Rummelighed pÃ¥ kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

More documents

Recommendations

Info

I Forstaden har kommunen også indgået aftaler med fagforeningerne, ligesomi Sundkøbing, men kun med nogle få fagforeninger. Blandt andet er der ikkeindgået aftale med FOA, som dækker en væsentlig del af de offentligt ansatte,men derimod med SiD.Vi kan altså konstatere, at alle tre kommuner har indgået samarbejdsaftalermed de lokale fagforeninger om de sociale kapitler i overenskomsterne, menpå forskelligt niveau. Fjordkøbing har indgået aftale med den lokale LO ogdermed alle fagforeningerne. Sundkøbing har indgået enkeltaftaler med en heldel fagforeninger, herunder de vigtigste på det kommunale område. Forstadenhar kun indgået enkeltaftaler med nogle få fagforeninger, men ikke med FOA.8.4 Sociale koordinationsudvalgAlle kommuner skal have sociale koordinationsudvalg, som bl.a. skal bidragetil at få flere i beskæftigelse. I koordinationsudvalget sidder repræsentanter forfagforeninger, arbejdsgivere, kommunen, AF, læger, handicapudvalg osv.,som alle er parter i bestræbelserne på at få flere af de arbejdsløse i beskæftigelse.Selvom alle kommuner skal have et socialt koordinationsudvalg, så har de mulighedfor at gå sammen med andre kommuner om et fælles udvalg. Det harbåde Fjordkøbing og Sundkøbing Kommune gjort. Fjordkøbing er gået sammenmed fire nabokommuner, og de fem kommuner dækker tilsammen et naturligtarbejdskraftområde med Fjordkøbing i centrum. Sundkøbing er gåetsammen med en nabokommune, så de er to kommuner om et koordinationsudvalg.Forstaden har sit eget koordinationsudvalg, men indgår på andre måder i samarbejdermed andre kommuner i hovedstadsområdet om erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold.De sociale koordinationsudvalg har kun eksisteret i et par år, og alle er indstilletpå at give dem lidt tid til at finde sine ben. Udvalget har både en selvstændigsekretær og et selvstændigt budget, som de kan bruge til div. aktiviteter.Følgende viser et kortfattet eksempel på, hvad der foregår i et socialt koordinationsudvalg.“Det sociale koordinationsudvalg har eksisteret i 3-4 år og holdertypisk møder 4-5 gange om året. Nogle gange holdes der oplæg,f.eks. af en læge eller andre udefrakommende, som kan give nyeimpulser. Vi sætter nye projekter “i søen”, og på møderne snakkervi om, hvordan det går med projekterne. Vi får hele tiden statistikover udviklingen, så vi kan følge med og evt. korrigere. Desudenhar vi ansat særlige konsulenter, der tager rundt til virksomheder-117
ne og fortæller dem om ordningerne. Det er et projekt. Bagefterhar vi undersøgt, om der kom noget ud af besøgene. Vi skal kontrollere,at pengene bliver brugt ordentligt – der bruges 1,4 mill.om året.” (Medlem af koordinationsudvalg)I en anden kommune har man især brugt tiden og ressourcerne på at informerevirksomhederne om det rummelige arbejdsmarked og mulighederne for at oprettejob på særlige vilkår. Desuden har udvalget arrangeret “gå-hjem-møder”for både private og offentlige arbejdsgivere samt udgivet en informationsavis.Det er indtrykket fra de tre kommuner, som vi har undersøgt, at informationsvirksomhedenover for arbejdsgiverne har haft højeste prioritet. Det skyldesisær, at mange arbejdsgivere ikke har haft kendskab til reglerne og mulighedernei det rummelige arbejdsmarked.I den ene kommune har flere interviewpersoner haft et lidt negativt indtryk afkoordinationsudvalgets virksomhed. En kommunal leder af et arbejdsmarkedskontorudtrykker følgende:“Det sociale koordinationsråd “hænger” lidt. De sidder bare ogventer på, at der skal komme nogle initiativer fra AF, fagforeningerog kommunen. De efterspørger projekter. Jeg kunne godt tænkemig at høre, hvordan det sociale koordinationsråd ser sagen ogproblemerne. Hvilke strategier synes I, vi skal bruge? Vi har brugfor den debat, og nu må tiden være moden efter en indkøringsperiode.Jeg savner noget sparring med koordinationsudvalget.”(Leder af arbejdsmarkedskontor)En fagforeningsformand i samme kommune er utilfreds med, at koordinationsudvalgetkun beskæftiger sig med det private arbejdsmarked og næsten aldrigdrøfter offentlige arbejdspladser. Andre interview bekræfter denne koncentrationaf indsatsen omkring de private arbejdsgivere. Det er måske et resultat af,at der visse steder er en uvilje mod de offentlige arbejdspladsers brug af ansattepå særlige vilkår.“De offentlige arbejdsgivere er ikke så flinke som de private. Mangeoffentlige institutioner udnytter jobtræningen. Vi har haft eksemplerpå, at offentlige arbejdsgivere har haft folk i jobtræning i3 år, hvorefter de har skaffet sig af med dem og bedt AF om noglenye jobtræningspersoner. Der er meget kassetænkning hos de offentligearbejdsgivere. Ikke fordi de er onde, men fordi de ikke kanfå tingene til at løbe rundt ellers.” (Medlem af koordinationsudvalg)Indtrykket fra vores undersøgelse er altså, at de sociale koordinationsudvalger ved at fungere efter en forsigtig start. Man har koncentreret sig om at informereom det rummelige arbejdsmarked, og det er især sket over for de private118
