kan have kortere eller længere perioder med nedsat arbejdsevne af <strong>for</strong>skelligeårsager.Det sociale miljøs betydning <strong>for</strong> integrationen af nye medarbejdere på særligevilkår består naturligvis i, hvor åbent miljøet er <strong>for</strong> overhovedet at lukke nyekolleger ind. Men grundlæggende har den måde, hvorpå de nye medarbejdereindsluses i arbejdet, en stor betydning <strong>for</strong> det sociale miljøs “evne” til at åbnesig <strong>for</strong> andre. De muligheder, det daglige arbejde giver <strong>for</strong> kontakt og samarbejde,er væsentlige <strong>for</strong>, at der kan etableres en mulighed <strong>for</strong> at lære hinandenat kende.Det sociale miljø er således påvirket af arbejdet og arbejdsorganiseringen,f.eks. i <strong>for</strong>hold til om organiseringen af arbejdet fremmer samarbejde og personligekontakter. Omvendt kan det også påvirkes af, om arbejdet er prægetaf stress og travlhed i hverdagen, så der ikke er megen plads til, at ikke alleyder en fuld arbejdspræstation.Endelig har de allerede eksisterende holdninger og eventuelle stereotype opfattelserog <strong>for</strong>domme en betydning <strong>for</strong>, hvordan medarbejdere på særlige vilkårmodtages på <strong>arbejdspladser</strong>ne.Hvordan påvirker <strong>for</strong>skellige faktorer ved de særlige ansættelser detsociale miljø?Det sociale miljø og de kollegiale relationer er ikke en konstant størrelse. Deændres løbende i akt med arbejdspladsens liv og erfaringer og påvirkes der<strong>for</strong>også af, at der kommer nye personer ind, og af, at der skabes nye typer af job,der skal integreres i samarbejdet.Miljøet kan blive påvirket af mange <strong>for</strong>skellige faktorer, som kan være økonomiske,arbejdsmæssige eller af anden art. Og disse faktorer kan både vedrøreomstændighederne ved den enkelte ansættelse og betingelserne <strong>for</strong> særlige ansættelsergenerelt.Det er der<strong>for</strong> væsentligt at se på, hvilke faktorer der kan bidrage til at styrkedet sociale miljø, eller under hvilke omstændigheder det sociale miljø belastes.At der kommer nye kolleger på en arbejdsplads vil have større eller mindreindflydelse på arbejdspladsens sociale miljø. Nogle nyansatte kan gå direkteind i virksomhedskulturens sprog og normer, mens andre behøver en vis tilvænningstid.Endelig vil der være nogle, som selv efter længere tid ikke kanintegreres. Dette kan enten skyldes, at de selv har vanskeligt ved at indgå påarbejdspladsen, f.eks. <strong>for</strong>di de har personlige problemer eller ikke er motiverede<strong>for</strong> arbejdet. Men det kan også skyldes, at miljøet af en eller anden grundikke vil lukke sig op <strong>for</strong> dem. Når en eller flere medarbejdere på en arbejdspladsikke trives, vil det ofte påvirke miljøet i negativ retning, og der kan opståkonflikter eller samarbejdsproblemer, som igen <strong>for</strong>stærker den negative tendens.91
I det følgende ser vi først på, hvordan det sociale miljø påvirker og er påvirketaf, at der bruges særlige ansættelser til fastholdelse af en medarbejder mednedsat arbejdsevne. Dernæst ses på integration af nye medarbejdere på særligeansættelser, og hvordan det sociale miljø indgår i <strong>for</strong>hold til dette.Som det vil være fremgået oven<strong>for</strong> – i beskrivelsen af <strong>arbejdspladser</strong>ne – omfatternogle af de arbejdsmæssige enheder i undersøgelsen kun ganske få personer,eventuelt en eller to ordinært ansatte og en eller to særligt ansatte. Dettebetyder dels, at samarbejdsrelationerne og det sociale miljø bliver meget personafhængigtbåde i <strong>for</strong>hold til, hvilke ordinært ansatte der arbejder i enheden,og hvilke særligt ansatte der kommer ind.7.1 Socialt miljø og fastholdelse af medarbejdere mednedsat arbejdsevneFem <strong>arbejdspladser</strong> i undersøgelsen har været i stand til at fastholde tidligereordinært ansatte medarbejdere gennem fleks- eller skånejob, og derudover varenkelte medarbejdere i arbejdsprøvning, især med henblik på senere ansættelsei fleksjob.Hvis den særlige ansættelse skyldes, at en tidligere kollega ikke længere elleri en periode ikke kan arbejde på normale vilkår, er kollegerne som udgangspunktpositive over <strong>for</strong> ansættelsen. På fire af de fem <strong>arbejdspladser</strong> må fastholdelsenanses <strong>for</strong> at have været vellykket i <strong>for</strong>hold til det sociale miljø, mensder på den femte arbejdsplads viste sig visse problemer.Om den positive holdning blandt medarbejderne varer ved i løbet af den særligeansættelse afhænger af flere <strong>for</strong>skellige faktorer. For det første viste det sig,som allerede nævnt, at det var væsentligt, at det sociale miljø i <strong>for</strong>vejen vargodt, og at der var tætte kontakter mellem kollegerne, som alle ønskede skulle<strong>for</strong>tsætte. Flere af de interviewede fremhævede desuden, at det i <strong>for</strong>vejen godesociale miljø bliver stærkere og bedre af, at arbejdspladsen og kollegerne eri stand til at magte opgaven med fastholdelse og at vise de relevante hensyni hverdagen.