Samspil mellem praktik og teoretisk undervisning - VIA University ...

at holde forbindelse med professionens udvikling, f.eks. ved efteruddannelse og udviklingsarbej-
der, som er relativt udbygget i læreruddannelsen.
Forbindelsen mellem teori- og praksisfeltet søges også skabt vha. en række fora eller samarbejdsformer,
hvor der samarbejdes om uddannelsesplanlægning, -afvikling og evaluering af uddannelsen
samt sker en generel udveksling af viden og erfaringer mellem de to uddannelsessrum.
Det sker både på et overordnet niveau, hvor såvel repræsentanter fra praktikken, uddannelsen og
studerende indgår, og i fora med specifikke formål knyttet til planlægning, evaluering og udvikling
af semestre eller afsnit af uddannelserne. Overordnet har sundhedsuddannelserne et mere
omfattende og direkte samarbejdssystem mellem undervisere og praktikvejledere end læreruddannelsen,
hvor det er et mere repræsentativt system. Underviserne i ergoterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen
har desuden et direkte samarbejde med praktikundervisere, og i bioanalytikeruddannelsen
indgår begge typer undervisere i samarbejde om professionsbachelorprojektet.
Samarbejdet mellem de to uddannelsesrum er stærkere udviklet i disse uddannelser og giver også
mulighed for de to undervisergruppers gensidige kendskab til hinanden.
Kontakten til professionspraksis i forbindelse med bachelorprojektet er for alle uddannelser formuleret
som intention, men er kun rammesat på det organisatoriske niveau i bioanalytikeruddannelsen.
Den afgørende forskel synes at være, at der er en vejleder – og dermed også eksaminator
– både fra uddannelsesinstitutionen og fra praktikken/det kliniske undervisningssted. Dermed har
professionen mulighed for at påvirke/have kontrol med udviklingen i professionskundskaben
gennem bachelorprojektet, selvom ingen af underviserne på uddannelsesinstitutionen kommer
fra professionen. I sygeplejerske- og ergoterapeutuddannelsen ligger den tilsvarende kontrol hos
professionsuddannede undervisere på institutionen, mens det på læreruddannelsen er undervisere
fra teorifeltet, der sætter standarder for professionskundskabens udfoldelse i projektet.
I de tre sundhedsuddannelser er der afsat dobbelt så lang tid i ECTS-point til de studerendes arbejde,
som i læreruddannelsen. Desuden er det et mere sammenhængende forløb, og der er afsat
flere vejledningsressourcer til de studerende. Det tyder på, at bachelorprojektet værdisættes højere
i de tre sundhedsuddannelser end i læreruddannelsen, da det er i professionsbachelorperioden
intentionen om teori-praksis kobling søges operationaliseret.
Hvad angår proces og indholdsmæssigt fokus for bachelorprojektet ser det ud som om der er
forskel mellem en empirisk og en hermeneutisk orienteret opgavetype. Bioanalytikeruddannelsen
og ergoterapeutuddannelsen synes overordnet set at lægge større vægt på egne empiriske undersøgelser
i professionsfeltet i forbindelse med det praktiske udviklingsaspekt, mens sygeplejerskeuddannelsen
og læreruddannelsen synes at lægge mere vægt på anvendelse af allerede eksi-
81