Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

2) En forståelse, hvor professionskundskaben er knyttet til KULTUREN (Jean Lave & Etienne
Wengers antropologiske forståelse). Det sociale og samspillet i det sociale felt er central i denne
forståelse, hvor professionskundskaben tænkes udviklet gennem ”situeret læring”, og hvor den
lærende gennem ”legitim perifer” deltagelse i praksis-fællesskaber bevæger sig hen mod ”fuld
deltagelse” 9 . Den samme kundskabsforståelse beskrives i en dansk sammenhæng som mesterlæ-
re, hvor socialisering og identitetsdannelse gennem deltagelse i praksisfællesskaber og imitation
af mesteren ses som en central og integreret del af udviklingen af professionel kompetence (Kvale
og Nielsen).
3) En forståelse, hvor professionskundskaben er knyttet til HANDLING og REFLEKSION (Donald
Schöns pragmatiske forståelse). I denne forståelse ses professionskundskaben som ”den
refleksive praktikers” evne til problembestemmelse og refleksion-i-og- over handling i unikke,
uforudsigelige og komplekse praksiszoner. Her er stærk inspiration fra Dewey-traditionen, som
også kommer til udtryk i problembaseret læring, casemetodik, og modeller for Action Learning
10 .
Hinsides dualismen: en kundskabsorganisatorisk forståelse af viden, kunnen og handling
Den dualistiske forståelse kan overkommes ved at se teori-praksis-problemet som et spørgsmål
om viden og kunnen, og ved at se det som et ”kundskabs-organisatorisk” problem – dvs. som et
spørgsmål om læringsrum: hvilken viden der læres bedst på skolebænken og hvilken kunnen der
læres bedst i praksis 11 .
Der kan være en pointe i at bruge betegnelsen kundskab frem for viden, fordi kundskabsbegrebet
ligesom ”knowledge” inkluderer såvel kendskab(vide at/”know that”) som kunnen (vide hvordan/”know
how”). Men kunnen er mere end at vide hvordan, idet der også er en kunnen, som
ikke kan ekspliciteres verbalt, men som må vises eller gøres gennem konkret handling, eller som
der kan berettes om gennem narrativer/fortællinger i en mundtlig kultur. Det er denne læring,
som ”praksisparadigmet” tilgodeser, gennem mulighed for imitation og øvelse, identifikation og
erfaring.
Omvendt tilbyder den skolastiske uddannelse med sin frihed for handletvang et virtuelt læringsrum,
der ikke er styret af det praktiske livs nødvendighed og tidspres. Her kan fremhæves, at
nogle former for kunnen måske læres bedst i uddannelsernes beskyttede og pædagogisk tilrettelagte
læringsrum, eksempelvis sundhedsuddannelsernes færdighedslaboratorier, hvor man kan
9
Klaus Nielsen & Steinar Kvale (red.): ”Mesterlære. Læring som social praksis.” Hans Reitzels Forlag, 1999.
10
Hedegaard, Karen Marie & Jensen, Elsebeth (2003): Casearbejde i de pædagogiske fag. Århus Dag- og Aftenseminarium
11
Saugstad, s. 219.
19