“Det gode sociale netværk hænger sammen med, at vi har et godtpersonalesamarbejde. Det har afsmittende virkning hele vejenrundt. Det gør, at man har det ekstra overskud til at have omsorg<strong>for</strong> sine kolleger. Hvis man er træt af arbejdet og samarbejdet, også skulle tage sig af en kollega, som var i den situation, det havdeman nok ikke overskud til.” (Kollega)En anden faktor, der synes at have betydning <strong>for</strong> dette, var, hvorvidt den kollega,der skulle tages hensyn til, havde en lang anciennitet på arbejdspladsen, ellerom vedkommende var vellidt. Selvom interviewpersonerne var noget tilbageholdendemed at udtrykke deres mening om dette, var der dog flere, der hav-92
- Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
- Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
- Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
- Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
- Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
- Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
- Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
- Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
- Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
- Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
- Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
- Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
- Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
- Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
- Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
- Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
- Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
- Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
- Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
- Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
- Page 43 and 44: Selvom arbejdspladserne ikke har ne
- Page 45 and 46: På de arbejdspladser, hvor der ikk
- Page 47 and 48: dem, men det har vi af økonomiske
- Page 49 and 50: “Fagforeningen har fået forhandl
- Page 51 and 52: “Et ansættelsesforløb foregår
- Page 53 and 54: “Det kræver nemlig noget ekstra
- Page 55 and 56: “Jeg er blevet præsenteret for,
- Page 57 and 58: “Vi får altid fra AF og tager al
- Page 59 and 60: Det er alene kommunen, der har ansv
- Page 61 and 62: Hovedparten af arbejdspladserne har
- Page 63 and 64: På en arbejdsplads bliver ansætte
- Page 65 and 66: Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
- Page 67 and 68: På en arbejdsplads fortæller en m
- Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
- Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
- Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
- Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
- Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
- Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
- Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
- Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
- Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
- Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
- Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
- Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
- Page 93: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
- Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
- Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
- Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
- Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
- Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
- Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
- Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
- Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
- Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
- Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
- Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
- Page 119 and 120: skånejob, fleksjob og jobtræning.
- Page 121 and 122: ne og fortæller dem om ordningerne
- Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
- Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
- Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
- Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
- Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
- Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
- Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
- Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
- Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
- Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
- Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)