Fælles <strong>for</strong> de fleste af disse ordninger er, at beskæftigede på særlige vilkår skalfungere sammen med ansatte på normale løn- og arbejdsvilkår.Det er imidlertid ikke problemfrit at have et rummeligt arbejdsmarked, og detmå antages, at der er grænser <strong>for</strong> rummeligheden på den enkelte arbejdsplads.I det følgende omtales nogle af de problemstillinger, som i denne undersøgelse<strong>for</strong>ventedes at vise sig mest tydeligt.1.2 Problemstillinger i undersøgelsenFormålet med undersøgelsen er at se på samspillet mellem ordinært og særligtansatte på <strong>arbejdspladser</strong>ne, og det helt centrale i analysen er at se på, hvordanarbejdet organiseres og deles mellem de <strong>for</strong>skellige grupper på arbejdspladsen.Der har gennem årene været megen diskussion af <strong>for</strong>skellige aspekter i <strong>for</strong>holdtil, hvordan særlige ansættelser påvirker arbejdet og arbejdsdelingen:<strong>for</strong>deling af både de letteste og de mest belastende arbejdsopgaversubstituering af ordinært ansatte med særligt ansattekonsekvenserne <strong>for</strong> kvaliteten af arbejdet der udføresMen også i <strong>for</strong>hold til de mere sociale elementer på arbejdspladsen er der enrække problemstillinger:påvirkning af det sociale miljø og de kollegiale relationerintegration af de særligt ansatte i fællesskabetholdninger til rummelighed på <strong>arbejdspladser</strong>neEndelig er der i undersøgelsen nogle problemstillinger, som især beskæftigersig med etableringen af de særlige job, og hvordan centrale aktører såsomkommuner og de faglige organisationer indgår i arbejdet med at gøre arbejdsmarkedetmere rummeligt.Fordelingen af arbejdetEt væsentligt spørgsmål er, om der sker en om<strong>for</strong>deling af arbejdet, når der ansættespersoner på særlige vilkår. Det drejer sig dels om, hvilke opgaver desærligt ansatte får, og dels om, hvilke konsekvenser dette har <strong>for</strong> de ordinærtansatte. Der kan på den ene side være tale om, at de særligt ansatte får deenkle og eventuelt lette opgaver, f.eks. <strong>for</strong>di de har behov <strong>for</strong> at blive skånet<strong>for</strong> de mere belastende opgaver. Dette kan belaste de ordinært ansatte mere,end de ellers ville være blevet, <strong>for</strong>di de lettere opgaver bliver “trukket ud” afden almindelige arbejdsdeling.På den anden side kan der være tale om, at de særligt ansatte, f.eks. jobtræningspersoner,får de mere belastende opgaver, eller de får de opgaver, somde ordinært ansatte synes er kedelige og ens<strong>for</strong>mige. Dette kan <strong>for</strong> de ordinærtansatte betyde, at de kan få mere spændende opgaver.5
Endelig kan man <strong>for</strong>estille sig, at de særligt ansatte går ind på lige vilkår medde ordinært ansatte, ved at de udfører de samme opgaver eller dele af de sammeopgaver.En anden problemstilling er, om de ordinært ansatte belastes <strong>for</strong> meget, <strong>for</strong>dide samtidig med deres almindelige opgaver skal introducere og oplære de ansattepå særlige vilkår.Substituering af ordinært ansatte med særligt ansatteEn tilbagevendende diskussion om særlige ansættelser har været, om de <strong>for</strong>trængerordinære job på <strong>arbejdspladser</strong>ne. På de offentlige <strong>arbejdspladser</strong> erdenne diskussion ofte knyttet sammen med nedskæringer i normeringerne ogmulighederne <strong>for</strong> “kassetænkning”, dvs. om det er muligt <strong>for</strong> de offentlige <strong>arbejdspladser</strong>at erstatte normerede stillinger med gratis arbejdskraft.Et spørgsmål i undersøgelsen er der<strong>for</strong>, hvilken holdning de ordinært ansattehar til denne problemstilling – om de f.eks. føler sig utrygge ved at give pladstil særlige ansættelser.Konsekvenserne <strong>for</strong> kvaliteten af arbejdetEt andet spørgsmål, der knytter sig til arbejdet, er, om kvaliteten af det udførtearbejde ændres ved, at der ansættes personer på særlige vilkår. På den ene sidekan det tænkes, at arbejdet bliver bedre, når der eventuelt tilføres flere ressourcertil arbejdet. På den anden side kan kvaliteten <strong>for</strong>ringes, hvis de særligt ansatteikke er kvalificerede til eller magter at udføre deres opgaver, og de ordinærtansatte der<strong>for</strong> skal bruge tid på at “lappe” på dårligt udførte opgaver.Det sociale miljøEn problemstilling er, om det sociale miljø påvirkes positivt eller negativt af,at <strong>arbejdspladser</strong>ne bliver mere rummelige. Der kan f.eks. være tale om, at dekollegiale relationer kan have vanskeligt ved at klare, at der skal tages særligehensyn til nogle af kollegerne, eller det kan være en berigelse i det daglige arbejde,at medarbejderstaben er sammensat af mange <strong>for</strong>skellige typer af personer,uanset deres arbejdsevne.Holdninger til rummelighedProblemstillingen med det sociale miljø leder over i, at der på <strong>arbejdspladser</strong>nekan være <strong>for</strong>skellige holdninger til rummelighed og til personer i særlige ansættelser.Det kan f.eks. være et spørgsmål om, hvorvidt de ansatte på særligevilkår betragtes som “ringere medarbejdere” eller som nogen, der blot har været“uheldige”. Et andet spørgsmål er, hvilken oplevelse det giver lederne ogde ansatte, at de er med til at påtage sig et socialt ansvar, og om denne oplevelseog holdningerne ændres gennem de konkrete erfaringer med særlige ansættelser.6
- Page 1 and 2: Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4: Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 11 and 12: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14: I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20: Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60:
Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62:
Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64:
På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66:
Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68:
På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70:
5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72:
kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74:
OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76:
Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78:
fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80:
værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82:
6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84:
ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86:
Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88:
Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90:
hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92:
ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94:
7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96:
I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98:
giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100:
ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102:
at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104:
“Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106:
Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)