snak med kollegaen på særlige vilkår, at hun, på trods af at være ansat i korteretid, får en højere løn end den ordinært ansatte medarbejder.Netop den sporadiske in<strong>for</strong>mation fra lederen og kollegaen har givet anledningtil, at medarbejderen tænker på fleksjob, som noget efterstræbelsesværdigt ogen <strong>for</strong>delagtig ansættelses<strong>for</strong>m, men samtidig også til irritation på grund af fravær.På en anden arbejdsplads har manglende viden om årsager og begrundelser tilfleksjobansættelser givet anledning til mytedannelse om folk i fleksjob. Medarbejdernepå et arbejdsområde fik i <strong>for</strong>bindelse med integration af en ny medarbejderat vide, at vedkommende skulle ansættes i et fleksjob på arbejdspladsen,men ikke hvor<strong>for</strong>.“Vi har jo haft nogle elever, der troede, at de, der var i fleksjob,det var <strong>for</strong>di, de ikke gad lave noget. Det har jo slet ikke noget meddet at gøre, men det vidste vi ikke” (Medarbejdere)Medarbejderne er senere blevet klar over, hvad et fleksjob er, og hvornår maner berettiget til et fleksjob, men de ville gerne have haft den in<strong>for</strong>mation indenden nye medarbejder startede på deres arbejdsplads <strong>for</strong> ikke at have haft enrække <strong>for</strong>udindtagede meninger om den nye medarbejder.Arbejdsopgaver og funktion på arbejdspladsenEt sidste eksempel på utilstrækkelig in<strong>for</strong>mation viser sig i et tilfælde, hvor enperson skal ansættes i et midlertidig jobtrænings<strong>for</strong>løb på et arbejdsområde,hvor der i <strong>for</strong>vejen var to fleksjobbere ansat. Medarbejderne er orienteret om,at der kommer en person i jobtræning, men den ene fleksjobber er usikker påkonsekvenserne <strong>for</strong> egen ansættelse på arbejdspladsen.“I <strong>for</strong>hold til den første i jobtræning, var [fleksjobbberen] i startenlidt bange <strong>for</strong>, hvad der ville ske med os, der var her i <strong>for</strong>vejen. Detpåvirkede hende nok, indtil hun fandt ud af, at hendes job ikke vari fare. Det er vigtigt at sige, at det ikke har noget med jeres job atgøre.” (Leder)Såfremt medarbejderne ikke er in<strong>for</strong>meret om jobtræningspersonernes arbejdsopgaverog funktion på arbejdspladsen, skaber det usikkerhed <strong>for</strong> det øvrigefaste personale. Samme eksempel tyder imidlertid også på, at vedkommendei fleksjob ikke havde tilstrækkelig viden om egen position på arbejdspladsen,og at jobbet faktisk er at betragte som en fast stilling på lige fod med øvrigeordinære ansættelser.Hvornår kommer der nye medarbejdere på særlige vilkår?I andre tilfælde handler den mangelfulde in<strong>for</strong>mation om, at medarbejderne ikkeved, hvornår eller om der kommer nye medarbejdere på særlige vilkår.63
På en arbejdsplads <strong>for</strong>tæller en medarbejder, at de plejer at have jobtræningspersonereller personer i arbejdsprøvning eller puljejob, men det varierer meget,hvilken in<strong>for</strong>mation de får <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> ansættelsen.“De kommer bare. Nogle gange er vi blevet orienteret om, at dekommer. Andre gange er de der bare en tilfældig morgen. Så får viat vide, at det er den person, som skal være [her] – og vil du sørge<strong>for</strong> at introducere hende til arbejdet.” (Sikkerhedsrepræsentant)På en anden arbejdsplads kan der være opslag om nyansættelser af personeri jobtræning, men herudover er det op til vedkommende i jobtræning selv atorientere personalet om ansættelsen og aftalerne heri.“Det bliver måske kun ved, at der hænger en seddel på opslagstavlen.Det kommer også an på, hvordan personen selv er indstillet.Så det er også op til den enkelte selv at præsentere sig.” (Sekretær)Det skaber usikkerhed og <strong>for</strong>undring, når medarbejdere opdager, at der pludseliger et nyt ansigt på arbejdspladsen uden på <strong>for</strong>hånd at være orienteret omnyansættelser. Det er samtidig vanskeligt <strong>for</strong> den faste medarbejderstab at tageimod nye medarbejdere, hvis de ikke er orienteret om deres ansættelse, oghvilke funktioner og arbejdsopgaver de nye medarbejdere skal varetage.Ingen in<strong>for</strong>mationPå en arbejdsplads er de ordinært ansatte medarbejdere ikke blevet in<strong>for</strong>meretom, at en kollega på grund af en kronisk sygdom har fået ændret sine ansættelsesvilkårog i dag er ansat i et fleksjob. Fleksjobbet indebærer, at kollegaen harfået færre timer uden lønmæssige konsekvenser og <strong>for</strong>tsat er på sit hidtidigearbejdsområde. I interviewet giver en medarbejder udtryk <strong>for</strong> følgende:“Jeg troede bare, hun var gået ned i tid, på grund af hendes sygdom.”(Medarbejder)Ledelsen har ikke in<strong>for</strong>meret de nærmeste medarbejdere om ændringer i ansættelsesvilkårene<strong>for</strong> en kollega, hverken direkte eller gennem samarbejdsudvalget.At lederen ikke in<strong>for</strong>merer medarbejderne er i et personalepolitisk perspektivuheldigt, idet der på arbejdspladsen ikke er nogen nedfældet skriftligfastholdelsespolitik. Derimod er der tradition <strong>for</strong>, at man går ned i tid udenlønkompensation, hvis man har svært ved at magte arbejdet af helbredsmæssigegrunde. De øvrige medarbejdere har hidtil der<strong>for</strong> ikke været vidende om,at der på arbejdspladsen findes andre muligheder <strong>for</strong> at blive fastholdt, udenat dette nødvendigvis behøver at indebære, at man skal gå ned i tid og løn.64
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)