puljer virket efter hensigten, idet de hurtigt er blevet brugt op, og der er blevetoprettet en del fleksjob i kommunerne. Der har dog været diskussion i kommunerne,dels om puljerne var store nok, dels om de er blevet brugt mest hensigtsmæssigt.En mere systematisk opfølgning på ansættelser i fleksjob kunne desuden givemulighed <strong>for</strong>, at der frigøres nogle midler til puljen, som kan anvendes på andrefleksjob.Det er hensigten, at reguleringen af det rummelige arbejdsmarked i de enkeltekommuner, skal <strong>for</strong>egå via Rammeaftalen om det sociale kapitel i overenskomsterneog særlige samarbejdsaftaler mellem fag<strong>for</strong>eningerne og kommunen.Disse samarbejdsaftaler er først ved at blive realiseret. I to kommuner iundersøgelsen var der etableret samarbejdsaftaler, i den ene kommune er aftalenindgået fælles gennem LO, og i den anden kommune enkeltvis <strong>for</strong> de centrale<strong>for</strong>eninger, mens den tredje kommune kun havde aftaler med enkelte fag<strong>for</strong>eninger.Fag<strong>for</strong>eningernes rolleFag<strong>for</strong>eningerne samarbejder alle med kommunerne, men på meget <strong>for</strong>skelligtniveau. Som nævnt oven<strong>for</strong>, er der i en kommune kun samarbejdsaftaler medenkelte fag<strong>for</strong>eninger. I denne kommune er der særlige problemer med dengeografiske afstand til nogle af fag<strong>for</strong>eningers afdelinger, og der er desuden<strong>for</strong> en fag<strong>for</strong>ening problemer med aftaler om tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår,og der<strong>for</strong> har denne fag<strong>for</strong>ening ingen tillidsrepræsentanter på de <strong>kommunale</strong><strong>arbejdspladser</strong>.Selv om lovgivningen om det rummelige arbejdsmarked især vægter fag<strong>for</strong>eningensrolle i <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>handlinger af løn, viser undersøgelsen, atder er en række andre temaer <strong>for</strong> samarbejde med kommunerne, både i <strong>for</strong>holdtil de konkrete sager og mere generelt om rammerne <strong>for</strong> rummelighed. Det karakteristiske<strong>for</strong> disse temaer er, at de i højere grad bygger på dialog mellemparterne end på den mere traditionelle <strong>for</strong>handlings<strong>for</strong>m.Undersøgelsen viser ligeledes, at dialogen er lettere at etablere, hvis der i <strong>for</strong>vejener tradition <strong>for</strong> et samarbejde på andre områder. Desuden er det væsentligt<strong>for</strong> dialogen, at der er muligheder <strong>for</strong> at have kontakt. Dette kan f.eks. væregennem etableringen af et fast <strong>for</strong>um, en kontaktgruppe eller lignende. Ellerdet kan som minimum kræve en vis geografisk nærhed mellem parterne.I <strong>for</strong>bindelse med etablering af fleks- og skånejob eller andre særlige ansættelserindgår fag<strong>for</strong>eningerne især i den indledende fase og især ved integrationpå virksomhederne. I disse situationer har de en rolle både som <strong>for</strong>handlere ogsom bisiddere <strong>for</strong> de personer, som skal ansættes. I fastholdelsessager spillerde mest en rolle som støtte <strong>for</strong> tillidsrepræsentanterne på <strong>arbejdspladser</strong>ne.15
Tillidsrepræsentantens rolleTillidsrepræsentantens rolle på det rummelige arbejdsmarked er karakteriseretved, at der fra de centrale aktørers side er mangesidede <strong>for</strong>ventninger til, hvilkeopgaver tillidsrepræsentanten skal varetage, mens en del af disse enten ikkeselv mener, at opgaverne er deres ansvar eller ikke har overvejet dette. Nogletillidsrepræsentanter indgår i fastholdelsesarbejdet og ved ansættelser på særligevilkår, og de mener klart, at det er deres opgaver. Men andre mener, at deresrolle især skal ses i <strong>for</strong>bindelse med kontrol af, om aftaler om løn og normeringeroverholdes.Sikkerhedsrepræsentanterne, som er centrale <strong>for</strong> arbejdsmiljøarbejdet og <strong>for</strong>ebyggelsepå <strong>arbejdspladser</strong>ne, har tilsyneladende ikke nogen stor rolle på detrummelige arbejdsmarked. Hverken de centrale aktører, ledere på <strong>arbejdspladser</strong>neeller de interviewede sikkerhedsrepræsentanter selv giver nogen bud på,hvordan de kan inddrages i arbejdet.Det vil således være en <strong>for</strong>del <strong>for</strong> det fremtidige arbejde med det rummeligearbejdsmarked, at der sker en <strong>for</strong>ventningsafstemning mellem på den ene sidede centrale aktører, især kommunerne og de faglige afdelinger, og på den andenside tillidsrepræsentanterne og eventuelt sikkerhedsrepræsentanterne.De tillidsvalgte er <strong>for</strong> de flestes vedkommende heller ikke blevet opkvalificerettil arbejdet med de <strong>for</strong>skellige opgaver på det rummelige arbejdsmarked. Detteopkvalificeringsarbejde er begyndt <strong>for</strong>skellige steder i de faglige organisationer,men måske ville det være en <strong>for</strong>del, hvis kommunerne også indgik i arbejdetmed opkvalificering generelt på <strong>arbejdspladser</strong>ne.Opsummering: Hvordan påvirker særlige ansættelser <strong>arbejdspladser</strong>ne?Overordnet kan man opliste, hvornår <strong>arbejdspladser</strong>ne påvirkes positivt ellernegativt i <strong>for</strong>hold til in<strong>for</strong>mation om de særlige ansættelser, arbejdet og det socialemiljø.Det påvirker <strong>arbejdspladser</strong>ne positivt:hvis der i processen med etableringen af de særlige ansættelser sker en inddragelseaf tillidsrepræsentanter og medarbejdere, og hvis disse får en relevantog dækkende in<strong>for</strong>mation om betingelser og vilkår <strong>for</strong> ansættelsernehvis der sker en integration i arbejdet gennem en rimelig arbejdsdeling, oghvis arbejdet dels er meningsfuldt <strong>for</strong> den særligt ansatte, dels er sammensatså vedkommende ikke har problemer med at udføre dethvis det sociale miljø er i stand til at “lukke op” <strong>for</strong> den særligt ansatte, oghvis ansættelsen styrker det sociale miljø16
- Page 1 and 2: Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4: Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8: 1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10: Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12: fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14: I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16: Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17: ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 21 and 22: Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24: nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26: og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28: Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30: Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32: tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34: Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36: geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38: Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40: Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42: vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70:
5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72:
kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74:
OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76:
Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78:
fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80:
værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82:
6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84:
ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86:
Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88:
Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90:
hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92:
ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93 and 94:
7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 95 and 96:
I det følgende ser vi først på,
- Page 97 and 98:
giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100:
ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102:
at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104:
“Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106:
Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108:
8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110:
Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112:
frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114:
Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116:
sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118:
Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120:
skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122:
ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124:
I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126:
ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128:
det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130:
“Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132:
kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134:
e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136:
på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138:
For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140:
Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142:
JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143:
Tværgaard, Pernille Køppen (1999)