Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

More documents

Recommendations

Info

tedes en studenterlinje på 3 år. Praktikken udgjorde 3 måneder, og der indførtes tillige vikarud- sendelse, 1/2 år ”på græs” i skolen, hvor der på det tidspunkt var lærermangel. De største ændringer i forhold til den oprindelige læreruddannelse fra 1818 blev gjort med loven fra 1966, som trådte i kraft i 1969. Her kan ses en øget videnskabeliggørelse, der både kan for- stås som en akademisering og en professionalisering af læreruddannelsen, men også et nyt syn på skolen med ønske om pædagogisk udvikling efter ”den blå betænkning” og skoleloven af 1958. Indgangsniveauet til læreruddannelsen blev hævet, så adgangskravet var en studentereksamen, og seminarieleverne fik nu status som lærerstuderende, idet mødepligten blev afskaffet. Der blev indført 2 større linjefag, hvor intentionen var at fagene skulle være på et fagligt niveau som bifag på universitetet. Fagmetodik blev fjernet fra linjefagene, og i stedet blev faget undervisningslære indført. De pædagogiske fag med det pædagogiske speciale blev udvidet i omfang. Uddannelses- længden blev fastsat til 3 1/2 til 4 år, som efterhånden blev normen.. Omkring praktikken blev det i loven fra 1966 fremhævet, at de studerende skulle erhverve sig færdighed i selvstændigt at tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning. Praktik eller ”praktisk skolegerning” bestod nu både af 12 ugers periodepraktik og 112 timers timepraktik, som dog blev afskaffet i 1986 efter voldsom kritik fra de studerende. Den næste større ændring skete i 1998, da 1992-lovens opdeling i en første del med almene skolefag og en anden del med linjefag og pædagogisk speciale blev ophævet til fordel for 4 linjefag, hvoraf dansk eller matematik skulle være obligatorisk. De pædagogiske fag blev beskåret i omfang med fjernelse af det pædagogiske speciale. Praktikken blev udvidet fra 92-lovens 20 uger til 24 uger, og blev nu beskrevet som et fag, med praktiklæreren som seminarielærer i faget praktik, og der blev indført en længere praktikperiode på 7 – 9 uger, ”skoleperioden”. Der blev iværksæt en reform med en ny lov og en ny bekendtgørelse i 2007. Herefter skal der vælges et af tre obligatoriske linjefag, dansk, matematik eller naturfag, som består af en fællesdel og en specialiseringsdel med sigte på de yngste eller de ældste elever. Herudover kan der vælges et eller to yderligere linjefag af forskelligt omfang: ”store linjefag” engelsk, idræt og historie, eller ”små linjefag”, som er alle øvrige fag i folkeskolens fagrække, samt dansk som andetsprog og specialpædagogik (i alt 18 linjefag). Som fællesfag er de pædagogiske fag yderligere beskåret, idet faget ”Skolen i samfundet” er fjernet, men der er nu indført et ”pædagogisk element” i de obligatoriske linjefag. Adgangskravene er skærpet, idet der nu er karakterkrav om mindst 7 på gymnasialt B-niveau i de valgte linjefag. Faget kristendomskundskab/livsoplysning er udvidet til kristendomskundskab/livsoplysning /medborgerskab, og har således været bevaret i læreruddannelsen lige fra 7
1818. Praktikken er uændret i omfang, men tilskrives nu i bekendtgørelsen en sammenbindende funktion, og uddannelsens progression skal beskrives i forhold til praktikfagets indholdsområder og kompetencebeskrivelser. Bedømmelsen af praktikken er skærpet, idet praktikken som noget nyt bedømmes hvert år, og nu både af uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Kort kan udviklingen i praktikken i læreruddannelsen beskrives sådan, at der frem til 1950’erne var vægt på tradition: tilegnelse af skolekundskaber og tilegnelse af rigtig læreradfærd i praktikken. Fra 1954 lægges vægt på fagmetodik i linjefagene, og på at ”vise, forklare og øve” i praktikken. Fra 1966 er der vægt på videnskab i uddannelsen, og på selvstændigt at ”prøve, kritisere og problematisere” i praktikken. Med kritikken af ”praksischokket” fra 1970’erne bliver der i praktikken fra 1992-loven større vægt på de andre opgaver en lærer har udover undervisning. Praktikken beskrives nu om et fag, hvor de studerende skal ”gøre, reflektere og lære”, med praktiklæreren som seminarielærer i faget praktik. I begge de to sidste love fra 1997 og 2007 er der en øget vægt på linjefagene, men i den sidste fra 2007 også en stærk vægtning af det metodiske, nu sammen med en styrkelse af de store skolefag. Baggrunden for de to seneste lovændringer har været voldsom kritik af læreruddannelsen set i lyset af sammenlignende internationale undersøgelser, og i bekendtgørelsen er der nu bestemmelser om en række aktuelle skoleproblemer, som skal tages op i uddannelsen. På det institutionelle niveau voksede seminariernes antal i fra 18 seminarier i 1945 (heraf 11 private) til 29 i 70’erne, efterfulgt af seminarienedlæggelser i 1989, hvorefter der har været 