Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

tedes en studenterlinje på 3 år. Praktikken udgjorde 3 måneder, og der indførtes tillige vikarud-
sendelse, 1/2 år ”på græs” i skolen, hvor der på det tidspunkt var lærermangel.
De største ændringer i forhold til den oprindelige læreruddannelse fra 1818 blev gjort med loven
fra 1966, som trådte i kraft i 1969. Her kan ses en øget videnskabeliggørelse, der både kan for-
stås som en akademisering og en professionalisering af læreruddannelsen, men også et nyt syn på
skolen med ønske om pædagogisk udvikling efter ”den blå betænkning” og skoleloven af 1958.
Indgangsniveauet til læreruddannelsen blev hævet, så adgangskravet var en studentereksamen,
og seminarieleverne fik nu status som lærerstuderende, idet mødepligten blev afskaffet. Der blev
indført 2 større linjefag, hvor intentionen var at fagene skulle være på et fagligt niveau som bifag
på universitetet. Fagmetodik blev fjernet fra linjefagene, og i stedet blev faget undervisningslære
indført.
De pædagogiske fag med det pædagogiske speciale blev udvidet i omfang. Uddannelses- længden
blev fastsat til 3 1/2 til 4 år, som efterhånden blev normen.. Omkring praktikken blev det i
loven fra 1966 fremhævet, at de studerende skulle erhverve sig færdighed i selvstændigt at tilrettelægge,
gennemføre og vurdere undervisning. Praktik eller ”praktisk skolegerning” bestod nu
både af 12 ugers periodepraktik og 112 timers timepraktik, som dog blev afskaffet i 1986 efter
voldsom kritik fra de studerende.
Den næste større ændring skete i 1998, da 1992-lovens opdeling i en første del med almene skolefag
og en anden del med linjefag og pædagogisk speciale blev ophævet til fordel for 4 linjefag,
hvoraf dansk eller matematik skulle være obligatorisk. De pædagogiske fag blev beskåret i omfang
med fjernelse af det pædagogiske speciale. Praktikken blev udvidet fra 92-lovens 20 uger til
24 uger, og blev nu beskrevet som et fag, med praktiklæreren som seminarielærer i faget praktik,
og der blev indført en længere praktikperiode på 7 – 9 uger, ”skoleperioden”.
Der blev iværksæt en reform med en ny lov og en ny bekendtgørelse i 2007. Herefter skal der
vælges et af tre obligatoriske linjefag, dansk, matematik eller naturfag, som består af en fællesdel
og en specialiseringsdel med sigte på de yngste eller de ældste elever. Herudover kan der vælges
et eller to yderligere linjefag af forskelligt omfang: ”store linjefag” engelsk, idræt og historie,
eller ”små linjefag”, som er alle øvrige fag i folkeskolens fagrække, samt dansk som andetsprog
og specialpædagogik (i alt 18 linjefag). Som fællesfag er de pædagogiske fag yderligere beskåret,
idet faget ”Skolen i samfundet” er fjernet, men der er nu indført et ”pædagogisk element” i
de obligatoriske linjefag.
Adgangskravene er skærpet, idet der nu er karakterkrav om mindst 7 på gymnasialt B-niveau i de
valgte linjefag. Faget kristendomskundskab/livsoplysning er udvidet til kristendomskundskab/livsoplysning
/medborgerskab, og har således været bevaret i læreruddannelsen lige fra
7