et gennemgående tema i mange interview. Det generellesvar er både ja og nej.Vi har ikke oplevet nogle eksempler på, at der direkte har fundet afskedigelseaf ordinært ansatte sted, hvorefter man har ansat jobtræningspersoner til atovertage deres arbejde. På den måde må man svare nej til, at der sker en <strong>for</strong>trængningaf ordinært ansatte. Alligevel må man nok svare ja til, at der skeren <strong>for</strong>trængning – det sker bare på en mere indirekte måde.På mange <strong>kommunale</strong> <strong>arbejdspladser</strong> har der fundet store besparelser sted, ogder er blevet nedlagt en del stillinger. De umiddelbare konsekvenser har delsværet tempoopskruning <strong>for</strong> de ordinært ansatte, og dels er en del arbejdsfunktionerblevet nedlagt eller reduceret.Senere (f.eks. et år efter) bliver arbejdspladsen måske kontaktet af kommunensjobkontor eller AF, som vil høre om arbejdspladsen kan og vil have en personi jobtræning. Arbejdspladsen siger ja, <strong>for</strong>di der er nogle jobfunktioner, somtrænger til at blive udført (nemlig dem, der blev nedprioriteret). Slutresultatetbliver altså, at en jobtræningsperson kommer til at udføre nogle af de jobfunktioner,som tidligere blev udført af nogle ordinært ansatte.“Hvis kommunen finder ud af, at der ikke skal fejes veje, så går dernok ikke mere end, skal vi sige et år, så er det et job, der normaltikke bliver udført. Sådan er det i virkeligheden.” (Tillidsrepræsentant)“Jeg kan da godt <strong>for</strong>stå, at fag<strong>for</strong>eningerne bliver sure, når de ligehar oplevet, at deres medlemmer er blevet fyret på grund af nedskæringer,og så kommer vi rendende bagefter og vil oprette fleksjobosv. – det er f.eks. sket på pedelområdet.” (Jobkonsulent)På baggrund af vores undersøgelse er det altså lidt svært at sige klart ja ellernej til, at der <strong>for</strong>egår <strong>for</strong>trængning af ordinært ansatte. Det afhænger af, hvordanman definerer <strong>for</strong>trængning.6.3 Kvaliteten i arbejdetAnsættelse af personer på særlige vilkår kan i en række tilfælde tænkes at påvirkekvaliteten af det udførte arbejde både i positiv og negativ retning.En negativ påvirkning af kvaliteten kan skyldes flere <strong>for</strong>skellige ting:• De ansatte på særlige vilkår har ikke kvalifikationer til at udføre de arbejdsopgaver,de bliver pålagt.• De ansatte på særlige vilkår <strong>for</strong>styrrer arbejdsrytmen.84
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)