Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

at være knyttet til konkrete personer og handlesammenhænge, og teoretisk viden, som ikke er
det 16 .
På baggrund af sin undersøgelse af kendetegn ved teoretisk og praktisk kundskab peger Grimen
på 6 fællestræk mellem dem 17 :
1) Al kundskab kan artikuleres på en eller anden måde. Ellers ville der ikke være tale om kund-
skab. Men ikke al kundskab kan artikuleres verbalt. Nogle former for kundskab kan snarere vises
i handling. Artikulation af kundskab er derfor mindst to ting: verbalisering og handling
2) Al kundskab kan læres. Men der er forskellige måder at lære på. Læring er ofte et biprodukt af
handlinger og virksomheder, som har andre formål, dvs. læring gennem praksis.
3) Al kundskab kan overføres mellem mennesker. Men ikke al kundskab kan overføres alene
gennem beskrivelser. Nogle typer af kundskab skal vises eller demonstreres, og kræver fysisk
nærvær, for at studerende kan opfatte de sansemæssige kendetegn ved fænomenerne.
4) At kundskab er knyttet til handlingslivet, betyder ikke at sproget ikke spiller en rolle.
Sproget kan anvendes til mere end beskrivelse og formulering af påstande, f.eks. til instruktioner,
fortællinger og narrativer.
5) Al kundskab kan akkumulere. Men der er behov for modeller for akkumulation af kundskab
knyttet til handlingslivet, som ikke er et system for formulerede sandheder. Udvikling i praksis
kan ikke ses som fremskridt på samme måde som videnskabelig udvikling af bekræftede teorier
som repræsentationer af virkeligheden.
6) Al kundskab kan blive kritisk gransket. Kritisk bedømmelse gælder ikke kun påstandes sandhed
men også kvalitet i udførelse af handlinger. Hvilken type af kritisk bedømmelse som er mulig,
afhænger af hvordan den pågældende form for kundskab kan artikuleres, og de kriterier for
kvalitet som gælder for den pågældende praksis.
På baggrund af denne dialektiske syntese kan man ifølge Grimen konkludere, at praktisk kundskab
er kundskab, der er artikulerbar, lærbar, kritiserbar, overførbar, og som kan akkumuleres.
Der er derfor grund til at interessere sig mere for de praktiske kundskabsformer. Hvordan forstås
de, hvilken betydning tillægges de i uddannelsen, og hvordan søger uddannelserne at tilgodese
formidling og tilegnelse af dem i praktikken og i undervisningen på uddannelsesinstitutionen?
16 Basil Bernstein (2001) skelner tilsvarende mellem en horisontal og en vertikal vidensstruktur, hvor den horisontale
vidensstruktur netop er knyttet til særlige personer og sammenhænge. Han ser denne struktur som noget der er
særligt kendetegnende for humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.
17 Grimen, s. 82,ff.
22