Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

Bilag 2 b
Skabelon til analyse af teori-praksis forholdet i de forskellige uddannelser
Bioanalytikeruddannelsen
Overordnet
kategori
Underkategorier Eksempler på indhold i analysen
Officielle krav
- Lovgivning
ECTS-fordeling ECTS-point i teoretisk undervisning og ECTS i praktik
- Studieordning
Ifølge Bekendtgørelsen fra 2001 varer Bioanalytikeruddannelsen 3½ år.
- Lokale reg-
De i alt 210 ECTS er fordelt med 135 ECTS på institutionen og 75 ECTS i de kliniske uddanneller/kravsesperioder,
som er benævnelsen for praktik i uddannelsens professionsfelt.
Dvs. at klinisk undervisning udgør 36 %.
Uddannelsen er beskrevet som bestående af tre fagområder og Bachelorprojektet.
Det er karakteristisk for uddannelsen at fagområderne er beskrevet, så de ikke udelukkende tilskrives
uddannelsesinstitutionen eller klinisk undervisning. Dette princip vil blive endnu mere
markant i den nye, modulopbyggede uddannelse .
Det største fagområde på uddannelsesinstitutionen benævnes ”Natur- og sundhedsvidenskabelige
basisfag”, som udgør i alt 60 ECTS.
Det største fagområde i uddannelsen som helhed er ”Biomedicin og biomedicinsk laboratorieteknologi”,
som udgør i alt 130 ECTS, og er fordelt med 56 ECTS på uddannelsesinstitutionen, 62
ECTS i klinisk undervisning, og 12 ECTS i Bachelorprojektet. Fagområdet kan betegnes som
uddannelsens professionsfag, idet bioanalyse beskrives som professionens kerne.
Det tredje og mindste fagområde er ”Forskningsmetodik, samfundsvidenskab og humaniora”,
som udgør i alt 20 ECTS og er fordelt mellem klinisk undervisning, uddannelsesinstitutionen og
Bachelorprojektet. Fagområdet omfatter bl.a.psykologi og etik, og omtales i en visuel model af
uddannelsens opbygning som ”biofaglig og analysefaglig støtte”.
Bachelorprojektet har et omfang på 20 ECTS, hvor af 5 point udgøres af klinisk undervisning,
idet bachelorprojektet udføres i et samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske uddannelsessteder
16