Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

af uddannelsen til de bioanalytiske kerneprincipper, og sammenhængen mellem mål- og ind-
holdsbeskrivelser i basisfag til professionspraksis er ikke tydelig i curriculummaterialet.
Laboratorieøvelserne anvendes bl.a. med sigte på at knytte teoriindholdet til de bioanalytiske
kerneprincipper, altså hjælpe den studerende til at forbinde teoretisk viden med praktisk kunnen.
Reelt kommer laboratorieøvelserne i højere grad til at tjene til illustration af teori bag analyse-
principperne end til at indføre i de bioanalytiske kerneprincipper og til professionen. I klinisk
undervisning skal de studerende videreudvikle deres forståelse af og færdighed i anvendelse af
bioanalytiske principper. Hvordan der arbejdes med dette, giver det analyserede materiale ikke
svar på.
I sygeplejerskeuddannelsen spiller den såkaldte ”sygeplejeproces” en helt central rolle i professionsforståelsen.
Sygeplejeprocessen kan beskrives som en problemløsningsmodel med identifikation
og dokumentation af patientproblemer, opstilling af sygeplejediagnose, målsætning for plejen,
begrundede interventioner og evaluering, og den tænkes at være en fortløbende og cirkulær
proces i den konkrete professionsudøvelse. Samarbejdet med patienten i forhold til de forskellige
kernepunkter i sygeplejeprocessen tillægges en stor betydning. Mange caseopgaver i teoriundervisningen
skal understøtte de studerendes systematiske arbejde med sygeplejeprocessen. De studerende
trænes i at anvende teori fra de forskellige fag i deres vurderinger og begrundelser knyttet
til de forskellige komponenter i sygeplejeprocessen, og de udarbejder på baggrund af sygeplejeprocessen
plejeplaner for fiktive patienter. En større prøve ved afslutningen af 2. semester bygger
på sygeplejeprocessen.
Sygeplejeprocessen er relativt godt indarbejdet i sygeplejepraksis, hvor der arbejdes med plejejournaler,
der er opbygget efter sygeplejeprocessens komponenter. Praktikvejlederne er bekendte
med metoden og anvender den i deres vejledningspraksis. Nogle af de skriftlige opgaver i praktikken
er bygget op over sygeplejeprocessen.
Sygeplejeprocessen kritiseres for at forenkle sygepleje og gøre det til en alt for rationel og lineær
proces, som ikke reelt indfanger sygepleje. Den kritiseres også for primært at være anvendelig i
forhold til fysiologiske problemstillinger og ikke være egnet i forhold til psykosociale, eksistentielle
og relationelle fænomener og problemstillinger.
Tilsyneladende er sygeplejeprocessen et eksempel på et formalt metodisk indholdselement, som
kan skabe sammenhæng mellem teoretisk og klinisk undervisning. Men praktikvejledere og erfarne
sygeplejersker arbejder ikke nødvendigvis efter den tilsyneladende rationelle fremgangsmåde
i en kompleks hverdag, hvor de forskellige komponenter i sygeplejeprocessen er i spil
samtidig. De arbejder mere cirkulær situationsorienteret måde end metoden kan indikere. An-
50