18 seminarier frem til 2008. I 1990’erne overgik alle seminarier til at være selvejende institutioner, men indgik fra 2001 med MVU-loven og CVU-loven i CVU-dannelser. Fra 2010 indgår seminarierne i 7 professionshøjskoler som indtil videre 16 læreruddannelsessteder. Bioanalytikeruddannelsen (tidligere hospitalslaborantuddannelsen) Arbejdet med at analysere prøver fra mennesket har været udført i mindst 2500 år, hvor f.eks. studier af urin allerede 500 år f. Kr. anvendtes til at stille diagnoser, bl.a. sukkersyge. I midten af 1500-tallet havde man udviklet det første empiriske grundlag for analyse af humane prøver, og i slutningen af århundredet kunne man ved hjælp af de første mikroskoper bl.a. bestemme blodets bestanddele samt visse mikroorganismer. Den samtidige udvikling indenfor naturvidenskaben, herunder faget kemi, dannede efterhånden baggrund for undersøgelse af blod og urin på basis af biokemiske reaktioner. Det første egentlige hospitalslaboratorium opstod ca. 1850 på det Kgl. Frederiks hospital i København, og i løbet af første halvdel af 1900-tallet opstod flere og flere hospitalslaboratorier over 8
Page 1 and 2: Tværinstitutionelt projekt: Samspi
Page 3 and 4: 10. Bachelorprojektet og dets foran
Page 5 and 6: Blandt de repræsenterede uddannels
Page 7: ier, både statsseminarier og såka
Page 11 and 12: Den nye bekendtgørelse var en ramm
Page 13 and 14: Uddannelsesloven i 1957 fastholdt e
Page 15 and 16: dannelse. I 1949 trådte Sundhedsst
Page 17 and 18: Kilder: Basisbog i Ergoterapi, kap2
Page 19 and 20: Teori bliver set som primær, og pr
Page 21 and 22: øve sig uden at det får praktiske
Page 23 and 24: at være knyttet til konkrete perso
Page 25 and 26: søgt. Undersøgelsen har således
Page 27 and 28: Af skema 2 fremgår det hvilket mat
Page 29 and 30: Fund Fundene vil blive præsenteret
Page 31 and 32: Det er forskelligt, hvordan uddanne
Page 33 and 34: med såvel teori som praktik. Ergot
Page 35 and 36: mentere eller bedømme, men praktik
Page 37 and 38: Det gælder ikke for læreruddannel
Page 39 and 40: ikke alle stifte bekendtskab med di
Page 41 and 42: ske kundskab, som de studerende har
Page 43 and 44: Der er forskellige initiativer, hvo
Page 45 and 46: ne er kun skriftlig, og er ellers e
Page 47 and 48: dervisere på seminariet skal medvi
Page 49 and 50: ser fra skolen for at reflektere ov
Page 51 and 52: af uddannelsen til de bioanalytiske
Page 53 and 54: ejde og planægge, evaluere, udvikl
Page 55 and 56: Alle fire uddannelsers ganske stær
Page 57 and 58: kliniske vejleder er ansvarlig for
Page 59 and 60:
ansat på uddannelsesinstitutionen,
Page 61 and 62:
Teoriundervisere har gennem læsnin
Page 63 and 64:
som de studerende kommer med på et
Page 65 and 66:
Teoriunderviserne deltager i afgræ
Page 67 and 68:
anvendes i teoriundervisningen på
Page 69 and 70:
og studerende. I ergoterapeutuddann
Page 71 and 72:
men, incl. forberedelse. Om projekt
Page 73 and 74:
nelsen skal den studerende kunne pl
Page 75 and 76:
Før arbejdet går i gang skal de s
Page 77 and 78:
Diskussion og sammenfatning Projekt
Page 79 and 80:
Med øgede krav til praktikvejleder
Page 81 and 82:
Når det gælder forholdet mellem d
Page 83 and 84:
sterende videnskabelig viden, og p
Page 85 and 86:
f.eks. over, at vores dokumenter og
Page 87 and 88:
dervisernes faglige ajourføring vi
Page 89 and 90:
Krogh-Jespersen, Kirsten (2003): L
Page 91 and 92:
Bilag 1 Skabelon til analyse af teo
Page 93 and 94:
Bilag 2 a Skabelon til analyse af t
Page 95 and 96:
Vejledning Hvordan er vejledningen
Page 97 and 98:
Overordnet hensigt med uddannelsen
Page 99 and 100:
Underviserfora Fora hvor repræsent
Page 101 and 102:
Didaktik Teori- og praktikuddannels
Page 103 and 104:
Analyserede uddannelses- dokumenter
Page 105 and 106:
Overordnede tanker om uddannelsen s
Page 107 and 108:
Tidsforbrug Hvad betyder det i fakt
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Underviserfora Fora hvor repræsent
Page 113 and 114:
Praktik I hvilken grad bliver stude
Page 115 and 116:
Metoder Er der metoder, som bruges
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Overordnede tanker om uddannelsen s
Page 121 and 122:
Ergoterapeutuddannelsen Overordnet
Page 123 and 124:
Formidling mellem de to uddannelses
Page 125 and 126:
Organisation Planlægnings- og eval
Page 127 and 128:
Didaktik Teori- og praktikuddannels
Page 129 and 130:
Formål Tolket på baggrund af doku
Page 131 and 132:
ekendtgørelsen, og udmøntes i et
Page 133 and 134:
Tidsforbrug Hvad betyder det i fakt
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Roller Teoriunderviseres eventuelle
Page 139 and 140:
Praktik I hvilken grad bliver stude
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Form Hvem skal gør hvad hvornår?
Page 145:
Er det de studerende, der er aktive
show all

Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?