Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

ning, blev skærpet i bekendtgørelsesteksten. Lignende krav er indarbejdet i de efterfølgende be-
kendtgørelsesændringer for de øvrige mellemlange videregående uddannelser.
Uddannelsernes baggrund og historiske udvikling
Med MVU-loven fra 2001 samledes professionsuddannelserne under den samme rammelov, men
uddannelserne har udviklet sig historisk forskelligt i sammenhæng med udvikling i samfund,
kultur og videnskab.
Det kan være interessant at undersøge om der er sammenhænge mellem uddannelsernes forståelse
af teori-praksisforholdet og deres historiske udspring. Forskellig tradition og uddannelsespraksis
i professionsuddannelserne kan antagelig forstås på baggrund af uddannelsernes udspring
og historiske udvikling set i lyset af behovene i den samfundsmæssige arbejdsdeling og specialisering,
udviklingen af statsapparatet, politiske kampe om udvikling af uddannelsessystemet, samt
modernisering og professionalisering af den offentlige sektor.
Derfor har vi fundet det relevant at beskrive uddannelsernes udspring, lovgrundlag og ændringer
i dette frem mod det aktuelle, organisation af uddannelserne fra lærlingeuddannelser til de nuværende
studier, samt institutionel udvikling og tilknytning til amter, stat, eller privat uddannelse.
Læreruddannelsen
Folkeundervisning og alfabetisering begyndte i Danmark med reformationen, og i de følgende
århundreder var det degnene, der forestod oplæring i katekismus og nødtørftig læseundervisning
på landet. Præsten foreslog ansættelse af degn og lærer, der blev eksamineret af provsten.
I købstæderne kunne der være kamp om retten til at holde skole mellem forskellige skoleholdere
eller skolemestre, hvis indtægt kom fra skolepenge, og som fik bestalling – kaldsbrev - af borgmester
og byråd. Nogle skoleholdere var studenter eller havde taget nogle af latinskolens klasser,
men mange var personer, der tidligere havde haft andre fag som de måtte opgive. Lærerinder -
læremødre - nævnes i de store byer tilbage til 1600-tallet.
Trods oprettelse af rytterskoler fra 1721 og forordning om almen skolepligt fra 1739-40 gik det
langsomt med udviklingen af skolevæsnet, og pga den ringe løn var det vanskeligt at skaffe lærere.
Først med udbredelsen af oplysningstidens ideer og nedsættelsen af den store skolekommission
i 1789 blev der også taget initiativ til en egentlig læreruddannelse.
I 1791 blev Blaagaards Seminarium oprettet som det første seminarium med en 3-årig uddannelse
efter tysk forbillede, og med en lille øvelsesskole. I de følgende årtier oprettedes flere semina-
5