Page 1 and 2:
Rummelighed på kommunalearbejdspla
Page 3 and 4:
Rummelighed på kommunale arbejdspl
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1 Indledning, sa
Page 7 and 8:
1 Indledning, sammenfatning ogkonkl
Page 9 and 10:
Endelig kan man forestille sig, at
Page 11 and 12:
fastholdelse og integration, hvor i
Page 13 and 14:
I nogle tilfælde får jobtrænings
Page 15 and 16:
Generelt er de særligt ansatte så
Page 17 and 18:
ke negativt, hvis personen, som ska
Page 19 and 20:
Tillidsrepræsentantens rolleTillid
Page 21 and 22:
Arbejdspladsen er selv opsøgende i
Page 23 and 24:
nomisk støtte. Men spørgsmålet e
Page 25 and 26:
og de kombinerer måske mulighedern
Page 27 and 28:
Fjordkøbing har næsten 30.000 ind
Page 29 and 30:
Udviklingen 1999-2001Et andet spør
Page 31 and 32:
tor, mens Sundkøbing har den laves
Page 33 and 34:
Den lille daginstitution er en inte
Page 35 and 36:
geplejersker, sygehjælpere, hus- o
Page 37 and 38:
Arbejdsfunktionerne er opdelt i ple
Page 39 and 40:
Der er 47 folkeskolelærere tilknyt
Page 41 and 42:
vet lagt sammen, og samtidig har ar
Page 43 and 44:
Selvom arbejdspladserne ikke har ne
Page 45 and 46:
På de arbejdspladser, hvor der ikk
Page 47 and 48:
dem, men det har vi af økonomiske
Page 49 and 50:
“Fagforeningen har fået forhandl
Page 51 and 52:
“Et ansættelsesforløb foregår
Page 53 and 54:
“Det kræver nemlig noget ekstra
Page 55 and 56:
“Jeg er blevet præsenteret for,
Page 57 and 58:
“Vi får altid fra AF og tager al
Page 59 and 60:
Det er alene kommunen, der har ansv
Page 61 and 62:
Hovedparten af arbejdspladserne har
Page 63 and 64:
På en arbejdsplads bliver ansætte
Page 65 and 66:
Løn- og ansættelsesvilkårSærlig
Page 67 and 68:
På en arbejdsplads fortæller en m
Page 69 and 70: 5 Arbejdets organiseringEt vigtigt
Page 71 and 72: kvenser for nogle af de øvrige med
Page 73 and 74: OpsummeringDet er tilsyneladende re
Page 75 and 76: Der er ingen af vores eksempler, hv
Page 77 and 78: fleks- og skånejob, så lægger de
Page 79 and 80: værft og kunne svejse. Vi har tilf
Page 81 and 82: 6 Konsekvenser for ansatteI det for
Page 83 and 84: ved ikke rigtig, om hun er der elle
Page 85 and 86: Ødelægger rotationsordningHvis de
Page 87 and 88: Fortrængning af ordinært ansatteS
Page 89 and 90: hjælper det, og så går du hen og
Page 91 and 92: ledes. “Kemien” var nok alt for
Page 93 and 94: 7 Det sociale miljø på arbejdspla
Page 95 and 96: I det følgende ser vi først på,
Page 97 and 98: giale relationer, dels ved at de ha
Page 99 and 100: ingen, bliver der i høj grad fra k
Page 101 and 102: at hvis vi ikke er der, så går he
Page 103 and 104: “Vi har været uheldige. De forri
Page 105 and 106: Det kan være svært at pege på, h
Page 107 and 108: 8 Kommunernes rolleKommunerne indta
Page 109 and 110: Desuden har kommunen et arbejdsmark
Page 111 and 112: frihedsgrader kan også have indvir
Page 113 and 114: Samtalestruktur i sygdomspolitikken
Page 115 and 116: sider. Før kunne folk sende den en
Page 117 and 118: Problemet for mange kommuner er, at
Page 119: skånejob, fleksjob og jobtræning.
Page 123 and 124: I den ene kommune er der imidlertid
Page 125 and 126: ver nedslidt af arbejdet, og hvis d
Page 127 and 128: det med konkrete oprettelser af sæ
Page 129 and 130: “Nogle steder er de strammere end
Page 131 and 132: kommunerne og fagforeningerne, på,
Page 133 and 134: e klædt på omkring det rummelige
Page 135 and 136: på virksomhederne. I disse situati
Page 137 and 138: For lederne, medarbejderne og tilli
Page 139 and 140: Bilag 2: Job på særlige vilkårFl
Page 141 and 142: JobtræningMålgruppe:Løn- og ans
Page 143: Tværgaard, Pernille Køppen (1999)
show all

Rummelighed pÃ¥ kommunale arbejdspladser - Center for Alternativ ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?