Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

ne er kun skriftlig, og er ellers en opgave for mentorerne. I praksis bliver det de studerende, som
på konkret plan formidler til praktiklærerne hvad der er arbejdet med, og dermed skal føre teori-
en med ud i praksis.
Af dokument om praktikportfolio fremgår det, at denne skal ” betragtes som et væsentlig værktøj
til at bygge bro mellem studier i praktikskolen og studier på seminariet og som del af det kit, som
mere generelt binder uddannelsens forskellige fag, elementer og discipliner sammen.” Det kan
altså her se ud til, at portfolio er en væsentlig metode til at inddrage teori i praktikken. I hvilken
omfang det reelt er tilfældet giver de analyserede data ikke sikker indsigt i.
Den tydeligste intention om inddragelse af teori i forhold til praktik ses i beskrivelsen af praktikseminarer,
der forbereder og efterbehandler praktikforløb. Her skal de studerende inddrage teori i
deres planlægning og i analyse af deres erfaringer i praktik. I praktikseminarer indgår linjefagsundervisere
og undervisere fra den pædagogisk-psykologiske faggruppe, men ikke praktikrepræsentanterne.
Det kan diskuteres om denne praksisform ikke snarere er at betragte som praktik i
teoriundervisningen, som det er drøftet i afsnit 3.
Det fremgår ikke af dokumenterne i hvilken udstrækning de studerendes evne til teoretiske refleksioner
i praktik indgår i praktikbedømmelsen, som seminariet i sidste ende skal vurdere.
Sammenfatning
Sundhedsuddannelserne synes relativt entydigt at arbejde ud fra et teori for praksisparadigme i
deres beskrivelse af teoriinddragelse i praktik. De studerende er forud for praktikken indført i et
pensum, som praktikvejlederne forventes at spørge ind til i praktikken. Tilsvarende er der i sygeplejerske-
og bioanalytikeruddannelsen indlagt obligatoriske skriftlige opgaver, hvor den studerende
tilsvarende forventes at inddrage pensum i deres argumentationer. I bedømmelsen knyttet
til praktikprøver indgår for de tre sundhedsuddannelser evnen til teoretisk at argumentere for
vurderinger og handlinger. Hvis disse intentioner skal være realistiske kræver det, at praktikvejlederen
skal kende teoriindholdet i uddannelsen. Det er der klare forventninger om i bioanalytiker-
og ergoterapeutuddannelsen, mens forventninger i sygeplejerskeuddannelsen er mere usikre.
Læreruddannelsen beskriver teori i forhold til praktik på en noget anderledes måde. Ganske vist
er der også her teoretisk forberedelse til praktikken i linjefagsundervisningen, men der er ikke
den samme forventning til direkte anvendelse af teori i praktikken. Der er ikke beskrevne forventninger
til mentor eller praktiklærer om at spørge ind de studerendes teoretiske argumentationer
for deres vurderinger og handlinger. Omvendt er der beskrivelser af, hvordan praksiserfaringer
kan påvirke teoribearbejdningen i den efterfølgende undervisning på seminariet, hvilket bl.a.
44